Med rutefly fra Erbil til EU: Litauen anklager Hviderusland for at fragte irakiske migranter direkte til grænsen

Antallet af migranter, der krydser grænsen fra Hviderusland til Litauen, er steget med over 3.000 indtil videre i år.

Flere end 3.800 migranter er blevet tilbageholdt ved Litauens grænser indtil videre i år. (Foto: Toms Kalnins © Ritzau Scanpix)

Der er tale om "hybrid-krig" og en decideret hævnakt mod EU, når den hviderusssiske præsident, Alexander Lukasjenkos, giver grønt lys for, at irakere kan flyve til Minsk og blive guidet over grænsen til Litauen og ind i EU.

Sådan lød anklagen i sidste måned fra Litauens regering, efter antallet af migranter, der er krydset ind over grænsen mellem de to lande, er steget fra 81 i hele 2020, til knap 4.000 i 2021's første otte måneder.

Nu bliver det endnu lettere for irakere at springe på et fly til Hviderusland - eller Belarus, som det også kaldes - med drømmen om en fremtid i Europa.

I den seneste tid har flyselskabet Iraqi Airways nemlig øget antallet af afgange fra to til fire om ugen, og i går åbnede endnu tre direkte flyruter til den hovedstaden Minsk – fra byerne Sulaumaniya og Erbil i irakisk Kurdistan og fra Basra.

Det skriver det litauiske medie LRT.

Litauen: Irak har lovet en efterforskning

På sociale medier er der i den seneste måned blevet delt udokumenterede billeder af hviderussiske soldater, der klipper grænsehegn over, og videoer, der angiveligt forestiller hviderussiske grænsevagter, der følger migranter til grænsen.

Samtidig har både litauske og europæiske medier - heriblandt EU Observer - beskrevet, hvordan irakere gennem den krypterede chat-tjeneste Telegram tilbyder pakkerejser, der kan indeholde flyrejse, ingen kontrol af dokumenter og en endedestination i Tyskland, Ungarn, Italien eller Litauen – alt sammen via Hviderusland.

Men de mange migranter når aldrig så langt, lød det fra Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, da han i juli besøgte Irak for at drøfte situationen med landets regering.

- Vi er blevet lovet, at de irakiske myndigheder vil igangsætte en efterforskning af et muligt kriminelt netværk organiseret af Hviderusland i Irak, som udnytter folket i Irak, sælger dem rejser til EU, selvom de ikke kommer længere end til en migrantlejr, siger Landsbergis efter et møde med den irakiske udenrigsminister om sagen.

Få dage efter besøget blev det dog annonceret, at Iraqi Airways åbner endnu flere flyruter til Hviderusland.

Her i videoen kan du se, hvordan en bil fra den hviderussiske grænsevagt angiveligt hjælper migranter over grænsen til Litauen. Videoen er delt af Litauens indenrigsministerium og er optaget af Frontex, EUs grænse- og kystvagt.

Kommissær: EU står ved Litauens side

Den seneste udvikling har fået EU til at komme til Litauens undsætning med et løfte om millioner af euro, 100 grænsebetjente, 30 patruljevogne og to helikoptere.

Det fortalte EU's kommissær for interne anliggender, Ylva Johansson, da hun i går lagde vejen forbi Litauens hovedstad, Vilnius.

- Vi må gøre det klart, at der ingen fri adgang er til EU’s territorier. Litauen, EU og Schengen-landene er forpligtet til at forhindre uautoriseret adgang til Schengen-området, sagde hun og fortsatte:

- Det er derfor, at det er så vigtigt, at et samlet EU nu står sammen med Litauen for at beskytte vores fælles ydre grænse mod Hviderusland, lød det fra Johansson, som også kaldte udviklingen for "en direkte provokation" fra Hvideruslands Lukasjenkos regime.

Litauens regering har taget det skridtet videre og anklager Hviderusland for menneskesmugling.

Vold og undertrykkelse har udløst sanktioner

Lukasjenko, som har siddet på magten i Hviderusland de seneste 27 år, vandt sidste sommer en omstridt jordskredssejr ved præsidentvalget.

Det udløste voldsomme, folkelige protester, som blev slået hårdt ned af landets myndigheder.

Hundredvis blev fængslet og efterfølgende er utallige oppositionspolitikere, systemkritikere og journalister sat bag tremmer eller drevet på flugt fra Lukasjenkos regime.

Regimets håndtering af den folkelige opstand har af flere omgange udløst skrappe økonomiske sanktioner fra EU, senest i juni måned, efter Hviderusland tvang et passagerfly ned, mens det var på vej igennem hviderussisk luftrum, for at fængsle en prominent hviderussisk systemkritiker og hans kæreste.

For et år siden var der tusinder på gaden i hovedstaden Minsk i protest mod præsident Aleksander Lukasjenko, der har slået hårdt ned og forfulgt både oppositionen og demonstranter. (Foto: TUT.BY © Ritzau Scanpix)

Herefter annoncerede EU, at man for fjerde gang siden det omstridte præsidentvalg indførte sanktioner. Målet med sanktionerne var klart.

- Vi ønsker, at Lukasjenkos regime skal løbe tør for penge, lød det dengang fra Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas.

Hviderusland har ikke kommenteret på anklagerne om menneskehandel. Men Lukajenko har tidligere varslet, at der ville komme et pres på EU's ydre grænse. Det truede han med allerede den 26. maj, hvor han indtog talerstolen i landets parlamentet.

Derfra rasede han mod EU og truede med at åbne sluserne for migration og narkosmugling mod unionen.

En kæp i hjulet på EU

Lukasjenko har dog ikke mange kort på hånden, når det kommer til at slå igen mod EU’s økonomiske restriktioner, siger DR’s Rusland-korrespondent Matilde Kimer.

Han kan for eksempel ikke indføre sanktioner på en måde, der kan ramme EU betydeligt på pengepungen.

Hvideruslands præsident gennem 27 år, Alexander Lukajenko, har tidligere truet med at åbne grænserne for at presse EU. (Foto: VASILY FEDOSENKO © Ritzau Scanpix)

Men med grænseområdet har han her fundet noget, der kan skabe stort besvær og mange problemer - ikke mindst i et lille land som Litauen, der har færre end tre millioner indbyggere.

- Vold og undertrykkelse har stor effekt inden for landets grænser, men kan ikke bruges uden for landets grænser. Men med den her metode har han fundet en stor kæp, han kan stikke i hjulet på EU, siger Matilde Kimer og fortsætter:

- Man skal forestille sig, at der plejer at komme ingen – altså ingen flygtninge eller migranter overhovedet – og pludselig kommer der flere hundrede om dagen, siger korrespondenten.

Hviderusland har ikke bare sluppet tøjlerne

Mens andre lande tidligere har brugt manglende grænsekontrol som en måde at presse sine nabolande på, så er Hvideruslands nuværende opførsel ikke en passiv markering af holdninger.

Det er derimod udtryk for en aktiv indsats, siger Matilde Kimer.

- Hviderusland er ikke ligefrem et oplagt transitland for flygtninge og migranter, når de søger mod EU. Og det er også påfaldende, at et land, der normalt har så restriktive indrejseregler, at ingen journalister kan komme ind i landet, pludselig ikke har nogen som helst restriktioner overfor indrejsende fra Irak.

Og problemer, det har det skabt, ikke alene på den over 650 kilometer lange grænsestrækning mellem de to lande, men også i den improviserede Rudninkai-migrantlejr, som de litauiske myndigheder har måttet stable på benene i al hast.

Her kom det i går ifølge litauiske medier til sammenstød mellem politi og nogle af lejrens hundredvis af migranter, som protesterede over leveforholdene, efter at kraftig regn havde gennemblødt deres telte.

- Vi er mennesker. Lad menneskerettighedsgrupperne se det her, lød det fra de demonstrerende migranter.

Tilstrømningen af migranter fik i sidste måned den litauiske regering til at påbegyndte opsætningen af et pigtrådshegn, der skal dække hele grænsen til Hviderusland.

Omkostningerne til hegnet vil overstige 100 millioner euro – med eller uden EU's hjælp, lød det dengang fra Litauens premierminister, Ingrida Simonyte.

De mange migranter i Lituauen har fået myndighederne til at oprette den midlertidige migrantlejr Rudninkai. Utilfredshed over leveforholdene i lejren har ført til sammenstød mellem politiet og lejrens beboere. (Foto: Toms Kalnins)

Elastikken er sprunget

EU er ikke løbet tør for muligheder for at sanktionere Hviderusland og forsøge at ramme Lukasjenko på pengepungen.

Men der er ikke længere nogen reel mulighed for at tale Alexander Lukasjenko til rette eller at presse ham til at makke ret.

Og så længe Lukasjenko kan vende sig mod sin tætte allierede, Ruslands præsident Vladimir Putin, så er forholdet til EU af lille betydning, siger Rusland-korrespondent, Matilde Kimer.

- Man kan sige, at han har spillet en ekstremt dårlig hånd meget effektivt. Han føler formentlig allerede, at han står helt ude på afgrunden, så hvorfor ikke bare springe ud? Det minder om noget, Putin engang har sagt om, at hvis man bliver ved med at presse en rotte op i et hjørne, så ender det med, at den vender sig om og bider, siger hun.

Facebook
Twitter