Pigen med fredshuen går til dagligt rundt i en russisk storby med et helt særligt stykke beklædning. Hun har lavet en hue med teksten "Nej til Krig", som hun bærer i det offentlige rum. Det kan synes som en harmløs protest. Men i et land, hvor "miskreditering" af hæren er blevet strafbart, kan det være farligt. Her fortæller hun selv sin historie.

Jeg har selv syet teksten på huen. Faktisk har jeg siden begyndelsen af krigen gået med forskellige mærkater på tasken og tekst på min t-shirt. Men huen er det mest direkte budskab. Jeg har gået med den halvanden måned nu.

Jeg har den på, hver gang jeg går ud. For det meste tager jeg bussen, ikke metroen. Så møder jeg færre mennesker, men huen bliver stadig set af mange mennesker.

Tre gange har jeg fået positive reaktioner, som “tak” eller “jeg er enig”. Hvis børn får øje på huen, kan de godt finde på at stirre, og det er jeg ganske tilfreds med.

Der var en dag, jeg stod ved en udgang til metroen i myldretiden og ventede på en ven. Jeg fik lige netop øje på politibetjentene, et sekund før de fik øje på mig, og jeg nåede at dække teksten på huen.

De så mig ikke. Men en forbipasserende takkede mig for at have huen på og sagde til mig, at det var godt, at politiet ikke opdagede mig.

Problemet er, at jeg ikke for alvor kan tale højt om den her krig, så russerne kan høre det.

Efter krigen begyndte, blev der vedtaget to afgørende love, der regulerer censur. Og for at forstå den politiske situation i Rusland, bliver man også nødt til at forstå dem.

Den første lov giver bare en bøde eller nogle dage i arresten. Den hedder "at miskreditere de russiske væbnede styrker". I bund og grund overtræder du den, hvis bare du siger "stop krigen" eller "Putin gør noget forkert i Ukraine".

Hvis man overtræder den flere gange, så risikerer man en hårdere straf på flere års fængsel. Så grundlæggende er det, hvis du offentligt viser din uenighed med det, Rusland gør, men ikke taler meget specifikt om, hvad præcis det er, Rusland gør.

Den anden lov er en straf, hvor man risikerer fængsel i op til 15 år. Det er, hvis du beskriver konkrete handlinger. For eksempel hvis du siger, at Rusland er ansvarlig for destruktionen af byen Mariupol.

Forskellen på de to love har jeg altid i baghovedet. Jeg er ikke parat til at blive sat i fængsel.

Efter krigen brød ud, forlod cirka halvdelen af mine venner landet. Men man bliver ikke en "god russer" bare ved at smutte.

Hvis jeg kunne stoppe krigen ved at forlade Rusland, ville jeg være den første ude af landet, men det kan jeg ikke. Og jeg er fuldstændig forelsket i min by og mit liv her.

Så synes jeg, det er bedre at hjælpe krigens ofre eller prøve at finde på måder at stoppe den på. Først og fremmest ved at forklare russere om krigen.

Engang var der en midaldrende mand, der stoppede mig i metroen.

- Hvad er det for en krig, du er imod. Er det den, der er foregået over de seneste ni år, eller den, der foregår nu?

Det er en af de helt store narrativer i propagandaen. At sige at krigen i Donbass har varet siden 2014, og at det, vi oplever nu, bare er slutningen af den krig.

Jeg havde kun et enkelt stop til at tale, men jeg forklarede manden, at alle lande laver deres egen propaganda, og at han ikke nødvendigvis kan stole på det, han ser i fjernsynet.

Jeg er sikker på, at næsten alle de russere, der støtter krigen, virkelig tror på, at vi redder Donbass fra nazisterne. Det er vigtigt at vise dem, at de tager fejl.

Mit håb er altid, at jeg får nogle reaktioner på min hue, hvad end de er negative eller positive. Men sandheden er, at de fleste folk i min by ikke bekymrer sig nok om krigen, til at de er klar til at forlade deres komfortzone og bruge kræfter på at tale med en fremmed.

I begyndelsen af krigen havde jeg lyst til, at Rusland bare skulle holde op med at eksistere. Jeg følte, at det var et modbydeligt land fyldt med ligeglade mennesker, hvis eneste interesse var deres eget liv.

Efter et år har jeg stadig en dyb følelse af sorg, men jeg er begyndt at tænke over tingene på en mere rationel måde. Nu forstår jeg, at Rusland ikke er et dårligt land. Der er ikke gode og dårlige lande.

Af samme grund er russere heller ikke et dårligt folk. Der er andre lande, der for relativt nylig har indledt skrækkelige og meningsløse krige.

Det handler bare om, at vi indledte denne på den dummeste og mest kæphøje måde, det kunne gøres på. Og at vi begyndte den imod mennesker, der bogstavelig talt er vores brødre og søstre.

Folk vil altid være grusomme i deres uvidenhed.

Jeg har behov for at minde folk om krigen. Jeg er klar til at løbe en risiko, ligesom mange af dem, jeg kender. Vi er blevet i Rusland, og vi bliver ved med at skrive ting, der er imod krigen, og vi bliver ved med at tale med folk om den.

Hør i Udsyn en vurdering af, hvorfor det kan være svært at vide sig sikker på, om en krigs-protest i Rusland bliver takseret til bøde eller fængsel.