Medie: Islamisk Stat anvender klorgas i vejsidebomber

adfsasdf

Irakiske embedsmænd har viat BBC optagelser, som de siger beviser, at Islamisk Stat bruger klorgas i deres vejsidebomber.

Videoerne viser, hvordan ammunitionsrydningspersonel udfører kontrollerede sprægninger, der sender faner af orange røg op i luften.

- De er begyndt at ty til denne metode, siger Haider Taher fra Iraks bomberyddere til BBC.

- De putter klor i de her hjemmelavede vejsidebomber, som er giftig for dem, der indånder det.

Eksperter siger dog til BBC, at de nok er mest designet sådan for at skabe frygt mere end for at gøre skade.

Psykologisk våben

Angiveligt var han og hans hold vidne til en klorgas-bombe på nærmeste hold uden for Tikrit i det nordlige Irak for seks uger siden.

- Vores luftrør blev blokeret, og vi kunne ikke få vejret. Mine ører blev udsat for et enormt tryk... Vi var heldige, at der var en militærambulance til at behandle os, siger han til BBC.

Klorgas er en såkaldt kvælegas, der i store mængder kan ætse lungerne.

Nervegas er dog langt farligere. Og derfor mener ekspert i kemiske våben Hamish Bretton Gordon, at de nye vejsidebomber mest af alt er designet til at skabe frygt og panik.

- Det handler om psykologi; ikke kun at gøre de civile bekymrede, men også de irakiske soldater, siger han til BBC.

Vejsidebomber er billige og nemme at lave i Irak og anvendes i stor stil af de militante som for eksempel Islamisk Stat.

Facebook
Twitter