Mediechefer kalder Butja-billeder forfærdelige, men nødvendige at vise

Det er fundamentalt, at medier dokumenterer de uhyrligheder, der foregår i Ukraine, siger mediechefer fra Berlingske og DR.

Serhii Lahovskyi (højre) krammer Ludmyla Verginska, mens de sørger over deres fælles ven, Ihor Lytvynenko, der ifølge indbyggere i byen Butja blev dræbt af russiske soldater. (Foto: ZOHRA BENSEMRA © Scanpix)

Siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar har krigen budt på mange overskrifter med ukrainske bynavne.

Siden weekenden, hvor russerne forlod forstadsbyen Butja, 30 kilometer fra Kyiv, er det netop den, der er løbet med alle overskrifterne.

Årsagen er de forfærdelige og grufulde billeder, der blandt andet viser lig i vejkanten og bagbundne personer, der er blevet dræbt ved nakkeskud.

Billederne har fremkaldt en stribe fordømmelser fra vestlige ledere, blandt andre fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Billederne har også fået Rusland til at afvise, at det er dem, der står bag. I stedet beskylder russiske myndigheder USA og Nato for at have "bestilt" billeder af døde civile som en del af et komplot mod at skade Rusland.

Men billederne fra Butja har også fået en anden diskussion til at blusse op.

Fundamentalt vigtigt at dokumentere

En diskussion om, hvad man skal vise, og hvad man skal holde sig fra at vise af krigens rædsler.

Den diskussion har man også på nogle af landet største medier hver dag, når man udvælger billeder og videoer fra krigen i Ukraine.

Hos Berlingske er chefredaktør Tom Jensen ikke bange for at erkende, at de grufulde billeder fra Butja har været med til at skubbe til grænserne for, hvilke billeder mediet nu bringer fra Ukraine.

Det kan man eksempelvis se på tirsdagens avisforside, hvor Berlingske bringer et billede af en død person fra Butja, der ligger halvt overdækket på gaden.

- Helt fundamentalt er det vigtigt, faktisk ekstremt vigtigt, at vi som medier dokumenterer, hvad det er, der er sket i de områder, hvor russerne nu har trukket sig tilbage, siger Tom Jensen.

- I forhold til forsiden nåede vi i går frem til Butja med vores egen journalist og fotograf. Derfor har vi valgt at prioritere det på forsiden af vores papiravis, selvom det er usædvanligt for os at bringe den type billeder. Og det skal være usædvanligt.

- Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft en død person på forsiden. Men det sker ikke hver dag, tilføjer Tom Jensen.

Du kan se tirsdagens avisforside fra Berlingske herunder.

Dagens eksplicitte forside er altså lidt af et særsyn hos Berlingske, der ifølge chefredaktøren hver dag grundigt overvejer, hvilke billeder de bringer. Og hvor de bringer dem.

Derfor forsøger man at lade være med at bringe de mest voldsomme billeder i toppen af artiklerne og på forsiden af berlingske.dk.

Ikke desto mindre er dokumentationen af krigens gru så betydningsfuld, at man har pligt til at vise den, mener Tom Jensen.

- Billederne har været medvirkende til en diskussion i Vesten om, hvorvidt vi gør nok. Om der skal indføres flere sanktioner, og om hvorvidt Putin og hans folk skal strafforfølges ved Den Internationale Straffedomstol i Haag.

Et konstant dilemma

Hos DR har man også valgt at vise de eksplicitte billeder både i forskellige TV-aviser og her på dr.dk.

På dr.dk har man valg at sløre billederne, så man som læser selv skal vurdere, om man vil se billederne fra Butja.

Indtil for nyligt har man hos DR været mere tilbageholdende med at vise de mest brutale billeder, men det har begivenhederne i Butja ændret på, fortæller Thomas Falbe, der er chefredaktør hos DR Nyheder, til P1 Morgen.

- Vi vælger at bringe de her billeder på grund af, at begivenhederne i Butja er meget voldsomme. Og muligvis skelsættende og forandrende for vores opfattelse af krigen i Ukraine.

- Billederne viser mennesker som du og jeg, der kommer gående og cyklende på en gade, hvor de nu ligger dræbt. Billederne viser civile, der bliver bagbundet og nakkeskudt. Det er den nærhed og umiddelbare voldsomhed, som gør, at alle reagerer meget voldsomt på det. Og med rette, lyder det fra Thomas Falbe.

Ligesom hos Berlingske har man hos DR nogle etiske retningslinjer, som blandt andet omhandler, at man har respekt for menneskeliv, og at man ikke nødvendigvis viser døde på en måde, hvorpå de kan identificeres.

- Men samtidig skal vi være meget præcise i at dokumentere krigens gru, rædsler og konkrete konsekvenser. Det er det dilemma, vi hele tiden forsøger at navigere i, siger Thomas Falbe.

At DR i denne omgang har valgt at dokumentere krigen i Ukraine med rædslerne fra Butja, er dog ikke ensbetydende med, at man fremover kommer til at se lignende eksplicitte billeder i samme mængder, forklarer Thomas Falbe.

- Hvis brugen af billeder fra Ukraine bliver så voldsomme, kan det afføde en anden reaktion, nemlig at man slukker eller lukker det ude. Sker det, får vi ikke fortalt, hvad der rent faktisk sker.

Fotografer: Billeder skal vises

Fotojournalisten og fotografen Mads Nissen, der to gange har vundet World Press Photo of the Year, har indtil for to uger været i Ukraine og dækket krigen for Politiken.

For ham er der en konstant indre diskussion om, hvad man kan og skal vise.

- Ude i marken står vi tit selv og laver en vurdering og tænker over, hvad det er, vi videreformidler. Hvorfor gør vi det? Hvor højt skal vi råbe? Kan vi risikere at vise noget, som nærmest er så ulækkert, at ingen bliver klogere af det, fordi læserne kigger den anden vej?

- Vi vil gerne have, at folk engagerer sig, og derfor handler det om at finde en balance, hvor vi viser, hvor brutal krig er, men samtidig på en måde, hvor folk bliver klogere og ikke bare kigger den anden vej, siger Mads Nissen til P1 Morgen.

- Et af de mest voldsomme billeder for mig er fra Mariupol, hvor en ukrainsk fotograf har taget dette billede af en gravid kvinde, der blive slæbt gennem nogle ruiner. Billedet er et eksempel på, at du kan tage nogle rigtig voldsomme billeder, som folk stadig godt kan holde ud at engagere sig i, siger Mads Nissen. (Foto: Evgeniy Maloletka © Scanpix)

Han mener, at man godt kunne have vist voldsomme billeder fra krigen i Ukraine på et tidligere tidspunkt, men at det samtidig handler om konteksten.

- Den danske befolkning er ret godt klar over, at der foregår noget meget, meget voldsomt i Ukraine. Men i andre konflikter, hvor vi selv har deltaget - eksempelvis i Afghanistan - havde vi måske et lidt mere romantisk billede af, hvad der foregik. Der kunne man med fordel have talt lidt højere med billeder, mener han.

Jan Grarup er en anden dansk fotograf, der gennem årtier har fotograferet fra mange krigs- og katastrofeområder rundt om i verden. Også fra krigen i Ukraine, hvor han har været i Odesa i syd og Kharkiv i øst.

Han mener også, at de omtalte billeder fra Butja er nødvendige at vise. Selvom han helst selv gerne ville være fri for at se dem, hvis han kunne vælge.

- Man skal skelne imellem det gode reportagefotografi, der forklarer en historie, og den rendyrkede dokumentation. Billederne fra Butja er dokumentation. Det er intet andet. Der er intet behageligt i billederne, og det er ikke gode billeder. Men de beviser, hvad det er der sker, siger han til P1 Orientering.