Medier puster til politisk uro i Brasilien

De brasilianske mediers unuancerede dækning skader demokratiet, mener ekspert.

Til denne pro-Dilma er det ikke kun oppositionen, demonstranterne er sure over. Også de nationale medier beskyldes for at udstille Dilma Roussef på uretfærdigvis. Det bakkes op af en dansk forsker, der mener, at det er et demokratisk problem i landet.

Medlemmerne af den brasilianske kongres stemmer i dag, om landets præsident, Dilma Rousseff, skal granskes i en rigsretssag og som følge deraf skal suspenderes som præsident.

Mens Dilmas skyld og skæbne afgøres inden længe, tegner de nationale medier et billede af en præsident skyldig i korruption.

Præsidentens historisk lave opbakning blandt befolkning skyldes i høj grad mediernes fordrejning af den politiske situation, mener Mads Damgaard, der er Ph.d-studerende og forsker i brasilianske mediers indflydelse på politik.

Medierne som politisk spiller

- Lægger man tallene sammen, tegner der sig et tydeligt billede af, at samtlige af de store brasilianske medier bidrager til at skabe en fortælling om, at anklagerne mod Dilma er langt værre, end hvad vi har håndfaste beviser for, siger han til DR Nyheder.

Præsident Dilma er nemlig endnu ikke tiltalt for hverken korruption i forbindelse med Petrobras-sagen eller som følge af anklagerne om fusk med budgettet, hvorimod formanden for underhuset, Eduardo Cunha, som har iværksat sagen mod Dilma, er under retsforfølgelse for hele tre forskellige tiltaler om korruption.

- Et godt eksempel er den brasilianske avis Globo. De har i april måned bragt tolv negative forsidehistorier om Dilma på fjorten dage. Det er forsider, hvor Dilma enten fremstår som svag, truet eller kriminel og endda også som impliceret i et mord, siger han.

Flere end 300 politikere mistænkt for korruption

Flere end 300 medlemmer af den brasilianske kongres bliver i øjeblikket efterforsket for korruption, og ud af dem er 47 tiltalt af statsanklageren i korruptionssagen, som er blevet navngivet "bilvasken" efter en bilvask, som var centrum for de indledende afsløringer.

- I forhold til mediernes dækning af korruptionssagen ser vi en tydelig skævvridning af, hvor mange artikler og udsendelser der handler om anklagerne mod Dilma i forhold til andre politikere, som rent faktisk er tiltalt af statsanklageren, siger Mads Damgaard.

Han forklarer, at politikere fra det højreorienterede parti PP eksempelvis ikke har været på forsiden på noget tidspunkt til trods for, at partiets medlemmer udgør næsten 70 procent af de tiltalte politikere i korruptionssagen.

Medie støttede militærdiktatur

Globo, som tidligere har erkendt at have støttet det brasilianske militærdiktatur, er et familieejet mediekonglomerat og er i øjeblikket Sydamerikas største. Og netop Globo nævner Mads Damgaard som en helt afgørende spiller i Dilmas historisk lave popularitet. - Både historisk og i forhold til seere og læsere er Globo afgjort det mest indflydelsesrige medie i Brasilien, selvom flere af de andre store medier viser samme resultater, siger han og tilføjer:

- Med 91 millioner daglige seere sender Globo til næsten halvdelen af Brasiliens befolkning, og det har stor indflydelse på befolkningens opfattelse af krisen.

DR i Brasilien: Demonstration mod medierne

Mediernes skævvridning er også noget, som tusindvis af brasilianere har demonstreret imod.

På Praza 15 i Rio de Janeiros finansdistrikt troppede tusindvis af Dilma-tilhængere for nyligt op for at vise deres utilfredshed over mediernes deltagelse i det, som de kalder et forsøg på at kuppe magten.

Blandt menneskemængden var Sonia Nascimento, som er vred over mediernes udstilling af Dilma som korrupt på trods af, at hun endnu ikke er under tiltale for nogle af anklagerne.

Hun fortæller om, hvordan Dilmas parti igennem deres 13 år ved magten har forandret hendes og hendes families liv.

- Børn af murere og rengøringsdamer kan nu gå på universitet. Det har man aldrig set før. Brasiliens elite vil nu trække det tilbage. De vil ikke have, at vi nyder de goder, siger hun til DR Nyheder.

Sonia Nascimento er også utilfreds med, at de brasilianske medier ikke giver det rigtige billede af den politiske krise. (Foto: Christian Brown Prener)

- Rettigheder forsvinder med regeringen

Sonia Nascimento er bange for, at de mange rettigheder, som udsatte grupper har fået gennem de sidste 13 år, vil forsvinde sammen med den nuværende regeringen.

Omvendt anerkender hun også, at præsidenten måske er impliceret i den korruptionssagen om det statsejede olieselskab Petrobras.

- Men rigsretssagen er et kup-komplot konstrueret af oppositionen og Brasiliens højreorienterede elite, siger hun.

‘Os’- og ‘dem’-retorik

I en passioneret tale til demonstrationen mod det såkaldte statskup er retorikken klar. Der er ‘os’, og der er ‘dem’.

‘Os’ er arbejderklassen, som ønsker at bevare de rettigheder, som regeringen har tillagt dem. ‘Dem’ er den neo-liberale og konservative højrefløj og herunder medierne og særligt Globo, som beskyldes for at bidrage til statskuppet mod Dilma og regeringen.

Se et klip fra en af talerne her:

Stemmes der i aften dansk tid ja blandt to tredjedele af medlemmerne af underhuset, skal det brasilianske senat efter 10 dages betænkningstid afgøre, om Dilma skal tages af præsidentposten og stilles for rigsretten.

Præsident Dilma siger, at hun vil kæmpe for sin uskyld og for folkets opbakning til det sidste, indtil domstolen fælder sin dom.

Facebook
Twitter