Mellemøstkorrespondent: 'Det tog halvanden time og så var dansk dreng ude af Syrien'

DR var til stede, da 13-årig alvorligt såret dreng blev evakuereret af danske myndigheder.

Her har chefen for Udenrigsministeriets Borgerservice underskrevet dokumenterne for at få 13-årig dansk dreng udleveret fra Syrien.

- Det hele gik meget hurtigt og var velkoordineret.

Sådan beskriver DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund den aktion, som i dag førte til, at en såret, 13-årig dreng blev hentet ud af Syrien.

Michael S. Lund var til stede i området omkring den syriske grænse, hvor aktionen foregik.

- Delegationen ankom lige efter middag til den syriske side af grænsen sammen med en ambulance. Drengen blev så flyttet over i ambulancen på en båre fra en anden ambulance, fortæller Michael S. Lund.

Den danske delegation bestod af flere sikkerhedsfolk og var ledet af chefen for Udenrigsministeriets Borgerservice, Kristoffer Vivike.

- Det var også ham, der underskrev overleveringspapirerne for drengen, inden ambulancen så lige så stille kørte ud af landet med drengen om bord. Det hele tog omkring halvanden time, fortæller Michael S. Lund.

Her ankommer den danske delgation sammen med en ambulance, der skal have den 13-årige dreng med:

Familiemedlemmer står for hjemtransport

Den 13-årige dreng rejste ifølge DR Nyheders oplysninger til Syrien sammen med sine forældre for godt fire år siden. Forældrene ville støtte Islamisk Stat.

I foråret 2019 blev han skudt i ryggen under kampene om terrororganisationens sidste højborg i Syrien i byen Baghouz.

Siden har drengen sammen med sin mor og søskende opholdt sig på et hospital og i flygtningelejren Al-Hol, og ifølge DR Nyheders oplysninger har danske myndigheder i længere tid arbejdet på at få ham hentet ud af Syrien, fordi han har behov for lægebehandling.

Udenrigsministeriet kan af hensyn til tavshedspligt i sagen ikke fortælle detaljer om, hvad der sker, nu hvor den 13-årige dreng har forladt Syrien.

- Drengens pårørende i Danmark er orienteret om den medicinske evakuering og vil snarest overtage ansvaret for drengen og selv stå for hjemtransporten til Danmark, lyder det i en skriftlig udtalelse fra ministeriet.

- Man føler sig ikke tryg i lejren

Michael S. Lund har de seneste dage været i flygtningelejren Al-Hol.

Lejren er den største flygtningelejr i det nordlige Syrien, hvor tusindvis af tidligere Islamisk Stat-krigere og deres børn bliver tilbageholdt.

- Det er nogle forfærdelige forhold, de lever under. Der er ikke rindende vand og ordentlige sanitære forhold. Mange er syge i lejren, fortæller Michael S. Lund.

Der er klinikker i lejren og hospitaler tæt på. Men livet er barskt. De bor i telte i 45 graders varme, og der mangler mange slags medicin.

- Samtidig er det som om, man stadig er i Islamisk Stats kalifat, fordi der er så mange her, som fortsat sympatiserer med Islamisk Stats holdninger.

Danmark hjemtager den 13-årige dreng af humanitære årsager, men drengens mor skal fortsat blive i lejren. Ifølge Michael S. Lund er hendes ønske dog at komme væk hurtigst muligt:

- Jeg har talt med drengens mor. Hun vil ikke interviewes, men hun bekræfter, at hun har givet tilladelse til, at han kommer til Danmark uden resten af familien. Hun lægger dog ikke skjul på, at hun og drengens søskende også gerne vil til Danmark.

Sagen åbner for dilemmaer

Michael S. Lund fortæller, at den 13-årige drengs sag åbner for en række spørgsmål om de resterende danske statsborgere i flygtningelejrene.

Ifølge DR Nyheders oplysninger tæller de over 25 kvinder og børn.

- Det er første gang, at Danmark officielt møder op og henter et barn af IS-sympatisører ud af Syrien, og det rejser selvfølgelig en række dilemmaer. For hvad med de andre børn hernede, og hvad med den her drengs søskende, som han nu bliver adskilt fra?

- Jeg har talt med flere kvinder hernede, der brændende ønsker at komme retur til deres hjemlande, fordi forholdene hernede er så dårlige, siger Michael S. Lund.

De kurdiske myndigheder, som står for lejrene, ønsker som udgangspunkt ikke at udlevere udenlandske statsborgeres børn, hvis ikke børnenes mødre også sendes med.

I tilfældet her har de gjort en undtagelse på grund af drengens tilstand.

- Når man spørger hernede siger de, at det handler om ikke at skille familier ad. Men kurderne mener også, at vestlige lande har bedre ressourcer til for eksempel at afradikalisere mødrene til børnene, og at landene derfor bør tage imod.

Udenrigsministeriet oplyser til DR, at hver enkel sag om danske statsborgere i lejrene behandles enkeltvis ud fra sikkerhedsmæssige og humanitære hensyn.

Facebook
Twitter