Menneskesmugler til DR: Jeg er rejsehjælper, ikke smugler

DR’s korrespondent har mødt en af de mange smuglere, der arrangerer de illegale rejser fra Tyrkiet til Europa.

  • DR’s mellemøstkorrespondent Michael S. Lund har mødt en af dem, der arrangerer smuglingen af flygtninge og migranter. Smugleren her anslår, at 45 af dem han har hjulpet, er endt i Danmark. (Foto: Joseph Backes)
  • En redningsvest står klar hos smugleren Abu al-Kheir, som mener det er umuligt at stoppe menneskesmuglingen fuldstændigt. (Foto: Joseph Backes)
1 / 2

Telefonen ringer konstant i et lille hotelværelse i den tyrkiske kystby, Izmir. Ejeren pulser på en cigaret, mens han svarer på spørgsmål.

- Jo, der er både hver uge. Du kan komme af sted for under 1.000 dollar, siger han.

Abu al-Kheir kalder den arabiske menneskesmugler sig. Hans rigtige navn er DR bekendt, men han ønsker kun at tale, hvis han kan være anonym. Og så bryder han sig ikke om ordet smugler.

- Jeg er en rejsehjælper, og jeg gør det her for at hjælpe folk. Folk er desperate for at komme til Europa, og der er ikke anden vej end gummibådene, fordi EU ikke vil lade os rejse lovligt. Så der er kun dødens vej, som vi kalder den, siger han.

Smugling for millioner

Smugling er en millionindustri her i havnebyen Izmir. Redningsveste sælges i hundredvis i Basmane-kvarteret, hvor flygtningene og migranterne holder til.

Syrere går gennem de smalle gader med rygsække og plastikposer med alle deres ejendele i, mens smuglere mødes med flygtninge på cafeer og hotelværelser.

Gaderne i Basmane-kvarteret i Izmir er fulde af flygtninge og migranter, som enten lige er ankommet med deres bagage eller er på vej videre mod kysten. (Foto: Joseph Backes)

Abu al-Kheir er selv flygtning og har mistet en søn i den syriske borgerkrig. Han siger, at han ikke tjener ret mange penge på smuglingen og ofte lader flygtninge, han har ondt af, komme gratis med gummibådene mod Grækenland.

Andre flygtninge bekræfter, at Abu al-Kheir af og til lader folk rejse billigt eller gratis med gummibådene.

Tjener 150.000 kroner per gummibåd

Men at dømme ud fra antallet af opkald på hans telefon, burde han også tjene en del penge på arbejdet.

- Tro mig, jeg skylder penge væk. Det er bagmændene, som tjener de store penge, siger han.

Men der er jo utroligt mange penge i den her industri?

- Ja, selvfølgelig. Bagmændene tjener 20-25.000 dollar per gummibåd (137-170.000 kroner, red). Det er store penge. Det er også derfor, du ikke bare kan standse den her industri. Der er mange penge på spil, og bådene vil fortsætte med at komme mod Europa.

Bagmændene er ofte tyrkere med tilknytning til den tyrkiske mafia.

Flygtningestrøm slår alle rekorder

De tyrkiske bagmænd står for indkøbet af bådene, og deres tyrkiske håndlangere står for at genne flygtningene og migranterne ombord på gummibådene ved kysten.

En flygtning sejler selv båden mod at få turen gratis. Og selvom den tyrkiske kystvagt af og til stopper bådene, så fortsætter smuglingen i større grad end nogensinde.

I oktober slog antallet rekord. På en måned tog over 200.000 flygtninge og migranter turen fra Tyrkiet til Grækenland ifølge tal fra FN.

- Politiet sender nogle gange folk tilbage, hvis de stopper dem på vejen, og kystvagten er også et problem. Men vi finder altid en anden vej. Der er omkring 200 områder på kysten, man kan sende både af sted fra.

Selv hvis hele det tyrkiske politi blev sat ind, så ville der stadig foregår smugling, siger Abu al-Kheir, mens hans telefon vibrerer igen.

Telefonen ringer konstant med nye kunder eller med informationer om de gummibåde, der er på vej over havet til Grækenland. En tur koster omkring 1.000 dollar for en voksen, mens nogle får turen billigere. (Foto: Joseph Backes)

Han tager opkaldet, som er fra hans kontakter ved kysten.

- Hvad gør I med gruppen? Hvor tager I dem hen nu? Jeg har kvinder og familier, der ringer til mig efter informationer, så find ud af det, og ring til mig om ti minutter, siger han i telefonen, og forklarer, at der er problemer med to gummibåde, fordi den tyrkiske kystvagt patruljerer.

Vil selv til Europa

Bagefter inviterer Abu al-Kheir mig på frokost. De fleste kender ham her i Basmane-kvarteret og hilser ærbødigt på ham. Over en tyrkisk kebab-ret forklarer han, at han i forvejen har opnået asyl i et europæisk land gennem familiesammenføring. Han regner ikke med at blive i branchen ret meget længere.

- Jeg savner min familie, så jeg bliver kun ved nogle uger endnu, siger han.

Men smuglingen stopper ikke af den grund. På gaderne i området er der utallige andre smugler, og biler samler konstant flygtninge op og kører dem mod kysten.

De bærer næsten alle sorte plastikposer, der skjuler en redningsvest. Og Abu al-Kheir har da også allerede taget en ung, syrisk flygtning som lærling. Han kan tage over, hvis Abu al-Kheir rejser til Europa.

Næste dag møder jeg igen smugleren. Jeg spørger ham, hvad der skete med de to gummibåde, som ikke kunne komme af sted dagen før.

- Vi fik dem over til sidst. De er i Grækenland nu. Vi får altid folk over på en eller anden måde.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk