På overfladen er Rwanda et stabilt og velfungerende afrikansk land.

Hovedstadens gader er rene, og trafikken flyder stille gennem højlandet.

Turister kan besøge truede bjerggorillaer og føle sig velkomne i landet, der har rejst sig siden et af verdenshistoriens mest brutale folkedrab tilbage i 1994.

Det er samtidig her, Danmark vil lave en aftale om et asylmodtagecenter. Spontane asylansøgere, der kommer til Danmark, skal sendes til Rwanda.

Folk flygter fra Rwanda

Men Rwanda har en bagside. Menneskeretsorganisationer fremhæver år efter år, at der er store problemer med menneskerettighederne i landet.

Og tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, viser, at Rwanda ikke er for alle. I perioden 2018-2021 opnåede 5.654 rwandiske statsborgere asyl i andre lande.

- Det viser, at Rwanda fortsat er et meget autokratisk land, og det får vi jo også bekræftet fra forskellige organisationer, lyder det fra Thomas Gammeltoft Hansen, professor i migration og flygtningeret ved Københavns Universitet.

- Der er overvågning og undertrykkelse af især politisk aktive, ligesom der er sager om tortur og mistanke om politiske mord. Der er også et meget presset medielandskab, der gør, at især kritiske journalister har meget svære vilkår i Rwanda. Det betyder, at folk bliver nødt til at flygte og søge asyl i andre lande, siger Thomas Gammeltoft Hansen.

Politiske drab på modstandere

Horisont på DR har talt med flere politiske flygtninge fra Rwanda. De var ikke i sikkerhed i Rwanda og bor nu i andre lande - men også her frygter de for deres liv.

En af de sager, der for alvor har skabt frygt blandt kritikerne af Rwandas præsident, Paul Kagame, fandt sted i Sydafrika nytårsaften 2013.

Patrick Karageya var barndomsven med Kagame, og de to kæmpede sammen i den hær, der standsede folkedrabet for 28 år siden.

Patrick Karageya var så tæt på præsidentens inderkreds, at han endte på posten som Rwandas efterretningschef.

Men han brød sig ikke om den udbredte valgsvindel og undertrykkelse og ragede uklar med præsidenten – og sluttede sig til en politisk gruppe i Sydafrika, der fra udlandet forsøger at sikre en rwandisk opposition.

Nytårsaften mellem 2013 og 2014 blev Patrick Karageya så indhentet af fortiden. Familien kunne pludselig ikke få fat på ham, og nytårsdag blev den tidligere efterretningschef fundet kvalt på værelse 905 på Michelangelo hotel i Johannesburg.

Gerningsmændene viste sig at være flygtet til Rwanda.

Sydafrikansk politi hemmeligholdt længe efterforskningen, men blev fem år senere tvunget til at offentliggøre oplysninger om gerningsmændene. Sporene pegede mod Rwanda.

Sporene pegede mod den rwandiske regering

Den britiske journalist Michaela Wrong har et indgående kendskab til Rwanda. Hun har skrevet bogen 'Do not disturb' og fulgte efterforskningen af drabet tæt.

- Det er værd at huske på, hvad der kom ud af en høring, som blev tvunget igennem fem år senere. Sydafrikas særlige eliteenhed 'The Hawks' blev spurgt, hvorfor de ikke havde gjort mere. Og svarede, at de ikke kunne gøre noget, eftersom alle spor pegede mod Rwanda og den rwandiske regering, siger hun.

Sydafrika har officielt anmodet Rwanda om at få udleveret de mistænkte drabsmænd, men det er ikke sket. Ifølge Michela Wrong har andre rwandiske dissidenter grund til at frygte Rwandas lange arm.

- Journalister bag kritiske artikler er blevet fængslet eller flygtet ud af landet. I nogle tilfælde er de blevet dræbt, siger Michela Wrong.

Kagame-kritikere i både Belgien og Storbritannien har været under beskyttelse af efterretningstjenester på grund af frygt for attentatforsøg.

De radikale truer regeringen

Forrige fredag var udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i Rwanda for at sætte yderlige fart på regeringens planer om et asylmodtagecenter udenfor Europa, og de kunne rejse hjem med en politisk aftale om, at begge lande nu er enige i målet.

Det stod dog samtidig klart, at der stadig mangler en juridisk aftale om, hvordan asylansøgernes sager skal overvåges.

Det økonomiske aspekt er heller ikke på plads, og så skal man have fundet et sted i Rwanda, hvor asylansøgerne kan bo.

Men integrationsminister Kaare Dybvad ser ingen problemer i at samarbejde med det, kritikere kalder et diktatur.

- Altså, vi kan samarbejde med dem, der stiller de grundlæggende menneskerettigheder til rådighed for de folk, vi har med at gøre, og kan sørge for at de bliver overholdt.

Radikale Venstre ser til gengæld noget anderledes på den sag og truede i sidste uge endnu engang regeringen:

- Vi kan ikke lægge mandater til en regering, der egenrådigt laver en aftale med en diktator i Rwanda, lød det fra de radikales leder, Sofie Carsten Nielsen.