De er blevet vant til, at de små spinkle både dukker op i horisonten med kurs mod dem.

Menneskene om bord er ofte desperate, trætte og sultne, for de har været på en lang og farefuld rejse over Middelhavet for at nå drømmen om et bedre liv i Europa.

Men på det seneste er antallet af migranter, der når den lille italienske ø Lampedusa, nærmest eksploderet.

Så sent som i går lød det fra myndighederne, at de på de seneste to døgn har modtaget i omegnen af 7.000 migranter. Hovedbruddet giver næsten sig selv, når øens modtagecenter kun har plads til 400.

- Europa og den italienske stat skal træde til med det samme og hjælpe med en hurtig overførsel af mennesker, lyder det fra øens borgmester, Filippo Mannino.

Og det er netop det, som EU's medlemslande for tiden bruger en del tid på. De er nemlig godt i gang med forhandlinger om en ny asyl- og migrationspolitik, der på mange måder skal reformere de eksisterende regler.

- Det er et rigtigt stort problem for EU lige nu, siger Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa.

Et politisk betændt emne

Når Ditte Brasso Sørensen understreger, at migranterne, der typisk kommer fra afrikanske lande syd for Sahara, udgør et stort problem for EU's medlemslande, så skyldes det i særdeleshed to grunde.

For det første er der flere ting, der tyder på, at de nuværende migrantstrømme kan fortsætte eller endda stige.

Det skyldes ifølge chefanalytikeren blandt andet, at fødevarerpriser og konflikter risikerer at stige i de lande, som mange af migranterne flygter fra.

Den anden grund er, at problemet simpelthen bare er enormt svært at håndtere for unionens medlemslande. Dermed er løsningerne endnu sværere at få øje på.

- Det er et betændt emne for nationale regeringer, og det er svært EU-landene imellem at blive enige om, hvordan man skal fordele den byrde, det er at modtage migranter, siger Ditte Brasso Sørensen.

Der bliver dog gjort et forsøg. Eksempelvis indgik EU en aftale med Tunesien, der er et af de nordafrikanske lande, som mange af migranterne stævner ud fra.

Aftalen betyder blandt andet, at man vil sætte ind over for menneskesmuglernes arbejde, styrke grænsekontrollen og forbedre den registrering, der skal ske, når migranter sætter fod på EU-jord.

Men aftalen er fortsat ikke fuldt implementeret, fortæller Brasso Sørensen. Lignende aftaler er dog ifølge chefnalytikeren tidligere blevet lavet med andre lande.

- Man har set, at aftalerne har en dæmpende effekt på ankomster af migranter, men det er ikke noget, der løser det strukturelle problem, siger hun.

En uhåndterlig udfordring

Lampedusa, den lille ø mellem Tunesien, Malta og Italien, er på mange måder blevet skoleeksemplet på de massive udfordringer, migrantstrømmene er forbundet med.

Men mens toppolitikere diskuterer løsninger i Bruxelles, vokser de akutte problemer for øen og migranterne.

Det fortæller Alberte Bové, Italien-kender hos Dansk Institut for Internationale Studier.

Ifølge hende drejer det sig eksempelvis om logistiske problemer. Men udfordringer med mad, medicin, varmt tøj og asylbehandling til EU er også tydelige, fortæller hun.

- Der er en helt masse spørgsmål, som tårner sig op, og for mange af dem, der er kommet i land, er det akutte spørgsmål, siger hun.

Ifølge den italienske regering er 124.000 migranter i år gået i land på de italienske kyster. Det er næsten dobbelt så mange som i samme periode sidste år, skriver Reuters.