Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kaldte det "en historisk dag for Mellemøsten", da Assads styre søndag blev væltet.
I et tv-interview tog Netanyahu delvist æren for Assads kollaps ved at kalde det "et direkte resultat" af Israels kraftfulde kamp mod det syriske styres "vigtigste støtter", Hizbollah og Iran. Ifølge premierministeren har kampen sat en kædereaktion i gang blandt de undertrykte syrere i form af et oprør.
Selvom der er en glæde at spore i Netanyahus udtalelser om fjenden Assads fald, er der tale om en "speciel situation" for Israel, forklarer Rasmus Brun Pedersen, ph. d. og lektor i international politik på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, i P1 Morgen.
For på den ene side er det positivt for Israel, at Assad-regimet er væk - ikke mindst fordi, Assads Syrien har "spillet en instrumental rolle i forsyningen af Hizbollah i Libanon".
- På den led er det overordnet set godt, at det ændrer sig. Men på mere kort og mellemlangt sigt er der også en usikkerhedsfaktor, fordi vi ikke ved, hvad der kommer i stedet for.
- Man kan sige meget om Assad-regimet, men der var en form for stabilitet og forudsigelighed i den måde, som Syrien blev regeret på. Syrien har strengt taget forsøgt at holde en neutral grænse til Israel – i hvert fald ved Golanhøjderne. Det er formentlig den situation, Israel gerne vil hen mod, siger Rasmus Brun Pedersen.
På længere sigt ønsker Israel ifølge lektoren en form for stabilitet og en partner, man kan koordinere med. Det er ikke givet, at situationen ender sådan.
- Nogle af de her bevægelser, fraktioner, militser, der er i Syrien nu, er ikke specielt Israel-venlige og har måske ikke den samme grad af pragmatisme, som prægede en del af Assad-perioden, siger Rasmus Brun Pedersen.
Fremrykning i grænseområde
Efter Assads fald og flugt til Rusland tog Israel hurtigt bestik af situationen og rykkede frem i Golanhøjderne, som ligger ved grænsen mellem Israel og Syrien.
Bjergområdet har siden 1967 været besat af Israel, men bliver af verdenssamfundet overvejende betraget som en del af Syrien. I 1974 indgik Syrien og Israel en våbenhvile, i samme ombæring blev en demilitariseret zone oprettet, men den våbenhvileaftale er ifølge Benjamin Netanyahu nu ugyldig.
Det israelske forsvar har således indtaget den 400 kvadratkilometer store bufferzone, som nu er under israelsk kontrol, hvilket på kort sigt giver Israel en strategisk fordel, forklarer Rasmus Brun Pedersen.
- Det giver nogle overvågningsmuligheder i forhold til brug af radar, som man kan bruge til at beskytte sig, skulle der komme nogle aggressioner fra syrisk perspektiv, siger han.
Israels argument for fremrykningen er et spørgsmål om landets sikkerhed.
Israel sikrer sig med luftangreb
Det er ikke kun i Golanhøjderne, Israel har været aktive. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR), som overvåger landets situation fra sin base i Storbritannien, har Israel udført mindst 250 luftangreb mod militære mål i Syrien.
Det være sig angreb på alt fra kampfly, radarer, ammonitionslagre og luftforsvarssystemer. Ifølge Rasmus Brun Pedersen skyldes de israelske angreb en uvished om, hvordan fremtidens politiske konstellation i Syrien bliver.
- Derfor har man så travlt med at tage mange af våbenlagrene ud, så man sikrer sig, at de ikke falder i de, for Israel, forkerte hænder, siger han og henviser blandt andet til Hizbollah.
Forventningen er, at Israel vil fortsætte med at bombe militære mål i Syrien, fortæller Rasmus Brun Pedersen.
Du kan høre interviewet med Rasmus Brun Pedersen i fuld længde i DR Lyd:
Modstridende meldinger
Fra syriske sikkerhedskilder forlød det i dag, at israelske tropper skulle befinde sig 25 kilometer sydvest for den syriske hovedstad, Damaskus, hvilket i så fald vil betyde, at Israel er rykket videre fra bufferzonen i Golanhøjderne og længere ind i Syrien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Avichay Adraee, talsperson for det israelske forsvar, afviser i et opslag på X, at det er tilfældet, og understreger, at man ikke er trængt videre ind.
En anden talsmand, Nadav Shoshani, har ifølge Reuters erkendt en vis israelsk tilstedeværelse længere inde i Syrien, men afviser i samme ombæring, at styrkerne havde trængt ind på syrisk territorium "i betydeligt omfang".
DR kan ikke verificere meldingerne.
Israels forsvarsminister, Israel Katz, fortalte tirsdag eftermiddag, at han har beordret oprettelsen af en "steril forsvarszone" i det sydlige Syrien for at forhindre mulige trusler mod Israel.
FN's udsending i Syrien, norske Geir Pedersen, har meldt ud, at Israels bombardementer og indtrængen i Syrien skal stoppe.
Indenrigspolitisk har kræfter plæderet for en yderligere invasion, men det vil overraske Rasmus Brun Pedersen, hvis Israel vælger at gå langt ind i Syrien, da det vil bryde med et mønster.
- Israels politik har netop ikke været at angribe ind i et større arabisk land. Man har været involveret i Libanon og Gaza, men man har ikke taget land i større stil fra sine større nabolande, så det ville være et brud.
- Men omvendt kan man sige, at alt, der har været "plejer og normalt" i israelsk sikkerhedspolitik, har været under forandring, fordi man har følt, at man har haft enormt meget succes på det militære område, siger han.
Han kan derfor ikke udelukke, at en yderligere fremrykning ind i Syrien kan komme på tale, men det vil være "en meget risikabel strategi".
- Der er kræfter i den israelske administration, som presser på for, at Israel skal udnytte momentum og sikre så stor en bufferzone som muligt i Syrien for at maksimere sikkerheden.
- Men for mig at se er det en meget kortsigtet løsning og risikabel strategi, fordi det formentlig vil lede til en eller anden reaktion i Syrien, gøre mange af de arabiske stater endnu mere fjendtligt stillede og give en massiv international fordømmelse, siger Rasmus Brun Pedersen.
Artiklen er opdateret udgivelse med udmelding fra Nadav Shoshani.
Følg udviklingen i Syrien i DR's liveblog her: