Mens vi venter på tredje stik: Kom helt tæt på Sydsudans uhyggelige coronavirkelighed

DR's afrikakorrespondent har sejlet på Nilen for at aflevere 50 vaccinedoser.

I verdens yngste land midt i det afrikanske kontinent ligger Sydsudan. Et land med rigtig mange udfordringer, og bare én af dem er manglende vacciner mod den verdensomspændende Covid-19-virus.

Kun 0,8 procent af den over 12 millioner store befolkning er vaccineret. Og testfaciliteter, iltapparater samt respiratorer skal man kigge rigtig langt efter.

Hvilket står i skærende kontrast til vores del af verdenen, hvor op mod 80 procent af befolkningerne er vaccineret med de bedste vacciner.

Seks timer for at levere 50 vacciner

Sydsudan er på størrelse med Frankrig men rummer blot 80 km asfaltveje, så alt skal enten flyves ellers sejles ud gennem de oversvømmede tropiske områder. Alting inklusive vaccinedoser mod covid-19.

Sådan en tur har DR’s afrikakorrespondent været på, hvor det tog seks timer med båd for at levere blot 50 vaccinedoser til en lille landsby på Nilens bred, som i virkeligheden skulle bruge 60.000 doser.

Se hans fortælling om, hvor stort et indtryk rejsen og landets situation gjorde på ham, i videoen her.

FacebookTwitter