Flere end 400 lig nedgravet i skovområde i Ukraine: Omfattende opklaringsarbejde i gang

Opklaringsarbejdet er i fuld gang, så man måske en dag kan stille gerningsmænd til potentielle drab på civile til ansvar.

Kriminalteknikere graver løs i skovbunden, hvor man allerede har fundet mere end 400 døde kroppe. (Foto: JUAN BARRETO © Ritzau Scanpix)

Artiklens rubrik er opdateret efter udgivelse.

440 menneskeliv dækket til med jord.

Døde kroppe tilhørende civile og soldater og simple trækors, hvorpå der er skrevet navne på de døde eller blot et nummer - det gælder de fleste.

Det er, hvad ukrainske myndigheder fortæller, at man har fundet i et skovområde nær byen Izjum i det nordøstlige Ukraine.

Izjum blev i sidste blev meldt generobret og befriet fra russisk besættelse sammen med blandt andre byen Balakliia. Begge byer ligger i Kharkiv-regionen og betegnes som strategisk vigtige i krigen. Izjum blev eksempelvis brugt af russerne som et knudepunkt til at forsyne sine styrker fra øst.

Det er stadig uvist, hvem de døde er, men ifølge de ukrainske myndigheder tyder det på, at i hvert fald en del af dem er ukrainske soldater.

Resten kan være civile, som er døde af lovlige eller ulovlige angreb eller af helt andre, naturlige årsager de seneste måneder, mens krigen har stået på.

Der er mange ubesvarede spørgsmål i den her sag, og derfor venter der nu et større opklaringsarbejde, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier under Forsvarsakademiet.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker ved Forsvarsakademiet.

Efterforskerne skal fastslå dødsårsager og -måder og identificere så mange af ofrene, som det er muligt.

- Det er simpelthen bevissikring som i enhver anden drabssag. De indsamler beviser for at finde ud af, hvem de her mennesker er, og hvordan de er døde. Det er ofte svært - med mindre man kan se skudhuller - at afgøre nøjagtigt, hvad de er døde af, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Man leder efter helt konkrete kendetegn som eksempelvis skudhuller i baghovedet, der indikerer henrettelser på klos hold.

- Nogle civile kan også være døde, fordi de simpelthen har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt i forbindelse med kampene, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

- Det kan også være civile, der er døde i tilfældige angreb fra russerne, civile, der har været udsat for summariske henrettelser (som begås uden forudgående rettergang, red.) eller som er døde, fordi de enten har manglet medicin eller mad efter et halvt års besættelse.

Ifølge Sky News bliver der indsamlet dna som bevismateriale, hvilket skal bruges i retten, hvis man en dag skal kunne retsforfølge gerningsmændene. Arbejdet er imidlertid besværliggjort af, at en del af de døde har ligget i jorden i flere måneder.

Billedet her er taget fredag den 16. september, og viser to kriminalteknikere løfte et lig op af en grav i den skov, hvor mere end 400 døde er fundet. (Foto: JUAN BARRETO © Ritzau Scanpix)

- Hvad skal man lægge i fundet af de mange kors?

- Jeg tror, det er mest sandsynligt, at det er ukrainerne selv, der har sat dem op, men vi kan jo ikke udelukke, at de er sat af russerne, og at det i virkeligheden er russiske soldater, der ligger begravet der. Jeg vil dog forvente, at lig af russiske soldater er evakueret og taget med hjem til Rusland, for det hører vi andre steder fra, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Ved siden af det hele skal man også forsøge at klarlægge, hvordan kampene har udspillet sig i Izjum, der bærer voldsomt præg af angreb. Omkring 80 procent af byen meldes ødelagt.

Det handler blandt andet om at forsøge at fastslå, om russerne har angrebet civile objekter, der ikke var lovlige, militære mål.

- Er der døde civile i forbindelse med det, og kan man knytte nogle af de fundne civile til de objekter, jamen så ved man, at de er blevet dræbt i ulovlige angreb, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Russerne kan have efterladt sprængladninger

DR's udsendte journalist i Ukraine, Louise Brodthagen Jensen, besøgte Izjum torsdag, hvor hun dog ikke så gravene ude i skoven.

Hun fortæller, at opklaringsarbejdet er påvirket af en frygt for, at russerne har lagt miner i området, hvor gravene er fundet, for det er nemlig sket før.

Derfor går soldater forsigtigt rundt med metaldetektorer og leder efter miner eller andre former for sprængladninger.

I videoen her kan man se, hvordan området bliver spærret af med minestrimmel:

I aftes fastslog den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotransmitteret tale til nationen og resten af verden, at "Rusland efterlader sig død alle steder, og (at) de skal holdes ansvarlig for det. Verden må stille Rusland til regnskab for denne krig."

FN har i dag meldt ud, at der skal sendes observatører til Izjum for at følge og dokumentere opklaringsarbejdet.