Mere end et skoleskyderi om ugen i USA: 'Det er svært at begribe'

USA har oplevet 27 skoleskyderier indtil videre i år. Men der er ikke udsigt til strammere våbenlovgivning.

En betjent går forbi kors med navnene på de 21 ofre for tirsdagens skoleskyderi. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

- Nedslagtningen fortsætter, og vores børn løber for livet, og vi gør ingenting. Hvad i alverden har vi gang i?

Sådan lød det i går fra den demokratiske senator Chris Murphy, da han tog ordet i det amerikanske senat.

Hans opsang kom i kølvandet på, at en 18-årig gerningsmand tirsdag aften dansk tid myrdede 19 børn og to lærere på en grundskole i den lille by Uvalde i deltaten Texas.

Massakren er det mest dødbringende i over ti år. Men det er langt fra enestående, at skolebørn bliver skudt i USA.

Tirsdagens skoleskyderi er nemlig det 27. af slagsen i USA.

I år.

Ikke udsigt til stramninger

2022 har indtil videre budt på mere end et skoleskyderi om ugen i USA, men tirsdagens ugerning er det voldsomste siden Sandy Hook-skyderiet i 2012, hvor 20 små børn og seks lærere blev slået ihjel.

Massakren rystede USA, men førte ikke til større ændringer af den amerikanske våbenlovgivning. Faktisk har amerikanerne flere våben end nogensinde før, og amerikanerne, der udgør fire procent af verdens befolkning, har nu 42 procent af verdens våben.

Livet i Uvalde er forandret for altid og for nogle familier er det fuldstændig ødelagt, fortalte Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent, i aftes:

Tirsdagens massakre fik i går præsident Biden til igen at efterlyse stramninger af den amerikanske lovgivning.

- Det er på tide, at vi vender smerten til handling af hensyn til alle forældre, til alle borgere. Alle folkevalgte i landet må forstå, at der skal gøres noget nu, lød det fra den amerikanske præsident.

Men man skal ikke forvente, at der er større tiltag på vej, siger DR's korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz.

- Jeg er ked af at sige det, men jeg har svært ved at se det - særligt når man har fulgt våbendebatten gennem mange år.

- Det er svært at begribe, siger korrespondenten, der peger på, at den amerikanske våbenlobby har postet store pengebeløb ind i amerikansk politik, siger hun.

Demonstranter foran NRA's hovedkontor i Virginia i går. NRA er en interesseorganisation for våbenejere i USA, der kæmper for, at der ikke kommer strammere våbenregler i USA. (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix)

- En meget magtfuld våbenlobby har nærmest lammet det politiske system i USA, siger Lillian Gjerulf Kretz, der fortæller, at debatten om våbenlovgivningen er blevet lige så skinger som meget andet politisk debat i USA, hvor der findes to fløje med en dyb kløft i mellem.

- På den ene side har man folk, der ser det som en ukrænkelig ret at bære våben og mener, at vejen til at beskytte børn for eksempel er at bevæbne lærere.

- Den anden side mener, at der er brug for en våbenlovgivning, der forhindrer en 18-årig i at købe et halvautomatisk våben og skyde små børn ned. De vil have baggrundstjek og stramninger af våbenlovgivningen, for der er flere våben i det her land end mennesker, siger hun.

- Men Sandy Hook ændrede ikke på noget, og mange frygter, at det her heller ikke vil.

"Vi var bange, og så sagde læreren, at vi kunne bede", fortæller eleven Timothy Silva, der oplevede skoleskyderiet i tirsdags på nærmeste hold:

En kulturkløft

Heller ikke Birgitte Borup, udlandsredaktør på Berlingske, forventer stramninger af den amerikanske våbenlov, og hun forventer flere lignende massakrer inden for uger eller måneder.

- Det her er en tilbagevendende tragedie, og det vil det også være i fremtiden, siger hun.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er et politisk flertal for at ændre våbenloven, og sandheden er også, at sådan som situationen er i dag, hvor der er en massiv udbredelse af våben, så selv hvis man ændrede loven i morgen, så vil der gå meget lang tid - måske nærmest en generation - før det vil ændre noget som helst, siger Birgitte Borup.

Senator Chris Murphy fra delstaten Connecticut, hvor Sandy Hook-massakren i 2012 fandt sted, bønfaldt i går sine kollegaer om handling:

Hun siger, at der i den amerikanske befolkning er opbakning til at gribe ind over for nogle af de halvautomatiske rifler, der ofte bruges ved masseskyderier.

Der er dog forskel på meningerne hos henholdsvis republikanere og demokrater.

- I den republikanske lejr er der opbakning til, at man skal have ekstremt vide rammer for, hvilke våben man må købe. Og som så meget andet i USA, så kløver det sig politisk, hvor demokratiske vælgere mener det ene, og republikanere mener det andet, siger redaktøren.

- Så det her er en kulturkløft, der ligger ekstremt dybt i den amerikanske befolkning. Og selv ekstreme tragedier, som det vi har set, der går ud over det dyrebareste, som alle har - nemlig deres børn - kommer næppe til at ændre noget – heller ikke i denne omgang, siger hun.

Uenigheden kom i den grad til syne i går, da den demokratiske politiker Beto O'Rourke afbrød et pressemøde, som Texas' republikanske guvernør, Greg Abbott, deltog i om skoleskyderiet i Uvalde.

- Det er nu, vi skal standse det næste skyderi, og I gør ingenting, sagde O'Rourke, der er Demokraternes kandidat til guvernørposten i Texas.

Demokratens opråb har fået den republikanske senator Ted Cruz op i det røde felt. Texaneren beskylder demokraten for at politisere tragedien.

Samtidig slog han fast, at han ikke mener, at stramninger af våbenlovgivningen er vejen frem.

- Demokraternes forslag ville ikke ændre noget som helst. De fokuserer ikke på forebyggelse. De vil bare tage jeres våben fra jer. De vil tage våbnene fra lovlydige borgere, og det hjælper ikke, siger republikaneren.

Børn skal i gennem metaldetektorer i skolen

De mange amerikanske skoleskyderier betyder, at skoler forsøger at sikre sig med blandt andet metaldetektorer, vagter og indøvede procedurer – herunder såkaldte lockdown-øvelser, der minder om brandøvelser, men hvor scenariet er, at der bliver åbnet ild mod skolens elever.

- Min søn, som er 12 år gammel, skal gennem en metaldetektor, når han skal i skole. De skal ofte udføre de her lockdown-øvelser, hvor de skal øve sig i, hvad de skal gøre, hvis 'en ond mand' kommer ind på skolen, fortæller Lillian Gjerulf Kretz.

Og selv om risikoen for at blive udsat for et skoleskyderi relativt set er lav, så er det i den grad noget, man tænker over, når man sender sine børn i skole i USA, siger korrespondenten.

- Det tror jeg, at alle forældre, der har børn i det amerikanske skolevæsen, gør.

Tidligere i dag oplyste den store amerikanske våbenorganisation NRA, at man fastholder planerne om at afholde kongres i Texas-storbyen Houston henover weekenden trods skoleskyderiet i den anden ende af delstaten.

- Når vi samles i Houston, vil vi reflektere over disse hændelser, bede for ofrene, anerkende vores patriotiske medlemmer og love at forstærke vores forpligtelse til at gøre vores skoler sikre, hedder det i en erklæring fra organisationen, skriver Ritzau.

Blandt andre tidligere præsident Donald Trump skal tale ved kongressen. Også Ted Cruz har tænkt sig at deltage, siger senatoren.

- NRA kæmper for dine rettigheder, kæmper for mine rettigheder og kæmper for alle amerikaneres ret til at beskytte deres familier, lyder det fra Ted Cruz.