Merkel ønsker at Fogh får posten

Der falder en afgørelse om generalsekretærposten i Nato i løbet af fredag aften. Det siger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, som understreger, at hun ønsker, at Anders Fogh får posten.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans hustru Anne-Mette Rasmussen ankommer til hotellet i Strasbourg til Nato-topmødet.

Der falder en afgørelse om generalsekretærposten i Nato i løbet af fredag aften, siger Tysklands forbundskansler Angela Merkel.

- Vi vil i aften udpege den kommende generalsekretær, siger Angela Merkel. Hun siger, at hun ønsker - på linje med en række andre stats- og regeringschefen i Nato-lande - at Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, skal efterfølge hollænderen Jaap de Hoop Scheffer.

Samtidig oplyser NATO-kilder, at der vil komme en "vigtig meddelse" i aften mellem klokken 20 og 22. Meddelelsen vil blive udsendt på Natos interne tv-kanal, skriver Berlingske.dk.

Fogh møder statsledere

Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødes senere i dag i Baden-Baden med en lang række andre stats- og regeringsledere i anledning af NATO's 60 års jubilæum.

Lørdag fortsætter Nato-topmødet i Strassbourg.

I formiddag erklærede Anders Fogh Rasmussen sig officielt som kandidat til Nato-posten.

Tyrkiet er dog stadig modstander af at udnævne den danske statsminister og har bl.a. kritiseret ham for hans håndtering af Muhammed-krisen.

Facebook
Twitter