Merkel roser Putin for Ukraine-aftale: Han lagde pres på separatisterne

Det var Ruslands præsident Putin, der fik en våbenhvile om Ukraine-konflikten i hus, siger Tysklands kansler.

Ruslands præsident Vladimir Putin giver hånden til Ukraines præsident Petro Porosjenko. De to statsledere strakte sig begge langt for at opnå en fredsaftale om Ukraine, siger den tyske kansler Angela Merkel. (Foto: © Andrei Stasevich, Scanpix)

Æren for den fredsaftale i Ukraine-konflikten, der blev indgået i dag, tilkommer Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger Tysklands kansler, Angela Merkel, efter nattens maratonforhandlinger endte med en våbenhvile for det østlige Ukraine.

- Mod slutningen af forhandlingerne lagde præsident Putin pres på separatisterne, så de gik med til at indgå en våbenhvile fra natten til søndag, siger Merkel ifølge Reuters.

Tidligere i dag lød meldingerne ellers, at de pro-russiske separatister nægtede at underskrive eller indgå nogen aftale om fred i Ukraine. Men efter et massivt pres fra den russiske statsleder valgte separatisterne at rette ind.

Merkel: Ukraine ofrede sig for aftale

Fredsforhandlingerne mellem Ukraine og de russiske forhandlere var ellers tæt på at forlise helt tidligere i dag, da Ukraines præsident Porosjenko forlod forhandlingerne og kaldte Ruslands krav for 'uacceptable' og ikke mente, at der var 'nogen gode nyheder'.

Men siden valgte også Ukraines præsident at bøje sig for at få en aftale i stand, afslører Merkel.

- Han (Porosjenko, red.) gjorde alt for at gøre en ende på blodsudgydelserne.

Ud over en våbenhvile indeholder aftalen også en delaftale om, at samtlige tunge våben trækkes tilbage fra frontlinjen ved Østukraine.

Samtidig vil Donbass-regionen, hvor de seneste kampe mellem separatister og ukrainske styrker har bølget frem og tilbage, få en form for særstatus.

Endnu er det ikke afklaret, hvordan grænsen mellem Ukraine og Rusland skal trækkes. Det vil kræve flere forhandlinger.

Det er billeder som disse fredsaftalen skal forhindre:

- For nogen vil det ikke være nok, og vi ønskede os også mere. Men dette var, hvad præsidenterne fra Ukraine og Rusland kunne blive enige om.

Våbenhvilen mellem Ukraine og de pro-russiske separatister træder i kraft midnat natten til søndag.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54ce6d7a6187a21ee87ba047

Tyskland er ikke tilfreds

Selv om det altså lykkedes at indgå en aftale, der skaber fred i en krigsplaget region, hvor flere end 5.300 mennesker indtil videre har mistet livet, havde Tyskland som forhandlingsleder gerne set en endnu mere omfattende aftale.

Men forhandlingerne har været 'ekstremt vanskelige', fortæller Tysklands udenrigsminster, Frank-Walter Steinmeier.

- Det vigtigste er, at Moskva og Kiev indgik en våbenhvile, og at vi fik styrket Minsk-aftalen fra september, siger han i en pressemeddelse.

- For nogen vil det ikke være nok, og vi ønskede os også mere. Men dette var, hvad præsidenterne fra Ukraine og Rusland kunne blive enige om.

Våbenhvilen mellem Ukraine og de pro-russiske separatister træder i kraft midnat natten til søndag.