Mette Frederiksen i brev: En trussel mod Danmarks sikkerhed at hente danskere hjem fra lejre i Syrien

Statsministerens argument møder skepsis hos to eksperter.

Statsministerens argument om, at det skulle være af hensyn til landets sikkerhed, at man lader danske statsborgere og deres børn sidde i lejrene i det nordøstlige Syrien, beror ifølge eksperter ikke på en faglig vurdering. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det er af hensyn til Danmarks sikkerhed, at danskere, der opholder sig i fangelejre i det nordøstlige Syrien, ikke skal hjem. Det fremgår af et brev fra statsminister Mette Frederiksen, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

- Denne regering ser det som en af sine vigtigste opgaver at opretholde Danmarks sikkerhed. Vi skal passe på Danmark og på danskerne, lyder det i et brevet.

Brevet, der ikke har været tilgængeligt for offentligheden, er sendt til advokat Bjørn Elmquist i februar sidste år. Han repræsenterer en mor og to børn, der sidder i al-Hol-fangelejren i det nordøstlige Syrien.

Uddrag af brevet fra Mette Frederiksen, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

- Brevet er udtryk for den mangel på medmenneskelighed og humanisme, der præger også den her regering. Det her er en sag og en problemstilling blandt mange. Det gennemsyrer denne regerings holdninger på udlændingeområdet. Det er ikke til at råbe dem op, for der er stemmer i at være stram på udlændingepolitikken, siger Elmquist til DR Nyheder.

'Det er jo sådan set IS-lejre'

Men statsministerens argument om, at det skulle være af hensyn til landets sikkerhed, at man lader danske statsborgere og deres børn sidde i lejrene, beror ifølge eksperter ikke på en faglig vurdering. Tværtimod, siger forsker i international sikkerhed Maja Touzari Greenwood ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Argumentet herhjemme er, at de kan udgøre en trussel, hvis man tager dem hjem. Jeg savner, at man forholder sig til den trussel, det er at lade dem sidde. Mit indtryk er, at man dækker sig ind under spørgsmålet om sikkerhed. Det lyder nemt, at hvis vi bare lader være med at tage dem hjem, så er de på afstand, så har vi dem ikke, så udgør de ikke en trussel.

- De her lejre er i sig selv radikaliserende miljøer. Det er jo sådan set IS-lejre, som de sidder i. Og når børnene bliver ældre, så bliver den proces mere og mere cementeret.

I PET’s Center for Terroranalyses seneste trusselsvurdering lyder det om de voksne danskere, som frivilligt valgte at rejse til Islamisk Stats terrorkalifat, at det fortsat vurderes, at de "kan udgøre en trussel mod Danmark." Små børn udgør ifølge samme vurdering ikke en selvstændig trussel, men risikoen for radikalisering stiger med alderen og desto længere, de opholder sig i fangelejrene.

- Min vurdering er, at man giver efterretningstjenesten de bedste muligheder for at imødegå den trussel ved at have kvinderne fængslet herhjemme og under overvågning. Jeg vil ikke sige, at kvinderne ikke udgør en sikkerhedstrussel, siger Greenwood.

Ifølge den belgiske avis DeMorgen er flere belgiske kvinder og deres børn forsvundet fra al-Hol-lejren. Det formodes, at de er flygtet.

- Sikkerhed er et spørgsmål om overblik og kontrol. Det er to elementer, man fratager efterretningstjenesten ved at have dem på fri fod i Mellemøsten - højst sandsynligt hos IS - på et eller andet tidspunkt. Vi har væsentligt nemmere ved at imødegå den trussel, der udgår fra mødrene, hvis de er herhjemme, siger Maja Touzari Greenwood.

To franske kvinder i al-Roj-lejren reflekterer her over, hvorfor de samtykkede til at blive adskilt fra deres børn, så de kunne få lov til at tage hjem til Frankrig.

Også Thomas Renard, der forsker ved tænketanken Egmont Institute og professor ved Bruxelles Universitet, og som de seneste 15 år har specialiseret sig i terror og radikalisering, vurderer, at det sikreste er at hjemtage statsborgere.

- Efterretningsrapporter viser, at mange af de kvinder, der sidder tilbageholdt i lejrene, faktisk var afhoppere. De er jo allerede i en udstrækning afradikaliserede. Og i europæiske lande er der jo programmer til at efterse og passe på dem i fængsel, og efter de løslades, siger han og fortsætter.

- Det er flere end 1.600 voksne fremmedkrigere, der er kommet tilbage til Europa. Blandt dem er der 20-30, der har været involveret i angreb eller planer om angreb. Så der er nogle, der er farlige, men det er nemmere at holde øje med dem herhjemme, end det er dernede.

Fra Godhavn til Syrien

Bjørn Elmquist henvendte sig til statsministeren efter hendes undskyldning til de såkaldte godhavnsdrenge for den vold og de overgreb, de blev udsat for på børnehjemmet Godhavn i 1960'erne og 70'erne. Advokaten har kørt sager for godhavnsdrengene i både by- og landsretten.

Men statsministeren mener ikke, sagerne kan sammenlignes.

- Jeg synes ikke, at det er rimeligt at sammenligne situationen med godhavnsdrengenes sag. Ingen har tvunget forældrene til at rejse afsted og kæmpe mod det land, som har givet dem og deres familie alle muligheder, skriver Mette Frederiksen.

Her er Elmquist uenig.

- Hvordan kan det være, at den selvsamme regering her blot et par måneder senere vælger at skubbe dette ansvar for danske børn i akut og aktuel knibe med overhængende trusler på liv, helbred og velfærd fra sig? Mange af godhavnsdrengenes forældre svigtede også i sin tid deres egne børn, men alligevel undskyldte du den 13. august (2019, red.), skriver Elmquist i sit brev til statsministeren, som DR Nyheder har set.

- Det har desværre konsekvenser for nogle børn også. Jeg medgiver fuldt ud, at sager som denne, hvor børn er involveret, indeholder nogle meget svære dilemmaer. Og jeg er meget opmærksom på den ulykkelige situation, som de børn, der er tilbageholdt sammen med deres forældre i det nordøstlige Syrien, er blevet bragt i, lyder svaret fra statsministeren.

Et svar, som Elmquist kalder "indholdsløst."

- At man gør det for at beskytte Danmark. Det kommer an på, om det er et fremmedfjendsk umenneskeligt og koldt Danmark, vi skal beskytte. Hvorfor skal vi allesammen tvinges op på den nationalkonservative hest, spørger Elmquist og svarer selv:

- Hvorfor er de ikke danskere? De har dansk statsborgerskab. Og så er der konventionsforpligtelser i forhold til børnekonventionen. Det svar er så dårligt og af så ringe kvalitet. "Vi skal passe på danskerne." Det er teflonagtigt og indholdsløst.

Fra Danmark opholder sig mindst to mænd, syv kvinder og 19 børn i lejrene.

DR Nyheder har forelagt kritikken fra Bjørn Elmquist for statsministeren. Statsministeriets pressetjeneste henviser til Udenrigsministeriet, der ikke har nogen kommentarer til sagen.

Men direkte adspurgt efter gårsdagens spørgetime til, hvad det ”faglige argument er for ikke at hjemtage danske statsborgere”, siger statsminister Mette Frederiksen (S), at der udelukkende er tale om et politisk argument.

Doorstep med statsminister Mette Frederiksen (S) i Landstingssalen på Christiansborg efter statsministerens spørgetime i Folketingssalen, tirsdag den 2. marts 2021 (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Så er der nogle af dem, der har fået børn eller taget deres børn med derned. Deres børn er i en ekstrem svær situation, fordi forholdene er dårlige. Derfor har vi truffet den politiske beslutning – og det er politik, at der kan være nogle særlige humanitære forhold, der gør, at der er nogle af de børn, der skal hjælpes ud af lejrene, siger statsministeren og fortsætter:

- I spørgsmålet om de her mennesker (de voksne, red.) lyder det nogle gange som om, der er tale om mennesker, der har været på ferie. Undskyld, men det er mennesker, der har tilsluttet sig Islamisk Stat. Kalifatet. Måske været involveret i væbnet konflikt mod den demokratiske verden. De har vendt Danmark ryggen, og de har intet at gøre i Danmark længere.

Statsministeren skal i dag klokken 13 svare på spørgsmål i Folketingssalen om danskerne i lejrene, og Mette Frederiksen har bedt om, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) som den ansvarlige ressortminister også deltager i besvarelsen af hasteforespørgslen.

Bjørn Elmquist mener, at regeringen søger at dække sig ind bag juridiske argumenter med pragmatiske, formålsbestemte fortolkninger, der går helt til grænsen. Moren med de to børn i al-Hol-lejren, som han repræsenterer, har fået frataget sit danske statsborgerskab. Den sag kører nu i landsretten.

- Det er spørgsmålet, om hun overhovedet kan komme til at møde i retten og afgive partsforklaring - og beskyldningerne om landsskadelig adfærd har aldrig ført til sigtelse, tiltale endsige dom, siger Elmquist.

Kvindens to børn har dansk indfødsret og har derfor ret til dansk statsborgerskab.

Kvindens og børnenes identiteter er redaktionen bekendt.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk