Mette Frederiksen om strid med Polen: 'Der er nogle rettigheder og værdier, vi ikke kan gå på kompromis med'

Tysklands kansler Merkel håber, at den højspændte strid om de polske domstole kan løses på diplomatisk vis.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er sammen med den belgiske premierminister, Alexander De Croo (tv), blandt de stats- og regeringschefer, der er stærkt kritiske over den polske regerings syn på retsstaten. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

Det er en direkte trussel mod hele EU-samarbejdet, når Polens regering ikke vil respektere de fælles spilleregler og i stedet vælger at indskrænke de polske dommeres handlefrihed og uafhængighed.

Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun her til eftermiddag ankom til EU-topmødet i Bruxelles, hvor striden om det polske retsvæsens uafhængighed er endt som en hed kartoffel på stats- og regeringschefernes bord.

- Europa og det europæiske samarbejde er mange ting, såsom frihandel, det indre marked, sikkerhed og kampen for at bekæmpe klimaforandringerne. Men det er også et værdifællesskab. Og det her er endnu et element i et Polen, som på nogle ret grundlæggende værdier udfordrer vores europæiske fællesskab og samarbejde, sagde statsministeren.

Hun har selv tænkt sig at tage ordet under debatten med de andre ledere, herunder også den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, og rette sin kritik.

- Det er helt afgørende, at alle europæiske lande har en tredeling af magten og et uafhængigt retssystem. Og det er det, der er til diskussion - om retssystemet er uafhængigt eller ej. Det er nogle helt grundlæggende demokratiske rettigheder og værdier, vi ikke kan gå på kompromis med, tilføjede hun.

Polen vil ikke 'afpresses'

Det er ikke nyt, at det polske retsvæsen vækker bekymring i Bruxelles.

Siden landets regering overtog magten i 2015, har den gradvist reformeret og strammet grebet om retsvæsnet. Og ifølge både EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er de polske dommere nu hverken helt frie eller uafhængige, som ellers er et ufravigeligt grundprincip, hvis man vil være med i EU.

Derudover kom den polske forfatningsdomstol - som også bliver beskyldt for at være den polske regerings forlængede arm - tidligere på måneden med en opsigtsvækkende dom, der fastslår, at polakkerne ikke i alle tilfælde behøver at følge EU-Domstolens afgørelser.

EU-Domstolen har ellers besluttet, at EU-retten har forrang over for landenes egne love. Men ifølge den polske regering gælder det ikke, når det drejer sig om, hvordan de vælger at indrette deres retsvæsen. Og premierminister Mateusz Morawiecki fastholdt selv, da han ankom til dagens topmøde, at der ikke er noget at komme efter, når det kommer til retsstatssituationen i hans hjemland.

Han mener derimod, at det handler om at sikre, at man fra EU’s side ikke overskrider sine beføjelser og blander sig i ting, man ikke har ret til.

- Vi er lige så trofaste over for retsstatsprincippet, som andre lande og EU-institutionerne er, sagde Mateusz Morawiecki og tilføjede endnu engang, at han er klar til at finde en løsning gennem dialog – men at den polske regering ikke vil finde sig i at blive "afpresset" til at ændre kurs.

Den polske premierminster, Mateusz Morawiecki, hilser her på kommissionsformand Ursula von der Leyen, der tidligere på ugen var stærkt kritisk over den polske regerings syn på retsstaten. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

En 'heksejagt' mod Polen

Den polske regering mødte opbakning fra den ungarske premierminister og nære allierede, Viktor Orbán, som selv er under hård beskydning for at underminere retsstaten i Ungarn.

Han mener, at der lige nu finder "en heksejagt sted i Europa mod Polen", og at EU-institutionerne forsøger at blande sig i områder, som de slet ikke har beføjelser til.

- EU-retten har forrang, der hvor vi har besluttet, at den har forrang, sagde Viktor Orbán ved ankomsten, hvor han også betegnede Polen som "det bedste land i Europa".

Den belgiske premierminister, Alexander De Croo, som har presset på for at få retsstatsspørgsmålet på dagsordenen, understregede dog, at den polske regering denne gang "er gået over stregen", og at det er uacceptabelt.

- Hvis man ønsker at være med i en klub og nyde godt af de fordele, der er, bliver man også nødt til at spille efter reglerne, sagde han.

Merkel håber på kompromis

Hollands premierminister, Mark Rutte, er også blandt dem, der ønsker at sætte foden ned over for den polske regering. Og et flertal i det hollandske parlament mener, at Polen ikke skal modtage så meget som en enkelt øre af de godt 270 milliarder kroner, som ellers er øremærket landet gennem EU’s store corona-genopretningsfond, før den får genskabt de polske domstoles uafhængighed.

- Vi bliver nødt til at være barske, sagde Mark Rutte.

Omvendt lød det fra den tyske kansler, Angela Merkel, at landene bør afholde sig fra opslidende juridiske kampe og i stedet forsøge at finde et kompromis gennem dialog. Den samme tilgang har blandt andet Frankrig, der heller ikke ønsker, at striden spinner ud af kontrol. Frygten er blandt andet, at det kan komme til at gå ud over andre politiske EU-emner, som er på dagsordenen for tiden.

- Det er ikke en løsning, hvis det ender med en kaskade af juridiske tvister ved EU-Domstolen, sagde kansler Merkel og tilføjede, at det er også "er et spørgsmål om, hvordan de enkelte medlemslande forestiller sig, at EU skal være".

- Er det 'en stadig snævrere union', eller er det mere en samling af nationalstater? Det er bestemt ikke kun et spørgsmål, der omhandler Polen og EU, men også mange andre lande.

EU-parlamentet truer med retssag

Det er Europa-Kommissionen, som skal sikre, at medlemslandene overholder de fælles love og domsafgørelser, og det er derfor også den, som i givet fald skal tage affære over for Polen. Derfor vil der heller ikke blive truffet nogle afgørelser i aften.

Lige nu er Europa-Kommissionen i gang med at nærlæse afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol, og kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde tidligere på ugen, at der først vil blive handlet, når den analyse ligger klar. Men det vil ske, understregede hun dog også.

Spørger man i Europa-Parlamentet, er mange til gengæld ved at miste tålmodigheden med Europa-Kommissionen. Her til eftermiddag vedtog et bredt flertal, at EU-Kommissionen bør standse udbetalingen af EU-midler til Polen som følge af afgørelsen fra forfatningsdomstolen.

Og i onsdags lød det fra parlamentsformand David Sassoli, at Europa-Parlamentet nu planlægger at trække Europa-Kommissionen for EU-Domstolen, hvis ikke den inden for de kommende uger gør brug af deres seneste redskab mod lande, som har problemer med retsstaten, den såkaldte retsstatsmekanisme.

Det nye redskab trådte egentlig i kraft ved årsskiftet, og med den i hånden kan Europa-Kommissionen standse udbetalingen af EU-støtte til medlemslande, hvis der er tvivl om, hvorvidt domstolene er uafhængige eller ej. Men selvom vi nu er i slutningen af oktober, har Europa-Kommissionen endnu ikke taget den i brug.

En postgang for tidligt

Ungarn og Polen vil nemlig først have EU-Domstolen til at vurdere, om mekanismen overhovedet er lovlig eller ej. Det mener de nemlig ikke, at den er. Og før der kommer afgørelse i den sag, vil Europa-Kommissionen af politiske grunde ikke benytte sig af den.

Det møder kritik fra Venstre-parlamentarikeren Morten Løkkegaard, der mener, at Europa-Kommissionen er alt for fodslæbende i striden. Og han mener samtidig, at statsminister Mette Frederiksen bør slå sig sammen med sin hollandske kollega og sikre, at polakkerne ikke får gavn af de mange genopretningsmilliarder, før der er sket en forandring.

- Den polske regerings vedvarende provokationer har stået på meget længe, og derfor er det på tide at gøre noget politisk og støtte hollænderne. Premierminister Rutte ved, at situationen kan udvikle sig ret hurtigt, hvis der for alvor bliver lagt pres på den polske regering, siger Morten Løkkegaard.

Men det afviser statsministeren.

- Det er en postgang for tidligt, for vi er slet ikke der, hvor vi skal tage stilling til de konkrete udbetalinger. Så det tager vi stilling til, når tiden er inde, sagde hun inden topmødet, der fortsætter fredag.

FacebookTwitter