Mette Frederiksen tror ikke på budget-kompromis i Bruxelles: Vi bør starte forfra

Statsministeren tvivler på, at landene kan blive enige om EU-budgettet på dette topmøde.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke gå på kompromis, når det kommer til størrelsen på EU-budgettet. (Foto: Reinhard Krause © Scanpix)

Skrot det nuværende budgetforslag og start helt forfra med forhandlingerne om, hvor mange penge EU skal have at gøre godt med over de næste syv år.

Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, da hun her til formiddag ankom til andendagen af budgettopmødet i Bruxelles.

- Vi sluttede i går ved midnatstid uden et resultat, og parterne er ikke kommet tættere på hinanden. Derfor anbefaler jeg, at vi starter forfra med et nyt forslag, lød det fra statsministeren.

Og det forslag skal tage afsæt i den danske forhandlingskurs, understregede hun.

Ikke klar til kompromis

Det er EU's store budgetramme, den såkaldte flerårige finansielle ramme, som er ved at blive forhandlet på plads.

Den bliver fastsat ud fra medlemslandenes samlede bruttonationalindkomst (bni), og den nuværende ramme, der udløber ved årsskiftet, ligger på 1,00 procent af bni.

Der skal den næste også ligge, mener den danske statsminister, som møder opbakning fra sine kollegaer i Holland, Sverige og Østrig. De fire stats- og regeringschefer har dannet gruppen 'de sparsommelige fire', der forhandler sammen under topmødet.

Men i det kompromisforslag, som Charles Michel fremlagde i sidste uge, er der lagt op til, at den næste budgetramme skal være på 1,074 procent af bni - altså højere end det nuværende niveau. Og det møder opbakning fra en lang række af EU's andre medlemslande.

Men Mette Frederiksen afviser, at hun vil gå på kompromis med størrelsen på budgettet, selvom der er mange lande, der ønsker et større budget.

- Der er min kompromisvillighed ikke særlig stor. Det skal jeg være ærlig at sige. Men jeg er ret kompromisvillig, hvad angår indholdet, og jeg har meget, meget stor forståelse for, at vi kan se forskelligt på landbrugsstøtte og samhørighedsmidler, sagde hun til pressen.

Overrasket over de fire

Statsministeren tilføjede, at både rådsformand Charles Michel og de andre medlemslande nok var blevet "lidt overrasket over", at Danmark, Holland, Sverige og Østrig fortsat står sammen og ikke ønsker at gå på kompromis med de 1,00 procent.

- Der var dagen i går god, og dermed har den mere budgetrestriktive linje fået en stærkere stemme i EU. Jeg tror måske, at der var nogen, der havde håbet, at den måde at tænke økonomi på ville forsvinde med brexit (Storbritannien har historisk stået for en stram budgetkurs i EU, red.). Men der vi nogle andre, der er trådt ind og har påtaget os den opgave, understregede statsministeren.

Forhandlingerne fortsætter i dag, men det er uvist, hvor længe de varer. Mette Frederiksen tvivler dog på, at stats- og regeringscheferne kan blive enige på dette topmøde.

- Vi står så langt fra hinanden, at spørgsmålet er, om vi med møder i dag kan nå hinanden, sagde hun.

Hvad er EU's budgetramme?

  • EU's stats- og regeringschefer skal blive enige om, hvor stor EU's flerårige finansielle ramme skal være. Det er den overordnede budgetramme, der bestemmer, hvor mange penge EU har at gøre godt med over syv år.

  • EU kører efter årsbudgetter, der ligesom den danske finanslov bliver forhandlet på plads år efter år. Men den flerårige finansielle ramme sætter de øvre grænser for, hvor store de budgetter må være i perioden, og hvor mange penge der kan bruges på eksempelvis landbrug, klima, forskning og uddannelse.

  • Budgetrammen bestemmer også, hvor pengene skal komme fra. Det gælder både medlemslandenes bidrag og EU's andre indtægtskilder, såsom en ny plastafgift.