Mexico: Millionby vinder over narkokartellerne

På tre år har et helt nyt politikorps i byen Monterrey bekæmpet den organiserede kriminalitet.

Et medlem af Monterreys succesfulde politikorps ser ud over millionbyen. (Foto: Jørgen Laurvig © DR)

De fire pickup trucks kravler stædigt og langsomt op ad de stejle gader i slumkvarteret La Independencia i den mexicanske millionby Monterrey, hvor politiet er på patrulje.

På ladet af hver pickup står fire betjente i sorte uniformer med hjelme, skudsikre veste og stormgeværer. Men en flok børn, der spiller fodbold på gaden, vinker begejstret til betjentene.

Og indsatsleder Raúl Leál, der kører bilen, smiler:

- Befolkningen ser ikke længere politiet som fjender. De ved, at det nye korps opfører sig ordentligt og ikke er i ledtog med de kriminelle bander.

Indsatsleder Raúl Leál. (© DR)

Alle politifolk fyret

For tre år siden blev politikerne, erhvervslivet og almindelige borgere i Monterrey så trætte af narkokartellernes indtog i byen, at de krævede handling.

Og den nyvalgte guvernør Rodrigo Medina de la Cruz handlede: Han fyrede alle politifolk i delstaten Nuevo León, hvor Monterrey er hovedstad.

Erhvervslivet bakkede ham op og skød penge i et nyt politikorps, der skulle trænes som hærens elite-styrker og være bedre udrustet end det gamle. Og ikke mindst skulle betjentene være så vellønnede, at de ikke kunne bestikkes af de kriminelle bander.

Fuerza Civil - Civilstyrken - fik over 70.000 ansøgninger til de næsten 3.700 stillinger.

Alle måtte gennem en skoletest, en løgnedetektor og fysiske prøver, før de heldige fik jobbet, hvor lønnen er to-tre gange højere end politilønninger i andre delstater. Og en månedsløn på 6.000 kroner er faktisk en pæn løn i Mexico.

Indsatsleder Raúl Leál. (Foto: Jørgen Laurvig © DR)

Begyndte under trusler

Men trods de mange ansøgere var det ikke nogen nem start for det nye politikorps, fortæller chefen for korpset, Jesús Gallo:

- Da vi startede korpset, var der en meget stor risiko for, at betjentene blev bortført. Narko-kartellet Las Zetas truede med at bortføre, hænge og halshugge betjente.

Derfor tilbydes alle betjente en privat bolig i særlige områder med høj sikkerhed for at beskytte dem, når de har fri.

Alligevel blev de første måneder barske for de nye betjente, der kom i åben kamp mod de organiserede og tungt bevæbnede narko-bander:

- I begyndelsen var der skyderi og højrisiko operationer hver dag, fortæller politichef Jesús Gallo.

Drab halveret

Men i dag er arbejdet langt mere fredeligt, og statistikken taler et tydeligt sprog: Antallet af drab er på ét år halveret i Monterrey. Antallet af biltyverier - typisk begået af bander - er faldet fra 45 om dagen til fire.

Og en stolt politichef kan fortælle, at de kriminelle er på vej ud af byen:

- Mange er i fængsel. Mange er dræbt. Mange er flygtet fra delstaten. Jeg tror, at de er taget hen, hvor det er let af lave forbrydelser.

Indsatsleder Raúl Leál. (© DR)

Mordbrand blev vendepunkt

I årevis havde indbyggerne i Monterrey vænnet sig til at leve med narkokartellernes vold og kriminalitet.

Lige indtil en bande i et forsøg på at presse penge af en kasinoejer gik over stregen 25. august 2011.

Banden blokerede indgangen til et populært kasino med olietønder fyldt med benzin og satte ild på hele bygningen. 52 blev dræbt og et hundrede blev forbrændt eller fik alvorlige røgskader.

- Det var et rædselsfuldt lavpunkt. Det fik alarmklokkerne til at ringe for os alle, fortæller entreprenøren Fernando Maiz.

Indsatsleder Raúl Leál. (© DR)

Erhvervsliv til kamp

Som alle andre i Monterrey var han dybt rystet af den afstumpede massakre på uskyldige kasinogæster. Så sammen med resten af erhvervslivet i Monterrey - der er Mexicos rigeste by - satte Fernando Maiz sig for at gå til kamp mod narkogangsterne.

De lavede en aftale med den nyvalgte guvernør, Rodrigo Medina de la Cruz, om at betale en ekstraordinær stor sum til oprettelsen af det nye politikorps.

I løbet af nogle år vil erhvervslivet trappe støtten ned for at lade regningen for politiet gå tilbage til skatteyderne, men indtil videre betaler de med glæde - for en fredelig by er godt for forretningerne.

Byfornyelse virker

Men erhvervsfolkene nøjes ikke med at støtte politiet. 14 fattige kvarterer i byen med over fem millioner indbyggere bliver nu renoveret med støtte fra virksomhederne og delstaten.

Slumbeboerne skal selv være med til at udføre arbejdet, og de kan nøjes med at betale 10 procent af omkostningerne.

Entreprenør Fernando Maiz går stolt rundt i et kvarter, hvor et kæmpe drænrør bliver lavet om til bibliotek og cyber-café, gaderne får fliser, der bliver sat gadelampet op og husene bliver malet - og beboerne er glade:

- Kriminaliteten her er nu nul. For folk kan være sammen på de offentlige områder. De arbejder sammen som naboer - så nu beskytter de sig selv, fortæller Fernando Maiz.

Indsatsleder Raúl Leál. (© DR)

Og samarbejdet med borgerne har også hjulpet det nye politikorps, fortæller indsatsleder Raúl Leál:

- Politiet kan ikke klare opgaven alene, hvis ikke befolkningen hjælper med. Hvis befolkningen ikke stoler på os og anmelder forbrydelser på telefonen, kan vi ikke gribe ind, og så ville vi ikke kunne skabe det hurtige fald i kriminaliteten, vi har opnået.”

Horisont klokken 21:55 i aften på DR1 handler om det nye Mexico.

Facebook
Twitter