Michael Moore støtter Barack Obama

Den omstridte amerikanske filminstruktør, Michael Moore, støtter Barack Obama i hans kamp for at blive demokraternes præsidentkandidat. Moore kalder Hillary Clinton "direkte forfærdelig".

Michael Moore siger, at Hillary Clinton er "direkte forfærdelig".

Den omstridte amerikanske filminstruktør, Michael Moore, støtter Barack Obama i hans kamp for at blive demokraternes præsidentkandidat. Moore mener, at Obamas rival, Hillary Clinton, er "direkte forfærdelig".

- Hillary Clintons handlinger og taler er gået fra at være skuffende til direkte forfærdelige, skriver Moore på sin hjemmeside.

Har skiftet mening

Tidligere har Moore sagt, at han "giver pokker i", hvem der bliver USA's næste præsident, så længe det bliver en demokrat.

Men på grund af Clintons seneste udfald mod Obama, mener Moore nu, at hun har diskvalificeret sig selv. Moore mener blandt andet, at Clinton taler til frygten hos nogle amerikanere for at få en sort præsident.

Michael Moore har blandt instrueret filmen Sicko, som er en krads kritik af det amerikanske sundhedsvæsen, og Fahrenheit 9/11, som kritiserer præsident Georg Bushs håndtering af Irakkrigen.

Facebook
Twitter