Der var stående klapsalver og mange alvorstunge, berørte miner, da den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, her til eftermiddag tonede frem på storskærmene i Europa-Parlamentets mødesal i Bruxelles.
Og mange af EU-politikerne havde iklædt sig de ukrainske farver – blå og gul – og medbragt store støttebannere med teksten "Vi står sammen med Ukraine" for at vise deres opbakning til landet, som Rusland er i gang med at invadere.
Præsident Zelenskyj lagde da heller ikke skjul på i sin knap otte minutter lange tale, at situationen i Ukraine lige nu er dødsensalvorlig.
- Nu handler det om liv og død, og jeg mener, at vi ukrainere nu giver vores liv for at have de samme rettigheder, som I har, sagde præsidenten og understregede, at han nu går efter at få optaget Ukraine i EU.
I går underskrev han Ukraines formelle EU-ansøgning, som nu også er ankommet til Bruxelles, og han håber, at der hurtigst muligt vil blive taget stilling til den.
Men det er langt fra sikkert, at det sker, for det er bestemt ikke ligetil at blive medlem af EU.
Hvad slog præsident Zelenskyj på som grunde til at blive medlem?
Præsidenten slog kort fortalt på, at ukrainerne kæmper med livet som indsats for alle de værdier og rettigheder, ikke mindst demokrati og frihed, som EU-samarbejdet formelt set er bygget på.
Det er alt det, som Rusland med sin krig ifølge præsident Zelenskyj lige nu forsøger at ødelægge, og derfor mener han, at ukrainerne med al tydelighed har bevist, at de hører helhjertet hjemme i den europæiske familie – og altså også i EU.
- Vi har nu vist vores styrke, og vi har vist, at vi er ligesom jer. Så vis os, at I står sammen med os. Vis os, at I ikke vil svigte os. Vis os, at I virkelig er europæere, sagde præsident Zelenskyj og understregede, at både Ukraine og EU-samarbejdet vil blive mere robust, hvis ukrainerne bliver indlemmet i unionen.
Derfor presser han nu på for, at der med ekspresfart skal tages stilling til den EU-ansøgning, som den ukrainske regering sendte afsted i går. Og det var også noget, der blev mødt med bred opbakning fra store dele af Europa-Parlamentet, som dog ikke har nogen formel indflydelse på optagelsesforhandlingerne.
- Vi hilser Ukraines ansøgning velkommen, og vi vil sammen arbejde hen imod det fælles mål, sagde parlamentsformand Roberta Metsola.
Hvad er hele processen for at blive medlem af EU?
Det er en noget langstrakt og kompliceret proces, hvor man som ansøgerland blandt andet skal bevise, at man er et stabilt demokrati med uafhængige domstole og samtidig har en velfungerende og fri markedsøkonomi.
Derudover skal landet indføre EU’s tusindvis af love og regler for at blive medlem. Det nytter altså ikke noget, at de har egne regler på de områder, hvor EU-landene lovgiver i fællesskab.
I første omgang skal Europa-Kommissionen vurdere, om Ukraine - som siden 2017 har haft en såkaldt associeringsaftale med EU - overhovedet kan tages i betragtning til at blive kandidatland. Det tager normalt 15 til 18 måneder.
Først derefter skal medlemslandenes regeringer så se, om de kan blive enige om et konkret mandat til optagelsesforhandlingerne. Og det er heller ikke givet på forhånd, for det skal vedtages enstemmigt.
Så det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, selvom der er stort politisk fokus på ansøgningen nu og her. Og selv hvis Ukraine bliver blåstemplet som et kandidatland af medlemslandenes regeringer, er det altså ikke ensbetydende med, at de så også bliver optaget. Langt fra.
Tyrkiet søgte eksempelvis om medlemskab i det daværende EF i 1987 og blev først i 1999 anerkendt som EU-kandidatland. Og som det ser ud nu, er der lange udsigter til et eventuelt medlemskab.
Hvordan har de andre lande og EU reageret på udmeldingen?
En række lande, heriblandt Polen, Litauen, Tjekkiet, Estland og senest også Ungarn presser på for, at Ukraine så hurtigt som overhovedet muligt skal blåstemples som kandidatland, så de formelle optagelsesforhandlinger kan gå i gang.
- Der bør øjeblikkeligt tildeles kandidatstatus, og medlemsskabsforhandlinger bør starte med det samme derefter, skrev den polske præsident, Andrzej Duda, for et par dage siden på Twitter.
Rådsformand Charles Michel sagde også i dag under sin tale, at medlemslandenes regeringer bliver nødt til at se fordomsfrit på den ukrainske ansøgning. Det er nemlig ingen hemmelighed, at der blandt flere medlemslande er en vis form for udvidelsestræthed, efter at hele 13 lande blev optaget fra 2004 til 2013.
Der er flere af landene, heriblandt Rumænien, Bulgarien, Ungarn og Polen, som fortsat har store problemer, når det eksempelvis kommer til at bekæmpe korruption og sikre frie og uafhængige domstole. Og Danmark er et de lande, der har trukket i bremsen i forhold til at igangsætte optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien.
Ifølge Freedom House, der holder øje med demokratiudviklingen rundt om i verden, er der trods en række positive reformer fortsat store problemer i Ukraine, når det kommer til at bekæmpe korruption og sikre eksempelvis journalisters og minoritetsgruppers rettigheder.
Derudover påpegede Den Europæiske Revisonsret sidste år, at der trods milliardstor støtte fra EU's side fortsat er problemer med grov korruption og retsstatsprincippet i Ukraine. Og den hollandske premierminister, Mark Rutte, har sagt, at det "ikke er en god diskussion" at tage hul på på nuværende tidspunkt.
Frygten er, at de ikke kan give ukrainerne det, de håber på. Og flere medlemslande har samtidig afvist forslaget om, at Ukraines ansøgning kan blive hastebehandlet.
Men trods de forskellige holdninger til spørgsmålet, mener Charles Michel altså, at EU-landenes regeringer bliver nødt til at tage den ukrainske ansøgning alvorligt.
- Det er noget, som berører os alle, sagde rådsformanden.
Det samme gjorde kommissionsformand Ursula von der Leyen, der også understregede i sin tale, at EU-landene bakker op om ukrainerne og gerne vil støtte dem yderligere og knytte dem endnu tættere til sig.
- Der er stadig en lang vej forude. Vi skal have afsluttet den her krig. Og vi skal tale om de næste skridt, sagde hun.
Selvom et eventuelt medlemskab har lange udsigter, så handler det som så meget andet i de her dage også om at sende klare signaler – ikke mindst til den russiske præsident, Vladimir Putin, der gerne vil bestemme, hvilke internationale samarbejder Ukraine skal være med i.
Der er det klare budskab fortsat fra Bruxelles, at det er op til ukrainerne selv at bestemme det. Så kan det godt være, at medlemslandene internt er uenige, men Ukraine har ret til at sende ansøgningen afsted.