Midt i Ukraine-mørket har statsministeren spottet ét lyspunkt: 'Vesten kan rigtig meget, når Vesten gerne vil'

Topmøderne om Ukraine-krigen stod i kø, da alverdens ledere torsdag besøgte Bruxelles.

"Nato har aldrig stået mere samlet, end det gør i dag," lød det fra den amerikanske præsident, Joe Biden, da medlemslandene mødtes i Bruxelles til et ekstraordinært topmøde om krigen i Ukraine. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

Det har været en særdeles mørk måned, siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, indledte sin invasion af Ukraine den 24. februar. Hundredvis af mennesker har mistet livet, millioner af ukrainere er blevet sendt på flugt, og hele byer er blevet raseret af de russiske bombeangreb.

Men er der ét lyspunkt i al det mørke, som hænger tungt over Europa, så er det ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), at de vestlige lande har stået særdeles tæt, siden krigen brød ud for præcis en måned siden.

- Lige nu er presset på præsident Putin stort. De økonomiske og politiske sanktioner har ramt ham hårdt, og det har overrasket Putin, hvad Vesten kan, når Vesten vil, sagde statsministeren her til eftermiddag, da hun mødte den danske presse i Bruxelles.

I de seneste uger har de vestlige lande vedtaget en række historisk store sanktionspakker, som har sat Ruslands økonomi under pres, og de har stået skulder ved skulder i støtten til ukrainernes kamp mod de russiske styrker. Blandt andet ved at sende tusindvis af våben, raketter og andet materiel afsted til det krigshærgede land.

Derudover har EU-landene sat flere års højlydte flygtningeskænderier på pause for i stedet med åbne arme at tage imod de knap 3.7 millioner ukrainere, som indtil videre har måttet flygte fra deres hjemland.

- Og nu handler det om at holde fast, fastslog statsministeren.

Statsminister Mette Frederiksen (S) taler her med den belgiske statsminister, Alexander De Croo, under topmødet i Bruxelles. (Foto: LUDOVIC MARIN © Ritzau Scanpix)

Topmøder på stribe

Netop dét, at holde fast, var omdrejningspunktet for rækken af ekstraordinære topmøder, der torsdag løb af stablen i den belgiske hovedstad.

Formiddagen var afsat til et lynindkaldt Nato-topmøde med alle forsvarsalliancens ledere. Herefter var det G7-landene – Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, USA og Canada – som havde sat hinanden i stævne.

Om aftenen mødtes EU’s stats- og regeringschefer så med den amerikanske præsident, Joe Biden. Og efterfølgende tog de hul på det EU-topmøde, der hele tiden har været datosat, men også her er Ukraine blevet det altoverskyggende punkt på dagsordenen.

Budskabet ved alle møderne var, at den russiske krig er dybt uacceptabel og i lodret strid med de internationale spilleregler. Og de er alle klar til at gå endnu længere for både at hjælpe ukrainerne og presse præsident Putin til at standse sin blodige konflikt.

- Vi arbejder sammen for at sikre, at Putin ikke slipper afsted med det her, og at vi får stoppet denne ulovlige, uretfærdige og uberettigede invasion, lød det fra den spanske premierminister, Pedro Sánchez.

Ifølge den amerikanske præsident, Joe Biden, har ”Nato aldrig stået mere samlet, end de gør i dag”.

- Putin har opnået præcis det modsatte af det, han håbede at få som følge af at gå ind i Ukraine, fastslog præsidenten.

Flere danske våben til Ukraine

Nato-landene vil blandt andet styrke deres beredskab og øge tilstedeværelsen i de østligste medlemslande, hvoraf flere grænser op til Rusland. Derfor har de besluttet at oprette fire nye kampgrupper i Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet, som skal bruges til at afskrække Rusland fra at angribe Nato-landene.

Derudover er landene klar til at sende endnu flere våben og missiler afsted til ukrainerne, så de fortsat kan forsvare sig mod Rusland.

- Vi har et ønske fra dansk side om fortsat at donere og bidrage ind i Ukraine, lød det fra statsministeren, som også er parat til at sende flere danske soldater afsted til Natos missioner.

På nuværende tidspunkt er der omkring 220 danske soldater i Estland, som har en næsten 300 kilometer lang grænse mod Rusland.

Vesten står stærkere end i mange år, lyder det fra flere stats- og regeringschefer. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)

G7-landene var også klare i deres fordømmelse af krigen, og de advarede samtidig den russiske regering mod at gøre brug af atomvåben samt kemiske og biologiske våben.

I de seneste dage har den amerikanske regering nemlig flere gang advaret om, at russerne planlægger at gøre brug af den type våben. Og det er også noget, der bekymrer den danske statsminister og de andre Nato-landes ledere.

- Det er våben, der har et omfang og en karakter, der er meget, meget ødelæggende. Og det er vi reelt bekymrede for, kan blive taget i brug i Ukraine, sagde statsministeren.

Uenigheder om sanktioner

Der er dog stadigvæk steder, de vestlige lande ikke har lyst til at bevæge sig hen.

Nato-landene afviser fortsat, at de vil blande sig direkte i krigen og eksempelvis indføre den flyveforbudszone over Ukraine, som landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, ellers indtrængende ønsker. Det vil nemlig føre til en direkte konfrontation mellem forsvarsalliancen og Rusland.

- Vi har et ansvar for at sikre, at konflikten ikke eskalerer yderligere. For det vil være endnu farligere og endnu mere ødelæggende, lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Derudover er der også brudflader i forhold til, hvor meget landene ønsker at stramme sanktionsskruen over for russerne. USA valgte tidligere på måneden at forbyde al import af olie, gas og andre energiformer fra Rusland. Men så langt er alle EU-landene, der er meget mere afhængige af russisk energi, end amerikanerne er, ikke klar til at gå endnu.

Hvor polakkerne og balterne er varme fortalere for at gå hele vejen, trækker lande som Tyskland og Italien i den anden retning. De er nervøse for hvilke konsekvenser, det kan få for den europæiske økonomi og beskæftigelse, hvis al russisk energi pludselig stopper. Og de frygter, at det vil komme til at gøre mere ondt på Europa end på Rusland, hvis det sker.

- Vi vil reagere med yderligere sanktioner, hvis det skulle blive nødvendigt, sagde Tysklands kansler, Olaf Scholz.

Derudover er der også lande, som advarer mod at skride for hurtigt frem og i stedet gemme nogle sanktionsmuligheder til senere. Lige nu er der nemlig intet, der tyder på, at krigen stopper lige foreløbig. Statsministeren forventer dog flere sanktioner fra EU’s side, men hun vil endnu ikke sætte en præcis dato på.

- Men fra dansk side har vi sagt, at vi er for de hårdest mulige sanktioner, sagde hun.

Tysklands kansler, Olaf Scholz, afviser fortsat at indføre sanktioner mod russisk energi. (Foto: Kenzo Tribouillard © Ritzau Scanpix)

'Vesten kan, når Vesten vil'

EU-topmødet fortsætter fredag, hvor spørgsmålet om de stigende energipriser er på programmet. Også her er der forskellige syn på, hvad medlemslandene kan gøre for at hjælpe de europæere, som lige nu har svært ved at betale deres regninger.

Derudover er der spørgsmålet om de stigende fødevarepriser, hvor landene også har forskellige tilgange til, hvordan det skal løses.

Men trods de uenigheder mener statsminister Mette Frederiksen fortsat, at den russiske præsident, der ellers i flere år har forsøgt at splitte de vestlige lande og spille dem ud mod hinanden, har opnået det stik modsatte. Og intet tyder på, at det vil ændre sig, mener hun.

- Vesten kan rigtig meget, når Vesten gerne vil. Og det vil Vesten heldigvis.