I disse dage er FN’s medlemslande samlet i New York til den årlige generalforsamling, og FN’s verdensmål for 2030 er på dagsorden.
Målene blev formuleret tilbage i 2015. Halvdelen af tiden til at opfylde målene er dermed gået, så det er blevet tid til en midtvejsstatus.
Ifølge en FN-rapport er den bekymrende. For medlemslandene er nemlig meget langt fra at opfylde målene.
FN vurderer, at kun 12 procent af målene ser ud til at blive opfyldt inden 2030.
Steen Hildebrandt, der er professor emeritus og medlem af 2030-panelet, som vejleder regeringen i verdensmålene, ser også meget bekymret på udviklingen.
- Jeg tror ikke på, at vi kan nå målene, for vi har meget langt igen.
Rapporten vurderer desuden, at udviklingen for 30 procent af målene er stået stille eller endda er gået den forkerte vej.
Alle bærer ansvaret
Verdensmålene består af 17 mål og mere end 100 delmål, som FN’s medlemslande i 2015 gav håndslag på at nå.
Målene lyder blandt andet på at komme fattigdom, sult og kønsdiskrimination til livs.
Derudover sigter målene mod en større klimaindsats, mere uddannelse samt et fokus på bæredygtig produktion og forbrug.
Steen Hildebrandt vurderer, at det ikke kun er politikerne, der kan klandres for, at vi ikke er nået længere med verdensmålene.
- Både virksomheder og den almindelige forbruger har bestemt også et ansvar, siger han.
Overordnet set mener Steen Hildebrandt, at alle parter ”ikke har gjort nok” for at nå målene i 2030.
- Politikerne er meget forsigtige og går meget langsomt frem, når det kommer til at indføre afgifter på for eksempel CO2, der kan hjælpe os mod verdensmålene.
- Og så er vores store, forurenende produktion og forbrug, der ikke er bæredygtig, også et kæmpe problem, siger han.
Ekstraordinære begivenheder har spændt ben
Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er også til stede i New York, hvor FN’s generalforsamling foregår.
Han mener, at medlemslandene kom godt fra start mod at opfylde målene de første år, men at ekstraordinære begivenheder sidenhen har spændt ben for den positive udvikling.
- Der har været nogle ordentlige tilbageslag. Coronapandemien, krigen i Ukraine og accelererede klimaforandringer, siger han.
Steen Hildebrandt anerkender, at disse begivenheder har påvirket vejen mod at opfylde verdensmålene negativt, men han advarer mod, at de bliver en sovepude.
- Vi skal passe på, at vi ikke bruger disse begivenheder som undskyldning for ikke at ændre vores adfærd, siger han.
Forsigtig optimisme
Selvom Steen Hildebrandt ikke tror på, at vi når verdensmålene inden 2030, så er han mere optimistisk end FN-rapporten.
- Jeg tror, at vi vil opfylde en større andel af målene.
- Min opfattelse er, at alvoren vil gå op for flere lande og virksomheder frem mod 2030. Derfor tror jeg, at vi vil se flere alvorlige reaktioner politikere og erhvervslivet, som vil hjælpe os til at opfylde målene, siger han.
Den udlægning er Lars Løkke Rasmussen enig i.
- Jeg er ikke jubeloptimist, men jeg fornemmer, at man ser på udfordringerne med større alvor end for fem år siden.