Midtvejsvalg får middelklassens lave lønninger frem i lyset

Centralt i USA's valgkamp står middelklassens kvaler forud for midtvejsvalget i USA. I byen Eureka skal der afstemning til.

Når amerikanerne stemmer ved midtvejsvalget 4. november, er det ikke kun senatorer og medlemmer af Repræssentanternes Hus der er på valg.Amerikanerne skal også vælge guvernører, dommere, lokale repræssentanter for alskens udvalg og sågar lovliggørelsen af Marijuana.Men i Californien har et folkeligt initiativ fået mindstelønnen på stemmesedlen. Økonomien er et varmt emne i valgkampen over hele USA, men kun få steder som i byen Eureka skal vælgerne rent faktisk stemme om en højere lovfæstet mindsteløn.Inde i en fornuftig økonomisk udviklingUSA's økonomi har det egentlig godt. Når man ser på de store linier, makrotallene, går det nu så godt for USA, at den føderale centralbank er begyndt at rulle de kunstige stimuli tilbage, fordi USA nu igen ser ud til at være inde i en fornuftig økonomisk udvikling, hvor arbejdsløsheden falder og virksomhederne og deres ejere tjener penge.Uligheden nærmer sig den største i 100 år, større end tiden efter Den Store Depression og formentlig også tiden før. Jeg mener, det er passende, at vi spørger os selv, om denne udvikling er i overensstemmelse med de værdier, vi bygger vores land på.Formanden for centralbanken, Janet Yellen.Men for den såkaldt almindelige amerikaner er festen noget tam.

Formanden for centralbanken, Janet Yellen talte forleden ved en konference om netop ulighed, og her gav hun udtryk for bekymring over den støt stigende forskel på rig og fattig. Ikke mindst gennem de senest år, hvor USA har påbegyndt genrejsningen efter finanskrisens lige højre.- Uligheden nærmer sig den største i 100 år, større end tiden efter Den Store Depression og formentlig også tiden før. Jeg mener, det er passende, at vi spørger os selv, om denne udvikling er i overensstemmelse med de værdier, vi bygger vores land på, sagde Yellen.Mellemklassen mangler fremgangMens de rige er blevet rigere, har den amerikanske mellemklasse ikke oplevet en fremgang i levestandarden. Og den nedre del af middelklassen - også kaldet the working poor, de fattige arbejdere - kæmper stadig hårere for at få livet til at hænge sammen, ikke mindst fordi priserne på både mad og husleje stiger, mens lønningerne ikke rykker sig i samme takt.

I Eureka på den amerikanske vestkyst skal vælgerne stemmer om, hvorvidt byens mindste lovlige timeløn fremover skal være 12 Dollars. Cirka 72 kroner. Staten Californiens mindsteløn er på 9 Dollars i timen.- Det er helt afgørende for både byens og denne regions udvikling, at vi får hævet mindstelønnen," siger Verbena Lea, der er en del af den folkelige bevægelse i Eureka, der har trumfet afstemningen om mindsteløn igennem.- Det er bevist, at en forhøjelse af mindstelønnen er med til at styrke økonomien, skabe arbejdspladser og i det hele taget få familiernes liv til at hænge sammen. Hvis vi lykkes, vil omkring 1000 familier i Eureka få et markant bedre liv, siger hun.

Præsident Barack Obama står til et sviende valgnederlag ved midtvejsvalget. Her ses han ved et stemmeafgivningssted i Chicago. Han har selv med et dekret sørget for, at statsansatte får en højere mindsteløn. (© Scanpix Danmark)

Skeptiske republikanereMens demokratiske kandidater til både Senatet og Repræssentanternes Hus landet over er enig i det synspunkt, er især republikanerne skeptiske overfor efekten af en højere minimumsløn. De læner sig især op ad en uafhængig rapport fra Kongressens budgetkontor, der viser, at 900.000 amerikanere måske nok vil blive løftet ud af fattigdom, hvis mindstelønnen bliver sat op.Men det vil også koste 500.000 arbejdspladser i USA, er konklusionen.- Denne rapport understreger det, vi allerede vidste. Nemlig at en højere minimumsløn ødelægger og ikke skaber arbejdspladser. Og det burde være vores førstepriotritet, sagde den republikanske leder af Repræssentanternes Hus, da rapporten kom ud.Han har selv med et dekret sørget for, at statsansatte får en højere mindsteløn.

Og så er fronterne eller trukket op til midtvejsvalget, hvor USA's økonomi og regeringens evne til at håndtere den finansielle krise og dens indvirkning på almindelige amerikaneres liv er med til at bestemme, hvem der får de eftetragtede krydser.For selv om Eureka er et af de eneste steder, hvor mindstelønnen decideret er til afstemning, er netop debatten om økonomi jobskabelse central ved dette midtvejsvalg.Obamas dekretPræsident Obama valgte i februar i år at udstede et såkaldt præsidentielt dekret, der dikterer en højere mindsteløn for ansatte i Staten.Kongressens to kamre kunne ikke blive enige om et kompromis, og Barack Obama benyttede sig af sin ret til at udstede den form for ordrer.

Dermed bliver den mindste lovlige løn for de statsligt ansatte fra 1. januar 2015 10.10 Dollars, hvor den i dag er på 7.25 Dollars. i timen. Altså en stigning på 40 %. Men den gælder kun de ansatte i Staten.Næppe en landsdækkende beslutningPrivatansatte og andre, der ikke er i Staten vil fortsat kun være berettiget til 7.25 Dollars i timen, med mindre deres delstat eller by, som måske Eureka, vælger at sætte den lokale mindsteløn højere.I Californien er den lovfæstede mindsteløn på 9 Dollars, men det er altså ikke nok, mener folkene bag det folkelige initiativ i Eureka. Verbena Lea hæfter sig ved, at en anden Californisk by, San José, for to år siden besluttede at hæve den lovfæstede mindsteløn med 2 Dollars, og siden er arbejdsløsheden faldet og nye virksomheder åbnet.De lavtlønnede bruger de penge, de tjener lokalt. Hvis de har råd, vil de gå i biografen, drikke en øl på en cafe eller tage deres børn med til en forlystelsespark.Verbena LeaHun hævder, at der er en dirkete sammenhæng.- De lavtlønnede bruger de penge, de tjener lokalt. Hvis de har råd, vil de gå i biografen, drikke en øl på en cafe eller tage deres børn med til en forlystelsespark, siger Verbena Lea, og bruger dermed de samme argumenter, som mange af kandidaterne til enten guvernørposterne, Senatet eller Repræssentanternes Hus benytter sig af.Men debatten om en højere mindsteløn vil næppe resultere i en landsdækkende beslutning om at hæve den for alle.Republikanerne og mange arbejdsgivere mener, at det vil gøre det dyrere at drive forretning og dermed koste arbejdsplader, mens de fleste demokrater er på linie med Verbena Lea.Hvis Eureka stemmer ja til en højere mindsteløn vil det gælde alle arbejdspladser med mere en 25 ansatte og træde i kraft i begyndelsen af 2015.MUSIKVIDEO - Se og hør aktivisten Sarah Torres fremføre sangen Fair Wage Blues i afspilleren i toppen af artiklen. Tryk på play.

Facebook
Twitter