Få svar: Hvad går midtvejsvalget ud på?

I dag stemmer amerikanerne ved det såkaldte midtvejsvalg. Her kan du blive klogere på, hvad der er på spil.

Forstå det amerikanske midtvejsvalg på 2 minutter.

Efter mange ugers valgkamp med vælgermøder, håndtryk og kontroversielle reklamevideoer går amerikanerne i dag til valg.

Men hvad er et midtvejsvalg egentlig? Hvem skal amerikanerne stemme på? Og hvad betyder det for den nuværende præsident, Donald Trump?

Vi giver dig her et overblik over dagens valg, så du bedre kan forstå, hvorfor det er væsentligt, og hvad det kan komme til at betyde for både amerikanerne og resten af verden.

Hvad er et midtvejsvalg?

Amerikanerne har valg til Kongressen hvert andet år, og i år finder det sted i dag, tirsdag den 6. november.

Når der ikke også er præsidentvalg, kaldes det for ’midtvejsvalget’, fordi det kommer midtvejs i en præsidents valgperiode.

Valget handler om USA's overhus, Senatet, og underhuset, Repræsentanternes Hus. Det er de to huse, som tilsammen udgør det amerikanske parlament, Kongressen.

Hvem står på stemmesedlen ved midtvejsvalget?

Der er valg til begge kamre i Kongressen.

Senatet har 100 senatorer, som bliver valgt for en seksårig periode. Hvert andet år er en tredjedel af senatorerne på valg, og i år skal der derfor vælges senatorer til 35 pladser i senatet. Lige nu har Republikanerne flertallet med 51 pladser mod 49 Demokrater.

I modsætning til Senatet er alle medlemmer af Repræsentanternes Hus på valg hvert andet år. Der er 435 valgdistrikter i USA, som har en plads hver i Repræsentanternes Hus.

Man skal have 218 pladser for at have et flertal i Repræsentanternes Hus. Lige nu har Republikanerne 236 pladser mod Demokraternes 193.

Ud over valget til Kongressen stemmes der blandt andet også om guvernørposten i 39 stater og territorier.

Du kan læse om to af de mest spændende guvernørvalg her.

Hvilken magt har Kongressen i forhold til præsidenten?

Den amerikanske Kongres er landets lovgivende magt.

Præsidenten kan godt handle uden om Kongressen ved hjælp af dekreter - de såkaldte "executive orders". Men egentlige love kan ikke vedtages i USA, medmindre der er flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Derefter skal de underskrives af præsidenten.

Den foregående præsident, Barack Obama, benyttede sig en del af dekreter, og eksempelvis blev klimaaftalen i Paris fra 2015 lavet uden om Kongressen. På samme måde underskrev Donald Trump også et dekret, da han gennemførte det omdiskuterede indrejseforbud mod indbyggere fra syv lande i primært Mellemøsten og det nordlige Afrika.

Ulempen ved dekreter er, at den næste præsident nemt kan rulle en tidligere præsidents dekreter tilbage.

Så hvis en præsident vil skabe noget, der holder i lang tid, skal Kongressen have stemt for det.

Hvad betyder midtvejsvalget for Donald Trump?

Rigtig meget.

Ved næsten alle midtvejsvalg i nyere tid har den siddende præsidents parti tabt.

Hvis Demokraterne får flertal i Repræsentanternes Hus, bliver det langt sværere for præsidenten at få gennemført love eller politiske tiltag. Demokraterne vil have lettere ved at spænde ben for Republikanerne og Donald Trumps politiske dagsorden.

Demokraterne vil desuden overtage formandskabet for samtlige udvalg i Repræsentanternes Hus. Deriblandt Efterretningsudvalget, som er i gang med at undersøge, om Donald Trumps præsidentkampagne i 2016 havde forbindelser til Rusland.

Udvalg i underhuset kan også sætte ekstra kræfter ind på at undersøge muligheden for at føre en rigsretssag mod Donald Trump, som dele af det demokratiske parti har argumenteret for.

Hvis Republikanerne fastholder flertallet, vil Donald Trump stå styrket som præsident, og sandsynligheden for, at der vil blive rejst en rigsretssag mod ham, vil være minimal.

Donald Trump, i færd med at give sin 'State of the Union'-tale for Kongressen. (Foto: LEAH MILLIS © Scanpix)

Rigsret mod Trump?

  • Hvis Demokraterne får flertal i Repræsentanternes Hus, vil de med al sandsynlighed undersøge mulighederne for at stille præsidenten for en rigsret.

  • Den amerikanske forfatning siger, at man kan blive stillet for en rigsretssag og fjernet fra sin post, hvis man bliver dømt for "forræderi, bestikkelse eller andre alvorlige forbrydelser og forseelser."

  • Repræsentanternes Hus har som det eneste hus magt til at stille en person for en rigsret.

  • Det foregår ved simpelt flertal - 218 stemmer ud af i alt 435.

  • Sker det, overgår sagen til overhuset, Senatet, der fungerer som domstol.

  • Under rigsretssagen fungerer retsudvalget i Repræsentanternes Hus som en slags anklager, Senatet som nævningeting og præsidenten for Højesteret som dommer.

  • Efter rigsretssagen stemmer Senatets medlemmer - det kræver to-tredjedels flertal - mindst 67 stemmer - hvis den tiltalte skal kendes skyldig og fjernes fra sin post.

  • Det er altså langt fra nok for Demokraterne at få flertal i Repræsentanternes Hus. Det kræver også, at de til valget får et massivt flertal i Senatet. Flere republikanske senatorer skal også stemme for en retssag, hvis Donald Trump skal tiltales og senere kendes skyldig.

  • Ingen tidligere amerikansk præsident er endnu blevet afsat efter en rigsretssag, og det er heller ikke særligt sandsynligt, at det kan ske for Donald Trump.

Hvor er det mest spændende?

Mens man kan antage, at alle dagens valg er interessante for amerikanerne, der er med til at sætte deres aftryk på landets på politiske system, så handler dagens valg for resten af verden primært om styrkeforholdet mellem Republikanerne og Demokraterne.

Og i dét perspektiv er det relativt få af valgene, som er interessante.

Langt de fleste af pladserne i Repræsentanternes Hus ses som værende mere eller mindre afgjort på forhånd.

Samtidig giver de fleste analytikere ikke Demokraterne særlig gode chancer for at erobre flertallet i det amerikanske overhus, Senatet, i forbindelse med midtvejsvalget.

Det uafhængige nyhedsbrev Cook Political Report analyserer løbende samtlige valgkampe til Repræsentanternes Hus ud fra historiske data, meningsmålinger og valgkampagner.

De peger på, at 319 af pladserne er sikre, mens 66 er sandsynlige for det ene parti. Kun de resterende 50 pladser er usikre, lyder det i deres analyse.

Her kommer der dog et men, som holder liv i spændingen. Og det er, at hele 47 af de 50 usikre sæder er republikanske.

Dermed øjner Demokraterne muligheden for at vippe en masse republikanere af pinden - og derved få flertallet i Repræsentanternes Hus.

Hvorfor er midtvejsvalget interessant for os?

Midtvejsvalget handler i høj grad om, hvordan USA's to store partier står i forhold til hinanden. Men valget giver også et billede af præsidentens status og popularitet i sit land.

Donald Trump har i høj grad forsøgt at få midtvejsvalget til at handle om amerikanernes opbakning til ham, så valget i dag kan til dels ses som et tegn på amerikanernes dom over Donald Trump og hans arbejde indtil nu.

Men selv om Kongressen primært beskæftiger sig med amerikansk indenrigspolitik, har en del af de love, der bliver vedtaget, også betydning for resten af verden.

Tager vi de danske briller på, blev der eksempelvis tidligere på året vedtaget en lov, der handler om medicin til ældre og handicappede. Det er en lov, som Novo Nordisk forventer vil koste dem milliarder af kroner til næste år.

USA er et kæmpe marked for danske firmaer, der arbejder med grøn energi såsom vindenergi. Skifter Kongressen pludselig holdning til vindmøller, mister Danmark et marked, der er mange millioner værd.

Derfor er det ikke kun afgørende for amerikanerne, hvem der sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus. Det har også relevans for Danmark.

Ønsker du at vide mere om det amerikanske midtvejsvalg, kan du her se en video, der forklarer valget på to minutter.

Kilder: Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Anders Agner, redaktør på kongressen.com