OVERBLIK Ganske få valgkredse og stater afgør midtvejsvalget i USA

Vælgerne i USA skal bestemme styrkeforholdet i Kongressen, men der er kun ægte spænding ved hvert sjette valg.

Tæt på 1.000 kandidater er med i opløbet om en plads til Kongressen - men du behøver ikke holde øje med dem alle sammen.

6. november skal vælgerne i USA sætte navn på 435 medlemmer af underhuset i det amerikanske parlament, Repræsentanternes Hus, og 35 medlemmer af overhuset, Senatet.

Alle disse valg er naturligvis spændende for amerikanerne. Men for resten af verden handler midtvejsvalget primært om styrkeforholdet mellem de to store partier i USA, Republikanerne og Demokraterne. Og i dét perspektiv er det relativt få af valgene, som er interessante - forklaring følger.

Lige nu har præsident Donald Trumps parti, Republikanerne, flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Det er en stor fordel for præsidenten, fordi alle love skal godkendes af begge kamre.

Derfor vil Trump - ligesom resten af verden - holde skarpt øje med, om flertallet skifter i enten Repræsentanternes Hus eller i Senatet - eller begge steder.

Repræsentanternes Hus

Det magiske tal for at opnå flertal i Repræsentanternes Hus er 218.

I den aktuelle situation skal 23 pladser i underhuset skifte partifarve, før flertallet skifter fra Republikanerne til Demokraterne.

Det er dog langtfra i alle 435 valgdistrikter, at der reelt er kamp om mandatet.

Det uafhængige nyhedsbrev Cook Political Report analyserer løbende samtlige valgkampe til Repræsentanternes Hus ud fra historiske data, meningsmålinger og valgkampagner.

På den baggrund anser Cook i øjeblikket (begyndelsen af oktober) 327 af pladserne som afgjort på forhånd. Yderligere 39 pladser vil “sandsynligvis” gå til enten Republikanerne eller Demokraterne.

Dermed er vi nede på blot 68 pladser, hvor der er ægte spænding om udfaldet - og kun i 31 tilfælde er opløbet så tæt, at analytikerne ikke tør pege på en favorit.

Det er blandt andet denne analyse, som giver Demokraterne blod på tanden, når det gælder målet om at erobre flertallet i underhuset. For i dag sidder der en republikaner i 65 af de 68 pladser, hvor der er ægte spænding om udfaldet.

Republikanerne er altså langt mere sårbare end Demokraterne, fordi de skal forsvare markant flere usikre pladser end deres modstandere.

Alt i alt skal Demokraterne “bare” vinde 26 af de 68 tætte valg for at få flertallet i Repræsentanternes Hus.

Senatet

Regnestykket for overhuset i Kongressen, Senatet, ser markant anderledes ud.

For det første er det er kun 35 af Senatets 100 pladser, som er på valg.

For det andet er feltet skævt fordelt mellem de to store politiske partier: 26 nuværende demokratiske pladser er på valg og kun 9 republikanske.

For det tredje har Demokraterne den yderligere ulempe, at de skal erobre 51 pladser for at få flertallet. Det skyldes, at hvis det kommer til at stå 50-50, afgiver USA’s vicepræsident den afgørende stemme - og han er som bekendt republikaner i øjeblikket.

Cook Political Report siger, at 23 af de 35 valg til Senatet enten er afgjort eller sandsynligvis afgjort på forhånd.

Der er altså ægte spænding om 12 pladser i Senatet, og otte af disse pladser tilhører i dag Demokraterne.

Men selv hvis Demokraterne forsvarer alle disse usikre pladser, skal Republikanerne blot forsvare tre af deres fire usikre pladser for at beholde flertallet.

Facebook
Twitter