Militæranalytiker: Angreb med giftgas giver ingen militær mening

Syriens præsident Bashar al-Assad er hovedmistænkt efter formodet giftangreb på civile.

Et syrisk barn modtager behandling, efter at en by i det nordlige Syrien blev udsat for et luftangreb, der angiveligt indeholdt giftgas. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Pilen og beskyldningerne peger alle på Syriens præsident Bashar al-Assad, efter at beboerne i den oprørskontrollede by Khan Sheikhoun i Idlibprovinsen tidligt i morges blev angrebet fra luften - angiveligt med kemiske våben.

Mindst 58 personer er dræbt heraf 11 børn, og videoer fra stedet viser ofre, der gisper efter vejret, og lig i gaderne, der ikke bærer andre synlige skader.

For major Lars Cramer-Larsen, ekspert i Mellemøsten ved Forsvarsakademiet, minder det i uhyggelig grad om angrebet på Damaskus-forstaden Ghouta, hvor mere end tusind mennesker en morgen i august 2013 mistede livet.

- De meldinger, der kommer, og de billeder, vi ser - blandt andet børn, som ligger døde og ikke er synligt skadede, patienter med indsnævrede pupiller, fråde om munden og kramper - det er de samme ting, som vi så i forbindelse med de frygtelige angreb på Damaskus-forstaden i 2013, siger Lars Cramer-Larsen.

Efter angrebet i 2013 fastslog FN's efterforskere, at der var anvendt missiler med nervegassen sarin, og konklusionen fra USA og de fleste stater var, at Assad-regimet stod bag.

Også denne gang er mistanken mod præsident Bashar al-Assad tung. Talsmand for Det Hvide Hus, Sean Spicer, har allerede omtalt angrebet som "disse afskyelige handlinger fra Bashar al-Assads regime".

Ekspert: Skræmmekampagne

Men hvilken militærstrategisk fordel skulle Bashar al-Assad have ved at bruge kemiske våben mod civile? Ingen overhovedet, konkluderer Lars Cramer-Larsen:

- Rent militært set på sådan en by er der absolut intet formål med at anvende den slags våben. For det første er det et klokkeklart brud på internationale love og konventioner, og for det andet giver det ikke nogen fordel overhovedet. Jeg kan kun se det som en skræmmekampagne, siger han.

For Assad står strategisk godt, efter at USA's FN-ambassadør for få dage siden sagde, at det ikke er en prioritet for Trumps regering at få Assad fjernet. Første prioritet er at bekæmpe Islamisk Stat.

- I forhold til Bashar al-Assad, har han ingen strategisk gevinst i det her overhovedet, siger militæranalytikeren.

- Modsat er det også kendt, at Assad under hele konflikten, i hvert fald i forhold til sine samarbejdspartnere Rusland og Iran, absolut har gjort, hvad der passer ham, siger Lars Cramer-Larsen.

Tyrkiske redningsfolk iført beskyttelsesdragter tager imod ofre for angrebet i det nordlige Syrien. En del af de ramte, der skulle behandles for symptomer på forgiftning med nervegas, blev sendt til hospitaler på den anden side af grænsen. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Assad har begge hænder på sværdet

Hvis den syriske hær står bag angrebet, er det ifølge militæranalytikeren usandsynligt, at det er sket uden præsidentens viden.

- Det syriske magtapparat bygger på begrebet sultanisme. Og der er en tradition for, at magthaveren har kontrol hele vejen ned gennem systemet, og det er jo også kendetegnende, at Bashar al-Assad er feltmarskal samtidig med, at han også er præsident, så han har i virkeligheden begge hænder på sværdet selv, siger han.

Eksperten ser angrebet som en voldsom eskalation af konflikten, da der på det seneste kun har været mindre angreb med klorgas, som ikke er så skadeligt som nervegassen sarin. Så sent som i februar blokerede Rusland og Kina for en vestlig resolution, der fordømte den syriske regering for tre klorgasangreb, skriver AP. I morgen skal FN's sikkerhedsråd så drøfte dagens angreb. Det er Frankrig og Storbritannien, som har bedt om mødet i Sikkerhedsrådet.

Rettelse 6. april 13.06: Det fremgik tidligere i artiklen, at der på det seneste har været mindre angreb med klorine. Det var en fejl og er rettet til klorgas.