Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, lagde ikke fingrene imellem, da han her til eftermiddag skulle kommentere Irans seneste raketangreb mod Israel.

Ifølge premierministeren ”gik den islamiske republik over stregen”, da iranske al-Qud-styrker, som lige nu befinder sig i Syrien, natten til torsdag sendte en serie af raketter mod israelske militære stillinger i de omstridte Golan-højder.

Og Benjamin Netanyahu understregede, at det israelske gengældelsesangreb mod iranske mål i Syrien var ”passende”.

- Vi er midt i en langvarig kamp, og vores taktik er klar: Vi vil ikke tillade, at Iran får forankret sig militært i Syrien, sagde premierministeren i en båndet video.

Voldsom eskalering

Nattens beskydninger var de hidtil mest alvorlig krigshandlinger mellem de to arvefjender nogensinde.

Men trods bombardementerne og den ophedede retorik, vurderer Lars Cramer-Larsen, der er militæranalytiker ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, ikke, at de to lande på nuværende tidspunkt er på vej i en åben krig med hinanden.

- Der er tale om en voldsom eskalering, og det tangerer åbne krigshandlinger. Men Iran ved, at de vil tabe stort til Israel, hvis det ender med en åben konfrontation, og derfor vil de ikke forsøge at gøre det, siger han.

- Israel har heller ikke en interesse i en krig, og derfor var israelerne også hurtige til at tale det ned for på den måde at undgå, at situationen ikke eskalerer yderligere.

Kampen for sympati

Spørgsmålet er så, hvorfor iranerne overhovedet valgte at bombe i Israel. Og her er svaret ikke helt så entydigt, forklarer Lars Cramer-Larsen.

Man skal først og fremmest se det som en brik i det store, geopolitisk spil, hvor iranerne føler sig uretfærdigt behandlet af USA.

Tidligere på ugen valgte den amerikanske præsident, Donald Trump, at trække sig fra den atomaftale, som USA var med til at indgå med Iran i 2015. Det skete blandt andet på baggrund af efterretninger fra Israel, og det irriterer iranerne.

- De mener ikke, at de har gjort noget galt, siden aftalen blev indgået. De mener derimod, at de har overholdt alt, og derfor føler de sig som den sårede part, siger han og fortsætter:

- Der er klart et gengældelsesaspekt i nattens angreb, hvor målet er at få skabt opmærksomhed og sympati for deres sag.

Grænsen er nået

Det er ikke første gang, at iranerne provokerer Israel. Og modsvaret er gradvist blevet større og større, fortæller Lars Cramer-Larsen.

Men hvis iranerne kan få engageret flere aktører i Mellemøsten i deres kamp, så kan hele den mellemøstlige dagsorden være i spil, fortæller militæranalytikeren.

- De har en åbenlys interesse i at få det op at køre, så flere mellemøstlige lande kan komme til at bakke op om en konflikt med Israel og derved øge presset på dem, siger han og fortsætter:

- Men det må ikke nå så langt, at det ender med en åben krig. Det kan være den grænse, som de har gået til nu.

Stedfortræderkrig fortsætter

Derudover forsøger iranerne, som Benjamin Netanyahu også påpegede i sin udtalelse, at få etableret faste basefaciliteter i Syrien.

- Det er deres drøm, da de ønsker at stå stærkere i regionen. Heriblandt i Syrien, siger Lars Cramer-Larsen.

Det er dog ikke noget, der huer Israel, som grænser op til det borgerkrigshærgede land, og derfor kæmper ihærdigt imod. Blandt andet ved at bombe iranske mål i Syrien.

- Det er ikke første gang, at man ser denne slags provokationer, og derfor tror jeg som sagt ikke, at en reel krig mellem Israel og Iran er ved at udvikle sig, siger Lars Cramer-Larsen og fortsætter:

- Men den stedfortræderkrig, som de har kæmpet igennem længere tid, vil fortsætte.