Militæranalytiker: Russerne har haft succes med at samle deres kræfter i Østukraine

Rusland har næsten taget kontrollen med den ene af to omstridte regioner i det østlige Ukraine.

Prorussiske styrker i kampvogne i byen Popasna i Luhansk i det østlige Ukraine torsdag den 26. maj. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Ruslands mål i Østukraine er at lægge Luhansk og Donetsk øde.

Sådan lyder det i en tale fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, som i nat anklagede Rusland for at føre en "folkedrabspolitik" i de to omstridte regioner.

- Den nuværende offensiv fra besætterne i Donbass kan gøre regionen ubeboelig. De vil brænde byerne til aske, som vi så med Mariupol, siger Zelenskyj.

Udtalelsen kommer, efter kampene i det østlige Ukraine i de seneste dage er blevet mere og mere voldsomme. Rusland har intensiveret bombardementerne, og de russiske styrker rykker længere og længere ind i området, lød også meldingen fra den ukrainske vice-forsvarsminister i aftes.

- Kampene har nået deres maksimale intensitet. Fjenden stormer vores soldaters positioner i flere retninger. Vi har en ekstrem svær og lang kamp foran os. Vi må indse at vi er i krig, og desværre er tab på vores side uundgåelige, lyder det fra viceforsvarsminister Hanna Maliar.

Her til morgen lød meldingen så fra Luhansk-regionens guvernør, at de russiske styrker kontrollerer hele 95 procent af Luhansk. I går var tallet 90.

Kortet er opdateret den 26. maj med data fra Institute for Study of War (ISW)

To måneders kampe bærer frugt

Den russiske succes i det østlige Ukraine er frugterne af to måneders kampe i området, hvor man har koncentreret næsten al militær fokus på Donetsk og Luhansk.

Det fortæller Kristian Lindhardt, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet:

- Da man trak sig ud af Kharkiv-området, sagde præsident Putin, at meningen hele tiden havde været, at det rent faktisk var det østlige Ukraine, altså de to udbryderrepublikker, som man ville have kontrol med, siger han og fortsætter:

- Og nu ser det ud til, at efter to måneders kampe begynder de at have kontrol med den ene af de to republikker. Og det er et udtryk for, at de har koncentreret alle deres kræfter på ét sted.

Pro-russiske tropper passerer et sønderbombet lejlighedskompleks i Popasna i Luhansk-regionen torsdag. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Kampgejst og vestlige våben har udfordret Rusland

At Rusland så entydigt har rettet blikket mod netop det østlige Ukraine og tilsyneladende har opgivet enhver ambition om at indtage hovedstaden, Kyiv, og Ukraines næststørste by, Kharkiv, skyldes ikke mindst den ukrainske kampkraft, fortæller Kristian Lindhardt.

- Ukrainerne kæmper utroligt godt. Og så skal man også huske den fortsatte vestlige støtte. For nok er ukrainerne militært kompetente, men nu er de også i stigende grad begyndt at få de våben, som de har brug for. De to ting sat sammen gør, at ukrainerne er en meget, meget hård modstander, siger han.

Samtidig skal man ifølge Kristian Lindhardt holde russernes måde at kæmpe på for øje. Nemlig at de skubber de ukrainske styrker tilbage i stedet for at have held med at omringe dem og fjerne dem fra slagmarken.

- Der falder helt bestemt masser af ukrainske soldater, ligesom der også falder russiske, men fordi russerne ikke får omringet dem, så kan de ukrainske styrker hele tiden trække sig tilbage til den næste forsvarslinje og den næste og den næste.

- Og det vil sige, at de ukrainske soldater kan kæmpe i morgen igen, fremfor hvis russerne havde fået bid i dem og omringet dem, siger Kristian Lindhardt og understreger, at det ikke skyldes russernes manglede forsøg på at få skovlen under ukrainerne.

- For to-tre uger siden var der voldsomme kampe omkring byen Izium, hvor russerne forsøgte at angribe syd og sydøst ud af byen. Her kunne de have taget en stor del af Donetsk- og Luhansk-området og fået omringet ukrainerne. Men det lykkedes ikke, for ukrainerne havde læst situationen og ydede virkelig hård modstand.

En mulig kattelem for Putin

Men trods ukrainsk kampgejst går det altså fortsat fremad for de russiske styrker i ØstUkraine.

I de seneste dage har Rusland intensiveret angrebene omkring industribyen Severodonetsk, Luhansks største by.

Byen er et af de eneste områder i regionen, der fortsat er under ukrainsk kontrol, og lykkes det de russiske styrker at fortrænge de sidste ukrainske soldater fra byen, vil det have stor strategisk betydning, fortæller Kristian Lindhardt.

- Det vil betyde, at de rent faktisk kan vende sig om til den russiske befolkning og sige: Så! Nu har vi befriet de russere, der bor i Luhansk. Det betyder, at de er nået et meget langt skridt frem mod at opfylde det mål, som de satte for nogle måneder siden, siger Kristian Lindhardt.

Den nye ledelse i byen Svitlodarsk i Luhansk, som faldt under russisk kontrol tidligere på ugen, betragter det nyligt ophængte russiske flag på byens rådhus. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)

Han vurderer, at Putin - måske - kan komme til at bruge en succes i Luhansk som en kattelem til at stoppe krigen.

- Det kunne ske, hvis han laver en opvejning af, hvad det egentlig er, Rusland ofrer for at opnå det, de tilsyneladende så gerne vil. Er det det værd?

Trods succesen i Luhansk er der nemlig stadig et godt stykke vej endnu, før målet om en "befrielse" af både Luhansk og Donetsk er nået, fortæller han.

- Russerne kan forvente, at hvis de skal indtage hele Donetsk, som de lige nu kun har omkring halvdelen af, så skal de igen bruge månedsvis på det. Så det kunne godt være tillokkende for Putin at sige, at nu er vi tæt på at have opnået vores mål – også selvom det ikke er tilfældet.

En vis desperation

De militære fremskridt har nemlig ikke været uden omkostninger for Rusland.

De russiske styrker vurderes af det britiske forsvarsministerium til at have mistet op mod 15.000 soldater i krigen indtil videre - et tal, der ikke er bekræftet fra russisk side - og det har ført til nye, kreative måder at forstærke den russiske krigsindsats på.

Dumaen, den russiske nationalforsamling, har onsdag godkendt en lov, der afskaffer den øvre aldersgrænse for at tjene som professionel soldat i landets hær. Indtil nu har kun russere i alderen 18 til 40 år kunnet tjene, mens man som udlænding maksimalt har måttet være 30 år.

Ødelagte russiske kampvogne og militærkøretøjer i Butja i Ukraine, 16. maj 2022. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

Det er et udtryk for en hvis desperation fra Ruslands ledelse, vurderer Kristian Lindhardt fra Forsvarskademiet.

- De mangler folk, og derfor forsøger de på forskellige måder prøver at få nogen til at melde sig til den her ”militære specialoperation”, siger han og fortæller, at det netop er definitionen "militær specialoperation, der giver Rusland udfordringer med at skaffe soldater nok.

- Fordi det ikke er en krig, kan man ikke tvinge folk afsted. Det skal være frivilligt, siger han og fortsætter:

- En hævning af aldersloftet vil sikre dem, at de kan beholde for eksempel specialister, som er fyldt 40. Og det er udmærket, at man kan bruge det grå guld på slagmarken. Men problemet er jo, at en person mellem 40 og 50 – alt andet lige - er mindre egnet helt ude i den yderste frontlinje end for eksempel en på mellem 20 og 40 år.