Én ting kan russerne og ukrainerne blive enige om.

Der har i nat været en eller flere eksplosioner på den russisk-annekterede Krim-halvø i Ukraine.

Mens den russisk-udpegede guvernør på Krim-halvøen, Sergej Aksenov, siger, at byen Dzjankoj på Krim blev angrebet af droner, og at en person er kommet til skade, fordi vedkomne blev ramt af en nedskudt drone, så er fortællingen en anden fra ukrainsk side.

Her er meldingen nemlig, at flere russiske krydsermissiler er blevet ødelagt efter en eksplosion i Dzjankoj i nat. Man tager dog ikke ansvaret - eller æren - for at have ødelagt missilerne.

Missiler, der ifølge det ukrainske forsvarsministerium var ved at blive fragtet til den russiske flåde i Sortehavet med tog.

- Jeg tror, det har været krydsermissilerne, som ukrainerne har været ude efter, men hvis nogle droner er blevet skudt ned af russisk antiluftskyts, kan de jo godt være styrtet ned i og omkring byen, siger Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

På Twitter har flere ukrainske politikere og embedsfolk delt videoer af den påståede eksplosion. Men hverken DR, BBC eller The Guardian har endnu kunnet bekræfte videoernes ægthed.

Et vigtigt mål

Spørgsmålet er så, hvorvidt det er lykkedes ukrainerne at ødelægge krydsermissilerne. Har de det, så er det en vigtig skalp, ukrainerne har taget, siger Claus Mathiesens kollega på Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen.

- Står det til troende, så er det et vigtigt mål, man har ødelagt. Det vil betyde, at den næste bølge af luftangreb mod Ukraine vil være mindre.

Mange af de angreb, der med jævne mellemrum rammer ukrainsk infrastruktur, kommer nemlig fra den russiske flåde i Sortehavet.

- Nogle af Sortehavsflådens missiler kan række flere tusinde kilometer, så det er nogle af dem, der kan ramme overalt i Ukraine.

Og flåden står lige nu og mangler lige præcis langtrækkende missiler.

- På det militære stadie, som russerne er på lige nu, mangler de simpelthen de her krydsermissiler. Så har de mistet nogen i det her angreb, så kan det godt gøre en pæn forskel, siger Anders Puck Nielsen.

Pinligt for russerne

Det er dog ikke kun på ammunitionslagret, at en succesfuld ødelæggelse af krydsermissiler vil give hovedpine. Er det lykkedes ukrainerne at udføre et angreb med langtrækkende droner, så må det russiske forsvar sidde tilbage med røde ører på Krim.

- Det vil være pinligt. Og det er jo så ikke første gang, at det russiske luftforsvar vil have vist sig at være mere hullet, end hvad godt er, siger Claus Mathiesen, der blandt andet peger på to angreb på russiske militærbaser - vel og mærke liggende ind i Rusland.

- Det kan jo også være der, man skal finde forklaringen på, at russerne har travlt med at forklare, at de har skudt noget ned under angrebet, siger han.

Også Anders Puck Nielsen mener, at det russiske forsvar bør have styr på droneangreb som det, der spekuleres i.

- Det er en pinlig historie for det russiske luftforsvar, som jeg vil mene, burde have styr på sådan noget. I hvert fald, hvis det er langtrækkende droner.

Tror du, at det er droner, der har forårsaget eksplosionen?

- Som jeg forstår det, så er det et angreb på et tog, der har holdt stille. Det kan både være blevet ramt af nogle droner, eller det kan være nogle specialstyrker, der har sat det ud af funktion. Det kan også være en kombination, så der har været nogle specialstyrker, der har udpeget målet for nogle droner eller opereret dem, siger Anders Puck Nielsen.

Propagandasejr for Ukraine

Har ukrainerne rent faktisk ødelagt de russiske krydsermissiler, så vurderer militæranalytikeren, at de har placeret en gevaldig sten i skoen hos Putin, der lige nu har besøg af Kinas præsident, Xi Jinping.

- Jeg synes, at det er en ret stor propagandasejr for Ukraine. At det lykkes ukrainerne at vise, at russerne er sårbare på Krim. Det skaber både frygt og opmærksomhed.

- Og så sker det lige oven i Putins topmøde med Xi Jinping, og det vil han jo hellere have opmærksomhed på, siger Anders Puck Nielsen.