Militæret gør klar til offensiv mod etiopisk storby: 'Det kan blive ekstremt blodigt'

Udlandet forsøger at stoppe offensiv mod Tigray-regionens hovedstad.

Den etiopiske hær forventes snart at angribe provinshovedstaden i den nordlige Tigray-provins. (Foto: Eduardo Soteras © Scanpix)

Den militære konflikt i Etiopien er gået ind i en afgørende fase.

Her nærmer regeringsstyrker i det østafrikanske land sig Tigray-regionens hovedby, Mekelle, som led i, hvad regeringen kalder, den sidste fase i sin fremrykning.

Imens har oprørsstyrker forskanset sig i byen, som er hjem for 500.000 mennesker.

Konflikten mellem regeringsstyrker og oprørerne i Tigray-regionen har allerede kostet hundredvis af mennesker livet i omfattende massakrer, og nu forventes det, at et voldsomt slag om byen er på vej.

- Det kan blive ekstremt blodigt, lyder det fra Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent.

Sent på formiddagen lyder meldingen fra oprørsstyrkene i Tigray, at Mekelle er kommet under "kraftigt bombardement".

Kampfly og veludrustede oprørere

Det overordnede mål for Etiopiens premierminister, nobelprismodtageren Abiy Ahmed, er at få oprørerne i Tigray-regionen til at lægge våbnene og anerkende regeringen.

Kampene startede i starten af denne måned, efter Abiy Ahmed sendte militæret Etiopiens nordlige Tigray-provins for at gå i kamp mod den stærke politiske og etniske bevægelse, Tigray People’s Liberation Front (TPLF).

Det skete ifølge premierministeren som reaktion på, at TPLF havde angrebet en militærbase i provinsen. Nu er Etiopien kastet ud i en borgerkrig.

- Vi står i princippet med to regeringer i samme land, som ikke anerkender hinanden, siger Søren Bendixen.

Han peger på, at Tigrays hær er ganske veludrustet for en oprørshær at være.

- De har en overraskende stærk hær. I mange år var det nemlig dem, der styrede Etiopien og sad på magten, selv om de kun udgør seks procent af befolkningen, siger han om den etniske gruppe, som Tigray-folket tilhører.

- Omvendt har Etiopiens hær altså råderet over blandt andet kampfly, hvilket selvfølgelig er en kæmpe fordel, så man kan bombe fra luften, siger korrespondenten.

Men i en situation, hvor man taler om at angribe en by med 500.000 mennesker, så bliver styrkeforholdet hurtigt anderledes, siger han

- Her er der jo en masse civile, som man skal tage hensyn til. Det håber man i hvert fald, at de vil. Derfor er der også et stort pres på regeringen for ikke at gennemføre angrebet, fordi det vil blive en meget blodig affære, når der er så mange civile i byen.

Udlandet forsøger at stoppe offensiv

Det er svært at få troværdig information ud af Tigray-regionen, fordi der er blevet lukket ned for internettet og telefonlinjerne i området.

- Men hvis vi skal tro regeringshæren, som lige nu stort set er de eneste, der formår at kunne kommunikere i øjeblikket, så har de indtaget en by 50 kilometer fra provinshovedstaden Mekelle, fortæller Søren Bendixen.

Der ventes derfor snart et angreb mod Mekelle, men samtidig er der en heftig diplomatisk aktivitet i gang i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, fortæller korrespondenten.

Her lægger blandt andet FN, EU og Den Afrikanske Union et voldsomt pres på regeringen for ikke at gennemføre angrebet i håb om at undgå en blodig kamp om byen.

Efter et møde med Den Afrikanske Union i går lovede premierminister Ahmed, at han ville forsøge at skåne civilbefolkningen ved at skabe en såkaldt humanitær korridor, hvor civile kan komme ud, og nødhjælp kan komme ind.

- Det er et lille fremskridt, fordi man hidtil har været uforsonlig og har afvist enhver form for udenlandsk indblanding. Den Afrikanske Union fik dog ikke lov til at møde repræsentanter fra Tigray, siger Søren Bendixen, der samtidig peger på, at FN stadig venter på at se konkrete tiltag i forhold til en humanitær korridor, der skal hjælpe folk med at komme ud af Mekelle.

Over 40.000 mennesker er indtil videre flygtet ind det ustabile naboland Sudan - næsten halvdelen af dem er børn.

- Det er en flygtningestrøm i en skala, som man ikke har set i landet i 20 år, fortæller Babar Baloch, talsperson for FN’s flygtningeorganisation i Asien og det sydlige Afrika, til DR Nyheder.

- De ankommer til et område i landet med meget lidt infrastruktur, så det gør arbejdet mere vanskeligt. Vi er nødt til at starte fra bunden med nødhjælpsarbejdet, for der er nærmest ingenting herude.

Mens budskabet fra den etiopiske hær er, at man er i gang med den afgørende fase, så er der ikke lagt op til, at konflikten snart er slut, vurderer Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Konflikten stikker enormt dybt, siger seniorforskeren.

- Derfor er krigshandlingerne, vi ser nu, ikke nogle, der vil være hurtigt overstået. Det kan godt være, at premierministeren siger, at dette er den endelige fase, men det er desværre en konflikt, der nok kommer til at blive ved.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter