Militæret fylder i gaderne i det sydøstasiatiske land Myanmar, efter at det i de tidlige timer her mandag morgen har overtaget magten i landet.

Det sker efter uenigheder om et valg i november, som nobelprismodtageren Aung San Suu Kyis parti vandt. Militæret påstår, at valget var præget af svindel.

Militæret har i samme ombæring anholdt Aung San Suu Kyi samt landets præsident - begge er fra partiet NLD, som overbevisende vandt valget i november.

Militæret bekræftede, at de har overtaget magten i en meddelelse på landets tv. Her gjorde de det klart, at militærets leder, Min Aung Hliang, nu sættes ind som leder, og at der indføres en et år lang undtagelsestilstand.

Ifølge DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar, er kuppet kulminationen på ti års forsøg på at indføre demokrati, og som nu er mislykket.

- Det har været en bizar magtdeling mellem civilregeringen og landets militær. Til at begynde med fungerede det okay, men de seneste år har det været tydeligt, at det ikke fungerede. Men militæret blev bange for deres position, da NLD tog en massiv sejr ved valget i november.

Magten tilbage hos militæret

Det er langt fra første gang, at Myanmars militær blander sig i landets politik. Det sad således på magten i landet frem til 2011, hvor man begyndte at indføre demokratiske reformer.

Selvom Aung San Suu Kyi blev sat fri af sin husarrest tilbage i 2010, så har forholdet mellem hende og militæret været anstrengt.

Da militæret tillod demokratiske reformer for et årti siden, sørgede de således for, at Aung San Suu Kyi ikke fik mulighed for at stille op som præsident.

Da militæret indledte forfølgelser af de muslimske mindretal, rohingyaerne, var det også tydeligt, at de handlede mere eller mindre på egen hånd.

Rohingyarne er dog også yderst nervøse over den ny udvikling, og har fordømt militærkuppet.

Befolkningsgruppens leder Mohammed Dil siger således, at militæret med kuppet har til hensigt at dræbe demokratiet i landet.

Møder fordømmelse

Militærets træk har allerede mødt fordømmelse fra både politisk side samt fra NGO'er.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, kræver, at alle anholdte bliver løsladt med det samme.

Også menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch fordømmer ligeledes kuppet, og beskylder samtidig militæret for aldrig at have fragivet magten reelt.

- De er aldrig rigtig gået over til en civil styreform i første omgang, så dagens begivenheder afslører på en måde bare den politiske virkelighed, som allerede eksisterede, lyder det fra John Sifton, der er Human Rights Watch's områdechef i Sydøstasien.

Den danske ambassadør i Myanmar, John Nielsen, siger over for Ritzau, at han ser kuppet som et stort tilbageskridt.

- Vi er rystede over, hvad der er sket. Der var ingen, der havde forestillet sig, at dette ville ske. Myanmar var slået ind på en demokratisk vej, trods alle de problemer, der i forvejen var. Det her er et stort tilbageskridt for landet.