Militærfolk advarer igen Macron om lurende borgerkrig: 'Det er en ekstrem situation'

Landets overlevelse er på spil, lyder det fra en gruppe franske soldater - og det skaber stor debat i Frankrig, fortæller Stéphanie Surrugue.

Præsident Macron modtager endnu engang en offentlig advarsel fra flere militærfolk. (Foto: CHRISTOPHE ENA © Scanpix)

- Vi taler ikke om, hvordan det vil gå ved det næste valg for Dem eller andre. Vi taler om vort lands overlevelse, om Deres lands overlevelse.

Sådan lyder den dystre advarsel i et brev til den franske præsident, Emmanuel Macron.

Brevet blev offentliggjort i det konservative magasin Valeurs Actuelles sent i går og kommer fra en gruppe af soldater i Frankrigs væbnede styrker.

Her advarer de præsident Macron om, at Frankrigs overlevelse er på spil, efter han - i deres øjne - har givet "indrømmelser" til islamisme.

Det vides ikke, hvor mange personer, som står bag det seneste brev, eller hvad deres rang er. Dermed adskiller det sig en fra et lignende brev fra den 21. april, hvor omkring 1.000 franske militærfolk kom med en lignende advarsel om, at Frankrig risikerer borgerkrig.

- Situationen er alvorlig. Frankrig er i fare, lød det i brevet, hvor underskriverne advarede mod terror og islamisme i de franske storbyers forstæder.

Det skaber enorm opsigt i Frankrig, at højtstående militærfolk to gange på mindre end tre uger offentligt henvender sig til præsidenten og advarer ham om borgerkrig, fortæller DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue.

- Det er noget, der trækker store overskrifter i Frankrig, og det har både mediernes, men i den grad også regeringens opmærksomhed, siger hun.

- Det er en ekstrem situation, at der er firestjernede generaler, der skriver under på protester mod præsidenten, slår hun fast.

Frygt for islamisme

Det første brev blev offentliggjort i Valeurs Actuelles den 21. april på 60-årsdagen for et forfejlet militærkup mod den daværende præsident, Charles De Gaulle.

- Symbolikken er til at tage og føle på, når der kommer et brev med en advarsel om en mulig borgerkrig i Frankrig på årsdagen for et mislykket militærkup, siger Stéphanie Surrugue.

Brevet var underskrevet af over 1.000 militærfolk, herunder flere end 100 officerer og sågar både aktive og pensionerede generaler fra det franske forsvar.

Her gav de blandt andet udtryk for, at dele af Frankrig, som er det land i Europa med det største muslimske mindretal, har udviklet sig til områder, hvor man ikke kan vide sig sikker, og franske værdier er blevet presset ud af "islamisme" og forstædernes "horder".

- Hvem havde troet for 10 år siden, at en lærer en dag ville blive halshugget på vej hjem fra arbejde, lød det blandt andet i brevet med henvisning den franske skolelærer Samuel Paty, der blev slået ihjel af en ung radikaliseret mand sidste efterår.

- De mener simpelthen, at Macrons regering ikke passer godt nok på Frankrig, siger Stéphanie Surrugue om kritikken fra de franske militærfolk.

Drabet på Samuel Paty fik tusinder af franskmænd på gaden på tværs af landet. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

Forsøgte at banke kritikere på plads

Brevet skabte stor opmærksomhed og blev mødt af heftig kritik fra den franske militære top og regeringen.

Her truede stabschefen for de væbnede styrker, François Lecointre, med at sanktionere underskriverne og sagde, at det kunne betyde, at soldater ville blive taget ud af tjeneste, "eller sendt på øjeblikkelig pension".

Også flere franske ministre tog kraftig afstand til brevet - herunder premierminister Jean Castex, der kaldte det en "uacceptabel indblanding".

Kritikken går på, at de ikke holder sig de to kerneværdier, som regeringen mener, at det franske forsvar skal have: Nemlig neutralitet og loyalitet, fortæller Stéphanie Surrugue.

- Så regeringen forsøgte at banke kritikken ned, samtidig med at forsvaret undersøgte, om man kan gennemføre disciplinærsager mod underskriverne.

Gérald Darmanin er langt fra tilfreds med militærfolkenes ageren (arkivfoto). (Foto: CLEMENT MAHOUDEAU © Scanpix)

Men det har været med til at skabe en anden bølge af protester og sympatierklæringer. Blandt andet i form af gårsdagens brev, som denne gang er underskrevet anonymt.

Det har fået blandt andre den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, til at rase, siger Stéphanie Surrugue.

- Han forholder sig sådan set ikke til indholdet i brevet, fordi han siger, at der ikke er et budskab, når der ikke er en underskriver. Men det interessante er, at brevene begge gange har fået respons fra regeringen med det samme, siger hun.

- Det viser bare, at selv om regeringen siger, at man ikke kan tage den slags alvorligt, så tager man det dødsens alvorligt, siger korrespondenten.

Valgkampen er i gang

Det seneste brev adskiller sig ved, at det kan underskrives af almene franskmænd, hvis de sympatiserer med indholdet. Her til aften har over 160.000 skrevet under inde på Valeurs Actuelles' hjemmeside.

Frygten for en reel borgerkrig har sin baggrund i de seneste års mange terrorhandlinger på fransk jord og en frygt for voksende islamisering i Frankrig, påpeger Stéphanie Surrugue.

Efter drabet på Samuel Paty sidste efterår varslede præsident Macron blandt andet et opgør med såkaldt islamisk separatisme. Det skete med henvisning til lukkede parallelsamfund, hvor sharialov eller egne regler sættes over republikkens love.

Her sagde Macron, at hans regering gjorde klar til at smide 200 formodede religiøse ekstremister ud af landet og ville lukke yderliggående islamiske foreninger.

- Det var netop for at forsøge at punktere højrefløjen, men det er ikke desto mindre den dagsorden, som de kritiserer ham for ikke at være stærk nok på, siger Stéphanie Surrugue.

29 procent af franskmændene siger i en ny meningsmåling, at de bakker op om Marine Le Pen og hendes parti. (Foto: Francois lo Presti © Scanpix)

Advarslen fra militærfolkene skal derfor ses i forlængelse af dette, men man skal også holde sig for øje, at der er præsidentvalg i Frankrig om mindre end et år, lyder det fra korrespondenten.

Her er der udsigt til, at centrum-præsidenten Macron skal kæmpe mod Marine Le Pen, som står i spidsen for højrefløjspartiet National Samling.

Og sagen er da også blevet grebet af Le Pen, som har vist sin opbakning til militærfolkene og har opfordret dem til at støtte hendes parti.

- Så det er umuligt ikke at se det her som en del af den kommende valg, og det er derfor, regeringen forsøger at slå det ned, mens Marine Le Pen forsøger at gribe det.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk