Det er som taget ud af konfliktstyringens drejebog, når Donald Trump tweeter, at USA har udset sig 52 iranske angrebsmål, hvis Iran gør alvor af trusler om at gengælde drabet på den iranske topgeneral Qassem Soleimani.

Sådan lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

- Det aftvinger professionel respekt fra min stol. Man signalerer det, vi med et flot ord kalder eskalationsdominans. Altså at man er i stand til at slå fjenden meget hårdere, end de selv kan slå tilbage og derfor gør klogt i at stoppe nu.

- Det er et amerikansk forsøg på at lukke konflikten ned ved højt og tydeligt at sige, at de har planlagt, hvordan de går hele vejen til en storkrig. Og hvis Iran gengælder USA's angreb, vil de straffe dem ufatteligt hårdt, siger Peter Viggo Jakobsen.

Amerikanernes drab på nummer to i hierarkiet i Iran har sat hele den mellemøstlige regions ledere i alarmberedskab og sendt iranere i tusindvis på gaden i sorg.

Se en video af begravelsesoptoget for den dræbte militærleder Qassem Soleimani i byen Ahvaz, efter Soleimanis lig søndag landede i Iran:

Troværdigt amerikansk signal

Iran har lovet at hævne sig på amerikanerne, og det ændrer præsident Donald Trumps advarsler på Twitter grundlæggende ikke ved, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

- Jeg tror, at iranerne uanset hvad vil slå tilbage, men amerikanerne prøver at gøre det klart for dem, at der er grænser for, hvor hårdt de skal slå. Hvis de slår så hårdt, at amerikanerne føler sig tvunget til at slå igen, risikerer de at blive angrebet på eget territorium.

- Det her er et meget troværdigt amerikansk signal om, at man svarer meget hårdt igen, hvis iranerne ikke tænker sig godt om og holder deres gengældelse inden for noget, amerikanerne kan leve med. Hvis for mange amerikanere bliver slået ihjel, må iranerne forvente at blive angrebet på egen jord, siger lektoren.

At der er tale om lige præcis 52 mål for amerikanerne, begrunder Donald Trump med, at det svarer til det antal amerikanske gidsler, Iran tog "for mange år siden".

Her henviser Donald Trump til 1979, hvor militante iranere besatte den amerikanske ambassade i Irans hovedstad, Teheran, og holdt 52 amerikanske statsborgere som gidsler i 444 dage.

Siden er forholdet mellem Iran og USA blevet mere og mere giftigt.

Irans rum gjort lille

Rent militært er der ingen tvivl om, at amerikanerne har den største slagkraft målt i forhold til iranerne. Og hvis de ender med at bruge den, kan iranerne forvente at blive nærmest pulveriseret, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

- Hvis amerikanerne beslutter sig for at svare hårdt igen, kan man forestille sig bombekampagner, der kan vare i måneder. I yderste konsekvens kan Iran blive ødelagt, og det ved iranerne godt. Derfor skal de tænke sig om. De er nødt til at svare igen, men der er grænser for, hvor hårdt de kan slå igen, siger lektoren.

- Det svære for Iran er, at amerikanerne har gjort rummet for, hvordan iranerne kan svare tilbage, meget, meget lille. Amerikanerne prøver at gøre iranerne så bange, at de ikke tør svare hårdt igen, siger han.

Omvendt har Iran også nogle kort på hånden at spille. Landet udgør en stor udfordring for USA på mange områder og kan destabilisere hele Mellemøsten, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

- De kan angribe Israel, lave ballade i Irak, i Syrien, i Yemen. De kan lukke olieproduktionen i Saudi Arabien og stoppe sejladsen i Hormuz-strædet. Det vil nærmest tvinge verden ud i en økonomisk recession.

- Så iranerne har nogle muligheder, men spørgsmålet er, om de er villige til at gå hele vejen, for det vil betyde, at Iran bliver ødelagt, og at regimet risikerer at blive sat fra bestillingen. Derfor er det en form for skyggeboksning lige nu, hvor begge parter prøver at presse modparten, men uden at det udløser en storkrig, som ingen af parterne er interesseret i, siger Peter Viggo Jakobsen.

Sagen kort