Militante bortfører 300 i Pakistan

300 studerende og lærere er blevet bortført af talibanmilitsen i Pakistans uroplagede nordvestlige del.

Militante medlemmer af talibanmilitsen har bortført 300 studerende, lærere og slægtninge i Pakistans uroplagede nordvestlige del, oplyste pakistansk politi i dag.

- Det lykkedes chaufføren i et af køretøjerne at undslippe, og studerende fortalte os, at deres kolleger var blevet bortført af Taliban, sagde en talsmand for politiet i landsbyen Bakka Kheil nær Nordwaziristan.

De mange mennesker blev bortført, da de kørte i en kortege af minibusser i området.

Facebook
Twitter