I år slog regnen fejl, og det medførte tørke.

Det samme gjorde den året før. Og året før det. Og året før det igen.

Afrikas Horn, et område bestående primært af Somalia, Etiopien og Djibouti, gennemlever lige nu regionens værste tørke i 40 år.

FN's Befolkningsfonds administrerende direktør, Natalia Kanem, kalder specifikt situationen i Somalia "en katastrofe, der udfolder sig".

Når regnen udebliver, går det ud over beboerne i regionen, fortæller Tanja Panadit Clausen, klimarådgiver ved Dansk Røde Kors.

- Når der er tørke, slår høsten fejl, og når høsten slår fejl, dør dyrene. Når dyrene dør, så dør menneskerne. Og det er det, der sker lige nu, siger Tanja Panadit Clausen.

- På Afrikas Horn oplever man en af de største klimakriser nogensinde.

Ifølge FN er hundredtusindvis derfor i risiko for at sulte ihjel, mens millioner sulter på et "kritisk niveau".

- De mennesker, der bor der, har det rigtig svært. De håber på hjælp, og hjælpen kommer ikke. Det er en af de ting, vi skal tale om ved COP27, siger Tanja Panadit Clausen.

Ledere diskuterer om ramte lande skal kompenseres

Mens krisen pågår og uret tikker, mødes verdens ledere til det store klimatopmøde COP27.

Det foregår i år i Sharm el Sheikh i Egypten, og her skal de diskutere klimaproblemer og konsekvenserne af klimaforandringer på verdensplan.

Og som noget nyt er det kommet på dagsordenen, hvordan især velhavende lande kan støtte de typisk fattigere lande, hvor klimaskabte katastrofer som oversvømmelser eller tørke har massive konsekvenser.

Tanja Panadit Clausen fra Dansk Røde Kors er i dag rejst til Egypten for netop at tale på Dansk Røde Kors' vegne om den nye dagsorden. Det bliver omtalt som "tab og skade" på topmødet.

- "Tab og skade" er helt konkret konsekvenser af klimakatastrofen, hvem der er skyld i det, og hvem der skal betale. Det er for første gang nogensinde kommet på dagsordenen, og det er det, vi håber at kunne bidrage til, siger hun.

Det helt overordnede mål for Røde Kors er samtidig at kunne være "på forkant med katastroferne".

- Røde Kors vil gerne være på forkant med katastroferne. Det vil sige, at vi gennem meteorologiske data og risikoanalyser kan forvarsle mange af de klimakatastrofer, der sker. For at kunne mindske konsekvenserne af klimakatastrofer er der brug for global opbakning, siger hun.

Ønsket om reel handling og nødvendig støtte til de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, har også fået mange til at rejse til Sharm el Sheikh og demonstrere på gaden for det, de kalder "klimaretfærdighed".

Løsningen kræver store summer

Der er omkring 22 millioner mennesker som hvert år fordrives af klimakatastrofer ifølge FN's Migrationsorganisation (IOM).

Regningen, der kan løse problemerne, er derfor stor.

Især når der tales om både at yde økonomisk støtte for at løse de nuværende problemer og samtidig betale for, at landene er rustet til ekstreme vejrfænomener i fremtiden.

Spørger man Dansk Røde Kors, er det derfor afgørende, at der kommer penge på bordet til de fattige lande - hellere nu end senere.

- Der er på nuværende tidspunkt ikke nok penge til at hjælpe dem i nød, og det er vigtigt, at der bliver afsat flere midler, så vi netop kan mindske konsekvenserne af klimakatastrofen. Det er det, vi skal prøve at præge.

- Vi håber, at vi vil se en større global opbakning til at hjælpe dem i nød og afsætte flere midler til at mindske konsekvenserne af klimakrisen.

Klimakonferencen slutter den 18. november.