Tema Terror i Bruxelles

Mindehøjtidelighed i Bruxelles: Lufthavn og metrostation stod stille i et minut

Belgiske ledere, overlevende og pårørende mindedes ofre for bombeangreb for et år siden.

Klokken var omkring otte om morgenen for præcis et år siden, da to selvmordsbombere sprængte sig selv i luften i Bruxelles' lufthavn.

Omkring en time senere eksploderede en bombe i et metrotog ved metrostationen Maalbeek. Stationen ligger i centrum af Bruxelles. Terrorgruppen Islamisk Stat tog siden skylden for angrebene.

Terror i Bruxelles

Belgiens hovedstad blev tirsdag 22. marts ramt af terrorangreb i lufthavnen Zaventem og i et metrotog, der befandt sig på stationen Maelbeek nær EU-institutionerne i det centrale Bruxelles. Islamisk Stat hævder at stå bag. Følg dækningen på dr.dk her.

Gå til tema

I alt 32 personer mistede livet i terrorangrebet den 22. marts 2016. Ifølge AP blev mere end 300 mennesker såret i angrebene, mens flere har lidt af fysiske eller psykiske traumer.

Ofrene blev i dag mindet af den belgiske kong Philippe og dronning Mathilde sammen med premierminister Charles Michel, pårørende og flere af dem, der blev såret ved angrebene. Først blev der holdt et minuts stilhed i den ellers travle lufthavn, hvorefter ceremonien blev flyttet til metrostationen Maalbeek.

Folk holder et minuts stilhed i en metrovogn under mindehøjtidelighed for årsdagen for terrorangreb i Bruxelles lufthavn og metrostationen Maalbeek 22. marts 2016. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Bruxelles selskab for offentlig transport MIVB/STIB mindede ofrene ved at standse trafikken og lave et minuts støj klokken 09.11 - det øjeblik, hvor bomben sprang på metrostationen Maalbeek, skriver AP.

Se videoen fra BRUZZ, hvor passagerne klapper og togene dytter ovenfor.

Se mindehøjtideligheden i videoen øverst i artiklen.