I månedsvis har FN's særlige udsending til Yemen, Martin Griffith, forsøgt at få de stridende parter i borgerkrigen i Yemen samlet til nye forhandlinger.
Forhandlingerne skal efter planen begynde i den schweiziske by Geneve i dag, men kan blive forsinket. For i går eftermiddags meddelte yemenitiske medier, at delegationen af houthier, der styrer den nordlige del af Yemen og hovedstaden Sanaa, var blevet forhindret i at flyve til Geneve for at deltage i mødet.
FN forsikrer dog, at forhandlinger løber af stablen, og så vil det være første gang i to år at krigens parter, Yemens præsident, Abdrabbuh Mansour Hadi, og den magtfulde politiske gruppe, houthierne, gør et forsøg.
Men ifølge ekspert i Yemen-krigen og lektor ved Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, er der ikke meget, der tyder på, at forhandlingerne vil bringe freden tættere på Yemen.
- Inden man kan løse konflikten, er der nogle interne forhold i Yemen, som skal afklares, siger han.
Hvem forhandler med hvem?
Yemens regering ledes af præsident Abdrabbuh Mansour Hadi og støttes af en international koalition under ledelse af Saudi-Arabien, som siden 2015 har bombet houthi-kontrollerede områder fra luften.
På den anden side står oprørsgruppen houthierne, som tilhører en gren af shia-islam, der kaldes zaidisme. Houthi-bevægelsen bliver ifølge de fleste analytikere bevæbnet og finansieret af Iran, hvor størstedelen af befolkningen også er shiamuslimer. Iran benægter dog officielt at være indblandet.
Ifølge Jørgen Bæk Simonsen handler houthiernes oprør om at få Yemens regering til at anerkende houthierne som en del af Yemen.
- Men samtidig vil de have, at der bliver investeret i skoler, sundhedsklinikker og arbejdspladser i det nordlige Yemen, hvor de er dominerende.
Hvorfor mødes de nu?
Mødet skyldes ifølge Jørgen Bæk Simonsen ikke, at Yemens regering og houthierne er kommet tættere på hinanden.
Derimod har parterne bag krigen, Saudi-Arabien og Iran, brug for at skabe et billede for resten af verden af, at der nu bliver lagt låg på krigen i Yemen.
Særligt Saudi-Arabien har i den seneste tid været i internationalt søgelys efter en konflikt med Canada over fængslingen af adskillige menneskerettighedsaktivister i kongedømmet.
Men egentlig vil en mindre våbenhvile eller fredsaftale ikke betyde noget. Først og fremmest handler konflikten nemlig om houthi-bevægelsens krav om større indflydelse, vurderer Jørgen Bæk Simonsen.
- Freden i Yemen kommer med en aftale mellem regeringen og houthierne, siger Jørgen Bæk Simonsen.
Røde Kors: Brug for våbenhvile
Sideløbende med krigens udvikling er det blevet sværere og sværere at levere mad og vand til nødstedte for nødhjælpsorganisationerne i området.
De mange bombardementer fra luften, der også rammer civile, betyder, at nødhjælpsarbejdere ikke kan føle sig sikre i landet.
Og derfor er der brug for en våbenhvile og garantier om, at nødhjælpsorganisationer kan arbejde i fred, siger katastrofechef i Dansk Røde Kors, Bjarke Skaaning.
- Vi har behov for en korridor, hvor man åbner op for, at nødhjælpen kan komme ind i Yemen og blive distribueret til de mennesker, der har brug for den, siger han.