Minerydningschef efter meldinger om minerede lig i Ukraine: 'Nu kan vi starte forfra'

Zelenskyj har beskyldt russerne for at lægge miner i de byer, de trækker sig tilbage fra.

En minerydder leder sammen med Humanitarian Disarmament and Peacebuilding efter miner i Ukraine inden krigens start.

Der er regler, når man fører krig.

Du må ikke dræbe krigsfanger, selvom de for få øjeblikke siden gjorde alt for at dræbe dig, du må ikke kaste kemiske våben ned over din modstander, selvom det er effektivt, og der er stramme regler for, hvordan du må lægge landminer ud.

Ikke nødvendigvis fordi de forårsager skader, der er større end dem, en granat eller et tungt maskingevær gør, men fordi det alt for ofte er civile, der efter krigen betaler en høj pris for minerne.

Minerydningschef: 'Nu kan vi jo starte helt forfra'

En pris, civile i Ukraine har betalt siden Krim-krigen i 2014, og nu fyldes den ukrainske jord igen med dødelige landminer.

Ukrainerne har angiveligt selv mineret dele af den centrale infrastruktur, mens det britiske Institute for the Study of War, for uger siden kunne fortælle, hvordan russerne begyndte at lægge miner, da krigslykken vendte.

- Vi var ikke engang færdige med kortlægningen af de miner og sprænghoveder, der var efterladt som følge af krigen i 2014.

- Nu kan vi jo starte helt forfra.

Det fortæller Richard MacCormac, der er minerydningschef hos Humanitarian Disarmament and Peacebuilding - en afdeling under Dansk Flygtningehjælp, der arbejder med at rydde krigens efterladenskaber i hele verden.

Siden 2015 har de været i Ukraine for at fjerne både landminer og udetonerede sprængstoffer, og det bliver også Richard MacCormac og resten af Humanitarian Disarmament and Peacebuilding, der sammen med de ukrainske myndigheder skal rydde landet, når krigen engang er slut.

Men når de engang kan komme tilbage til Ukraine, bliver det en anden og sværere opgave.

Richard MacCormac fortæller, at indsatsen i Ukraine i lige så høj grad handler om at få fjernet sprænghoveder, der ikke er detoneret, når de har slået ned i de ukrainske byer.

Hvor man tidligere kunne koncentrere indsatsen om landområder i det østlige Ukraine, står man nu over for store, nye udfordringer i hele landet, når krigen på et tidspunkt slutter. Ikke mindst på grund af de voldsomme bombardementer, der har været af de ukrainske byer.

- Vi har tidligere arbejdet meget i de østlige landområder, nu skal vi ind i byerne og rydde. Der er flere mennesker, og det hele kan gemme sig under murbrokkerne. Og tidspresset er stort, for hvis ikke ting bliver ryddet hurtigt nok, så prøver folk at gøre det selv – ofte med fatale konsekvenser, siger Richard MacCormac.

Siden Krim-krigen i 2014 og frem til 2019 har 2.700 civile ifølge FN mistet livet til miner og andre efterladte sprængstoffer, der blev lagt i den østlige del af landet i løbet af konflikten.

'Jeg kan konstatere, at russerne ikke tager krigens love specielt højtideligt'

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har tidligere beskyldt russerne for at lægge miner omkring civile huse og sågar omkring lig under deres tilbagetrækning. DR har ikke kunnet verificere oplysningerne.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har også tidligere beskyldt russerne for både at bruge ulovlige klyngebomber og de såkaldte antipersonel-miner. Herunder den særligt farlige POM-3-mine, der sprænger så snart dens sensorer registrerer bevægelse i nærheden, hvilket gør den meget svær at fjerne.

Har russerne gjort brug af disse miner, så strider det imod Ottawa-konventionen, der forbyder nationer at lægge antipersonel-miner - altså miner, der kan detoneres af en person. Rusland har dog aldrig underskrevet Ottawa-konventionen.

Det betyder, at russerne godt kan lægge antipersonel-miner i Ukraine, selvom de dog har underskrevet Genève-konventionerne, der forpligter lande til at beskytte civile så vidt muligt, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker med fokus på blandt andet krigens love hos Forsvarsakademiet.

- I konventionen om konventionelle våben lyder det, at man gerne må udlægge anti-personelminer omkring militære mål, så længe de er fornuftigt afmærket. For eksempel hvis man vil forhindre et baghold på en artilleristilling, siger han.

I 2019 trak Rusland sig dog fra en tillægsprotokol til Genève-konventionerne, der giver mulighed for at efterforske drab på civile.

I hvor høj grad tror du, at russerne overholder de regler, de trods alt har tilsluttet sig om brug af landminer?

- Jeg kan ikke sige, hvor gode russerne er til at overholde konventionerne omkring landminer, men jeg kan konstatere, at russerne ikke tager krigens love specielt højtideligt under deres angreb på Ukraine, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Laver en 'jorden-er-giftig'-effekt

Hans kollega på Forsvarsakademiet, Kristian Lindhart, har lidt svært ved at se den store strategiske værdi i, at russerne minerer så meget, som de angiveligt gør. Et minefelt fungerer nemlig bedst, hvis du kan ligge i sikkerhed og beskyde den modstander, der prøver at krydse det.

- Hvis et minefelt skal være effektivt, så skal man kunne beskyde det. Hvis der ikke er nogen, der kan beskyde minefeltet, så vil man relativt nemt kunne fjerne minerne, siger Kristian Lindhart, der forsker i blandt andet landmilitære operationer.

Kristian Lindhardt fra Forsvarsakademiet forklarer, at minerne nok kan forsinke den ukrainske fremrykning, men ikke voldsomt meget. (Foto: Forsvarsakademiet)

Så hvis russerne minerer i forbindelse med deres tilbagetrækning, så har det en ret begrænset effekt?

- Ja, det vil jeg mene. Men derfor kan det godt have en afskrækkende effekt. Simpelthen lave en "jorden er giftig"-effekt, siger Kristian Lindhart.

Det forlyder også, at Ukrainerne selv har mineret dele af infrastruktur, for eksempel veje og broer. Da Ukraine har tilsluttet sig Ottawa-Konventionen, kan de ansvarlige retsforfølges, hvis man bruger antipersonel-miner, men de kan frit bruge de såkaldte panserminer, der bruges til at stoppe kampvogne og armerede køretøjer.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ukrainske forsvar overholder Otttawa-Konventionen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl:

- De har tiltrådt konventionen og giver i hvert fald udadtil udtryk for, at de overholder dem.

'Lovlige miner' skaber også problemer

Richard MacCormac fra Humanitarian Disarmament and Peacebuilding stoler på, at ukrainerne overholder minekonventionen. Men spørgsmålet er, om det gør så stor en forskel for ukrainerne, når krigen er ovre.

- Panserminer er problematiske, fordi de også kan springe, hvis man kører over dem med en belastning a la et køretøjs. I Cambodia kan vi for eksempel se, at når man begynder at pløje markerne, så blive de rigtig farlige.

- Så måske er det faktum, at den ene er forbudt, og den anden ikke er, lidt irrelevant for den, der bliver sprængt i luften. De er i hvert fald også en ret stor trussel, siger Richard MacCormac.

Mineryddere scanner jorden for spængstoffer i det østlige Ukraine. (Foto: Dansk Flygtningehjælp)

Han afventer nu, at krigen engang slutter, så Humanitarian Disarmament and Peacebuilding igen kan hjælpe ukrainerne med at fjerne ton efter ton af miner og spængstoffer, der ikke er eksploderet endnu.

De udgør nemlig et trin på vejen af den genopbygning af Ukraine, der kan virke uendelig langt væk, når bomberne stadig slår ned over byerne i Ukraine.

- Genopbygningen trækker voldsomt ud og besværliggøres af ueksploderet ammunition og behovet for minerydning, siger Richard MacCormac.

Tilbage er så spørgsmålet om, hvor længe efter krigens afslutning, at Ukraine skal hjemsøges af den blodige omgang "jorden er giftig", som minerne tvinger ukrainerne til at lege.

- Jeg vil personligt forvente, at det kommer til at tage årtier, inden Ukraine er ryddet, afslutter Richard MacCormac.

I forbindelse med FN's Internationale Landminedag i mandags, lød det fra Alicia Arango Olmos, der er udpeget til at stå i spidsen for Ottawa-konvention:

- Antipersonel-miner giver kun ofre, det løser ingen problemer.

Her kritiserede hun samtidig, at Rusland ikke er tiltrådt konventionen.