Minister: Iran står bag to politiske drab i Holland

Hollands udenrigsminister, Stef Blok, siger, at Iran stod bag drab i hollandske byer i 2015 og 2017.

Hollands udenrigsminister, Stef Blok, sætter Iran i forbindelse med to drab i Holland (Arkivfoto). (Foto: Thaier Al-Sudani © Scanpix)

Iran står bag to politiske drab i Holland. Det oplyser den hollandske udenrigsminister, Stef Blok, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Den hollandske

efterretningstjeneste
har fundet stærke tegn på, at Iran var
involveret
i
likvideringerne
af to hollandske statsborgere, som var af iransk oprindelse, skriver Blok i et brev til det hollandske
parlament
.

- Drabene skete i Almere i 2015 og i Haag i 2017, oplyser han.

- De to personer var stærke modstandere af det iranske

regime
, tilføjer han.

EU's

medlemslande
har tirsdag vedtaget
sanktioner
mod Iran efter attentatplaner i Danmark og Frankrig sidste år.

Ifølge PET planlagde den iranske

efterretningstjeneste
i efteråret at slå til mod en gruppe eksiliranere i Ringsted.

Eksiliranerne er medlem af gruppen

ASMLA
, der ønsker en selvstændig arabisk stat i det sydvestlige Iran. Gruppen betragtes af Iran som terroristisk.

I Frankrig har politiet blandt andet

afværget
et angreb planlagt af den iranske
efterretningstjeneste
i Paris.

/ritzau/Reuters

Facebook
Twitter