Minneapolis' borgmester: Det her handler ikke om de 8 minutter - det handler om de seneste 400 år

Den store vrede i USA handler om meget mere end drabet på George Floyd, siger borgmester, som peger fingre ad politiet.

Minneapolis' borgmester, Jacob Frey (2. fra venstre), var i går med til en mindehøjtidelighed for George Floyd. (Foto: KEREM YUCEL © Scanpix)

- Hvert eneste sekund af hver eneste dag føler jeg et kæmpe ansvar som borgmester i byen, hvor det her er sket.

Sådan lyder ordene fra Minneapolis' borgmester, Jacob Frey.

I et interview med New York Times fortæller han om, hvordan det er at være borgmester i en by, der med lynets hast er blevet verdenskendt som følge af en tragedie - Og som står tilbage som gnisten, der antændte en enorm brand på tværs af USA.

- Hver evig eneste dag føler jeg vægten på mine skuldre. Det er mig, der er borgmesteren, så når alt kommer til alt, så er jeg en ansvarlig part, siger den tidligere borgerrettighedsadvokat.

I interviewet peger han på politiet som roden til en stor del af problemerne såvel som en større udfordring omkring "bevidst raceadskillelse" og "institutionel racisme" i USA.

- Dette handler ikke kun om de otte minutter, hvor vores betjent havde sit knæ på George Floyds nakke. Dette handler om de seneste 400 år, siger den 38-årige borgmester, der siger, at han ikke er overrasket over, at situationen er endt, hvor den er.

- Det handler om

gentagne
tilfælde af mishandling fra betjentes side gennem årtier. Den eneste grund til, at det kommer frem nu, er fordi, at det bliver filmet, siger han.

- På mange måder har det været længe undervejs.

Har aldrig set noget lignende

- Da jeg først hørte om drabet på George Floyd, havde jeg ikke al informationen, siger borgmesteren om øjeblikket, hvor han fik opkaldet om episoden, der skulle munde ud i verdensomspændende protester.

Meldingen fra politichefen, Medaria Arradondo, var, at en afroamerikansk mand var blevet indlagt på hospitalet i forbindelse med en anholdelse.

Kort tid senere så borgmesteren videoen af anholdelsen, der endte med George Floyds død.

- At se vores hvide politibetjent presse sit knæ ned i nakken på en sort mand, der var

ubevæbnet
og i håndjern, i otte minutter i streg - det er det mest afskyelige, jeg har set i hele mit liv, siger han.

Episoden fandt sted om aftenen den 25. maj. Næste morgen udtalte borgmesteren sig offentligt og krævede betjenten, der lå oven på George Floyds hals, fyret.

- Det skal ikke være en dødsdom at være sort i USA, lød det blandt andet fra borgmesteren.

Kort efter oplyste han, at de fire involvede betjente var blevet fyret.

- Dette er den rette beslutning, skrev borgmesteren på Twitter.

Det var dog ikke nok til at slukke vreden i befolkningen, og de følgende dage stod store dele af byen i flammer, og

Nationalgarden
blev kaldt ind for at hjælpe politiet.

Blandt andet en politistation i Minneapolis blev stukket i brand:

Præsident Trump langede i den forbindelse ud efter blandt andet Jacob Frey, som han betegnede som en "radikal venstreorienteret borgmester".

Den 29. maj blev den ene betjent så sigtet for drab.

Siden er fulgt en lang række dage med fortsatte demonstrationer og uro i Minneapolis såvel som på tværs af USA.

Ordensmagten under lup

Tidligere på ugen satte New York Times spot på politiet i Minneapolis, hvor der blandt andet var fokus på, at politiets

fagforening
i byen efter sigende har gjort det svært at reformere politiet, der flere gange er blevet beskyldt for at have problemer med racisme.

Samtidig pegede avisen på fem faktorer, der generelt gør det svært at straffe amerikanske betjente.

Det er også borgmesterens opfattelse, siger han.

- Politiets

fagforening
er elefanten i rummet, når det kommer til at reformere politiet, siger borgmesteren.

  • Ved gårsdagens mindehøjtidelighed sad Jacob Frey ved siden af Gwen Carr. Hendes søn Eric Garner døde i 2014 under en anholdelse, hvor han blev kvalt af en betjent. (Foto: Stephen Maturen © Scanpix)
  • Borgmesteren knæler foran George Floyds kiste. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)
  • Borgerrettighedsforkæmperen Al Sharpton fortalte forsamlingen, at den sorte befolkning i USA er blevet marginaliseret i over 400 år, fordi USA bliver ved med at "sætte et knæ på vores hals". (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)
1 / 3

Jacb Frey mener, at

fagforeningen
og politiets
overenskomster
står i vejen for "at foretage ændringerne, der er nødvendige for at sætte ind over den for den institutionelle racisme og lave et kulturskifte".

- Det skaber et system, hvor vi har svært ved både at straffe og fyre betjente, der har handlet forkert, siger han.

Ifølge New York Times er kun omkring en procent af klagerne, der er blevet rejst mod politibetjente i Minneapolis siden 2012, endt med straf til betjentene.

Placerer ansvaret hos politiet

I interviewet roser Jacob Frey politichef Medaria Arradondo.

Tilbage i 2007 var Arradondo med til at sagsøge byens politi for racediskrimination - en sag, som han vandt. Hans ønsker om at reformere politiet er dog blevet stækket af systemet, mener borgmesteren.

- Jeg har set ham træffe meget hurtige og

afgørende
beslutninger om at straffe eller fyre betjente, der har handlet forkert. Men jeg har også set mange tilfælde, hvor vi er bundet på hænder og fødder af systemet, der forhindrer forandringer og beskytter betjente fra at blive stillet til ansvar, siger borgmesteren.

Han medgiver, at der er måder at foretage ændringer, hvor man ikke kan bebrejde politiets

overenskomster
:

- Men hvis vi skal komme hele problemet til livs, kan vi ikke bare ignorere elefanten i rummet, siger han.

- Vi beder ikke om tålmodighed. Dette er noget, der skal ske. Det har været længe undervejs, så lad os kanalisere vores vrede til et resultat, der fører til ændringer inden for politiet, siger han.

Facebook
Twitter