Mobiler var forbudt, da EU-landene i dag diskuterede den højspændte Ukraine-krise

EU-landene er nu klar til at indføre nye sanktioner mod Rusland, lyder det fra EU's udenrigschef.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er en af de vestlige politikere, der i de seneste uger har været i Moskva for at forsøge at finde en løsning på Ukraine-krisen. (Foto: © YVES HERMAN, Ritzau Scanpix)

Der skulle nødigt slippe nogle fortrolige detaljer ud, da EU’s stats- og regeringschefer her til eftermiddag brugte en time på at vende den højspændte krise med Rusland. Og der var ingen, der ville risikere at have den russiske præsident, Vladimir Putin, med på en diskret lytter.

Derfor var alle mobiler, tablets og andet elektronisk udstyr på forhånd blevet forment adgang til det lokale, hvor den fortrolige snak fandt sted.

Her blev statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med sine EU-kollegaer opdateret om de seneste udviklinger i striden, der bliver betegnet som den mest alvorlige, siden Den Kolde Krig sluttede for mere end tre årtier siden.

Det var egentlig ikke planen, at krisen skulle vendes i dag i Bruxelles, hvor stats- og regeringscheferne er i byen for at holde topmøde med flere end 40 afrikanske ledere. Men på grund af alvoren valgte de alligevel at gøre kort status på krisen, der udvikler sig time for time.

For selvom de fortsat håber, at den kan løses ad diplomatiets vej, så frygter de også, at det kan udvikle sig til en reel krig i Europa.

- Der er tilstrækkeligt med militær langs den ukrainske grænse i Belarus og langs kysten til at udføre en invasion, lød det ifølge EU-mediet Politico fra Tysklands kansler, Olaf Scholz.

Ifølge Nato har Rusland opmarcheret "langt over 100.000" soldater langs grænsen til Ukraine og på den ulovligt annekterede Krim-halvø, som Rusland tog kontrollen med i 2014.
Ifølge Nato har Rusland opmarcheret "langt over 100.000" soldater langs grænsen til Ukraine og på den ulovligt annekterede Krim-halvø, som Rusland tog kontrollen med i 2014.

Hemmelige drøftelser

Olaf Sholz og den franske præsident, Emmanuel Macron, er blandt de vestlige politikere, der i de seneste uger har været på besøg hos Vladimir Putin i Moskva for at forsøge at finde en løsning. Derfor blev mødet brugt på at ajourføre alle stats- og regeringscheferne om de seneste udviklinger.

Derudover blev den sanktionspakke, som EU-landene nu er klar til at aktivere, hvis russerne skulle finde på at angribe Ukraine, også vendt.

- EU og Nato er klar med en pakke af strenge sanktioner, hvis Rusland viser yderligere aggression, tweetede den hollandske premierminister, Mark Rutte.

Landene har igen og igen slået fast, at det vil få "massive konsekvenser og voldsomme omkostninger" for Rusland, hvis de fortsætter deres militære aggressioner. Og i sidste uge bekræftede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at de i givet fald vil ramme både den russiske energi- og finanssektor samt eksporten af hightech-produkter.

Men mere detaljeret blev det dog ikke i dag.

- Vi har hele vejen igennem sagt, at vi ikke kommer til at offentliggøre de drøftelser, vi har på sanktionssiden. Det ville være at lægge kortene alt for tydeligt frem. Det afgørende er, at hvis der kommer en invasion af Ukraine, så kan Vesten svare nødvendigt og hårdt tilbage. For man kan selvfølgelig ikke invadere et andet land, uden at det har store omkostninger, sagde Mette Frederiksen inden mødet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede endnu engang, at situationen lige nu er alvorlig. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)

En hårfin ballance

Det er Europa-Kommissionen, der har ansvaret for at sammensætte sanktionspakken, og det er altid lidt af en følsom balancegang at få sådan en til at gå op. Derfor har ønsket også været at holde de interne armlægninger bag lukkede døre.

Alle medlemslandene skal nemlig være enige, før nye sanktioner kan blive godkendt, og der er flere lande, heriblandt Tyskland, Italien og Ungarn, der har tætte handelsforbindelser til Rusland. Derfor kan det også komme til at gøre ekstra ondt på dem, hvis sanktionerne bliver for omfattende og Rusland tilmed svarer igen med egne strafsanktioner og importforbud.

Det har været tydeligt med den højspændte debat, der i den seneste tid har været om den omstridte Nord Stream 2-gasrørledning, der skal levere gas fra Rusland til Tyskland. Her er den tyske kansler blevet kritiseret for ikke at være klar nok i mælet i forhold til, hvad der skal ske med den i tilfælde af et russisk angreb på Ukraine.

Derudover er der blandt medlemslandene også forskellige holdninger til, hvornår sanktionerne i givet fald skal udløses. Spørgsmålet er, om det kun er i tilfælde af en stor militær invasion af Ukraine, eller om man også skal iværksætte sanktioner i tilfælde af mindre angreb, eksempelvis i cyberspace.

Heller ikke her ønskede statsministeren at gå i detaljer.

- Det er noget, vi diskuterer i den alliance, vi har i Vesten, sagde Mette Frederiksen med henvisning til blandt andet den amerikanske regering, som sanktioner bliver udarbejdet i tæt samarbejde med.

'Fuldstændig enighed'

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, bekræftede efter mødet, at sanktionspakken er på plads og klar til at blive taget i brug, "hvornår det skal være".

- Hvis der finder et angreb sted, vil jeg med det samme indkalde EU’s udenrigsministre og fremsætte sanktionspakken. Og jeg er overbevist om, at ministrene vil godkende den, sagde Josep Borrell og tilføjede, at det vil ske "når intensiteten af aggressionerne kræver det".

Ifølge den lettiske premierminister, Krisjanis Karins, er der dog intet til hinder for, at sanktionerne kan blive udløst ved selv et mindre russisk angreb.

- En eskalering (af konflikten, red.) kan opstå på mange måder. Det kunne være et frontalt militært angreb, men det kunne også ske gennem mindre angreb, sagde han ifølge Reuters.

Flere af stats- og regeringscheferne, heriblandt den spanske premierminister, Pedro Sánchez, understregede efter dagens møde, at der er "fuldstændig enighed" om EU’s og Natos modsvar i tilfælde af et russisk angreb eller invasion af Ukraine.

En lignende melding kom fra den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, som påpegede, at "vores enighed er kommet bag på" den russiske præsident.

- Han har satset på splittelse, men han er blevet konfronteret med et meget forenet modsvar, sagde han ifølge Politico og tilføjede, at der kun vil blive skruet op for sanktionerne, hvis den russiske regering begynder at opføre sig "mere offensivt og aggressivt".

Den russiske regering har gentagne gange afvist, at den har planer om at angribe eller invadere Ukraine. Her til eftermiddag gentog udenrigsminister Sergey Lavrov, at man fra russisk side ønsker at finde en diplomatisk løsning på striden.

Det er endnu uvist, hvad den russiske præsident, Vladimir Putin, har tænkt sig at gøre. (Foto: © SPUTNIK, Ritzau Scanpix)