Modtager af Nobels fredspris tager til frontlinjen for at lede soldater 'som martyr'

Etiopiens premierminister Abiy Ahmed er presset af oprørere fra Tigray.

Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, og Norges daværende statsminister, Erna Solberg, da han modtog Nobels fredspris i Oslo i 2019. (Foto: NTB Scanpix © Ritzau Scanpix)

For to år siden fik han Nobels Fredspris.

I dag vil man kunne finde Etiopiens premierminister "ved fronten", hvor han vil "lede forsvarsstyrkerne" i krigen mod oprørsbevægelsen fra Tigray-provinsen.

Sådan lød den bombastiske udmelding fra premierminister Abiy Ahmed på Twitter i går.

- Det er et tidspunkt, hvor der er behov for at lede landet som martyr, bedyrede fredsprisvinderen.

Etiopiens regeringsstyrker har siden november sidste år været i krig mod oprørsbevægelsen TPLF fra den nordlige Tigray-provins. Krigslykken er dog vendt for den siddende regering, og styrkerne fra Tigray nærmer sig nu hovedstaden Addis Ababa.

- Det er en meget opsigtsvækkende udmelding fra premierministeren. Det er jo ikke hverdagskost, at en regeringsleder vil ud og stå forest i fronten, siger DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

Måske især fordi udmeldingen kommer fra en person, der blev tildelt Nobels fredspris i 2019 for sin "kamp for fred og internationalt samarbejde" særligt i forbindelse med at afslutte konflikten med nabolandet Eritrea, som Nobelkommiteen skrev i sin motivation dengang.

Talte dunder mod krig

I sin takketale til Nobelkomiteen hyldede Abiy Ahmed fred og talte dunder mod krig:

- Jeg var førstehåndsvidne til krigens hæslighed ved kampens frontlinje. Der er folk, der aldrig har set krig, men glorificerer og romanticerer det, sagde han.

Nu står Abiy Ahmed så selv i frontlinjen.

- Lad os mødes ved fronten, skriver han til sine landsmænd.

- Det er et meget voldsomt billedsprog, og det er en absurd kontrast til den tale han holdt, da han fik Nobels fredspris i 2019. Han taler om det samme, men den gang talte han om alt det forfærdeligt ved krig. Nu er det noget, han hylder, siger Søren Bendixen.

- Retorikken, der bliver brugt, og handlingerne man står for, er der ikke ret mange mennesker, der kan synes er en Nobelpris-modtager værdig.

Krigen har indtil videre kostet tusindvis af liv, og begge parter i krigen har begået forbrydelser i form af ulovlige henrettelser, tortur, voldtægter og angreb på flygtninge og internt fordrevne, fastslog en rapport i begyndelsen af november.

Presset stærk mand

Der kan dog være en god forklaring på den svulstige krigsretorik. Oprørerne fra Tigray står nemlig nu kun 220 kilometer fra Addis Ababa, som de efter eget udsagn nu nærmer sig fra fire sider.

- Det virker umiddelbart meget aggressivt, at han vil stå i spidsen for sine soldater, men udmeldingerne kan kun tolkes som om, at premierministeren er meget presset. Abiy Ahmed er en person, som gerne vil se sig selv som en stærk mand, men det er svært i øjeblikket, hvor han er så presset, og måske derfor har han valgt det billedsprog, forklarer Søren Bendixen.

- Hvis han ikke får vendt udviklingen, kan han meget vel se sine dage som premierminister som ganske begrænsede.

Årsagerne til denne krise kan spores tilbage til Etiopiens regeringssystem. Siden 1994 har Etiopien haft et føderalt system, hvor forskellige etniske grupper kontrollerer 10 regioner – én af disse er Tigray.

Sagen kort

  • I 2018 blev Abiy Ahmed premierminister. Han indførte reformer, og fjernede desuden centrale tigrinske regeringsledere, der blev anklaget for korruption og undertrykkelse.

  • Tigrays ledere så Abiys reformer som et forsøg på at centralisere magten og ødelægge Etiopiens føderale system.

  • Forholdet mellem Tigray-provinsen og den nationale regering blev yderligere forværret, da regeringen i november beskyldte Tigray-oprørere for at angribe en militærbase i provinsen.

  • På den baggrund indledte Etiopiens regeringshær en militæroffensiv mod Tigray-regionen, som er styret af den politiske og etniske bevægelse, Tigray People’s Liberation Front (TPLF).

  • Efter otte måneders kampe blev der i juni 2021 indgået en våbenhvile mellem de to parter, men nu hævder TPLF, at den etiopiske hær har iværksat et koordineret angreb mod Tigray-regionen fra alle fronter.

  • Konflikten har allerede drevet flere hundredtusinde på flugt og har skabt fødevaremangel og hungersnød.

  • Kilder: DR Nyheder, BBC

Der kan dog være et opbrud på vej i konflikten.

- Konflikten har stået på i et år nu, og det første meget lange stykke tid var det fuldstændigt udelukket at få parterne til at tale sammen om en fredsaftale. De seneste uger har især den Afrikanske Union været meget aktive for at få parterne til at forhandle sig frem til en løsning. Udsigterne har ikke været gode, men lige nu taler man i det mindste med de forskellige parter, siger Søren Bendixen.

Borgerkrigen i Etiopien har i dag fået Udenrigsministeriet til at opfordre alle danskere til at forlade landet med det samme.

- Det er på eget ansvar, hvis du vælger at blive, lyder det på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvem er fredsprisvinderen Abiy Ahmed? Få hans historie i videoen her. Den kan også ses på DR's streamingtjeneste DR TV.

FacebookTwitter