Mød EU’s (måske) kommende kommissionsformand: Tysk læge har fået EU ind med modermælken

Den lægeuddannede mor til syv er nomineret til den vigtige post som formand for Europa-Kommissionen.

Den tyske forsvarsminister står på tærsklen til en forfremmelse af de helt store. (Foto: Jens Buttner © Scanpix)

Ursula von der Leyen.

Det er et navn, som vi nok skal til at vænne os til.

Den 2. juli pegede EU’s 28 stats- og regeringsledere nemlig på hende som deres nominerede til den magtfulde post som formand for Europa-Kommissionen.

Hvis hun bliver godkendt af Europa-Parlamentet, er det hende, der overtager den magtfulde post, når Jean-Claude Juncker træder tilbage 1. november.

Hvem er hun så?

Lige nu er hun tysk forsvarsminister og kommer fra det kristenkonservative CDU-parti, som Tysklands kansler, Angela Merkel, også er medlem af.

Den 60-årige tyske politiker er lægeuddannet og meldte sig i 1990 ind i CDU, mens hun arbejdede på en gynækologisk klinik i den nordtyske by Hannover.

Men der gik lang tid, før hun selv blev involveret i politik.

Først i 2001, i en alder af 42 og efter både en håndfuld år i Californien og som blandt andet forskningsassistent i Hannover, gik hun ind i lokalpolitik.

I dag har hun så overhalet favoritterne indenom og står til at overtage en af de vigtigste politiske poster, man kan finde.

Har fået EU ind med modermælken

Nogle ville måske mene, at den 60-årige tysker er født til en EU-toppost. Hendes far, Ernst Albrecht, var nemlig topembedsmand i EU, og hun tilbragte derfor det meste af sin ungdom i den belgiske hovedstad.

Ikke alene er hun født i Bruxelles. Hun er vokset op i Ixelles, som ligger rundt om hjørnet fra EU-kvarteret, hvor blandt andet EU-parlamentet har til huse, og har gået på Europaskolen i Bruxelles.

Derfor mestrer hun også fransk, hvilket ikke er ubetydeligt i Bruxelles.

Hun har tidligere talt for tanken om Europas Forenede Stater med inspiration fra føderationer som USA eller Schweiz, mens hun også har ytret ønske om en decideret EU-hær, beretter The Guardian.

Som stor EU-tilhænger er hun naturligvis indædt modstander af brexit, som hun har kaldt "en bristet boble af tomme løfter", men har talt for at bevare et tæt forhold til briterne på den anden side af skilsmissen.

En pionér på flere områder

Ursula von der Leyen står nu til at blive EU’s første kvindelige kommissionsformand.

I sit hjemland var hun også landets første kvindelige forsvarsminister. Den post opnåede hun i 2013 efter fire år som medlem af den tyske Bundestag.

Og det var noget af en overraskelse, berettede The Guardian dengang, som straks pegede på spekulationer om, hvorvidt udnævnelsen var et forsøg på at gøre hende klar til at overtage efter kansler Merkel.

Inden posten som forsvarsminister havde hun primært haft poster inden for socialpolitik, herunder som familie-, beskæftigelses- og socialminister.

Her stod hun blandt andet for initiativer som kønskvoter i bestyrelser og bedre barselsforhold.

Den manglende erfaring inden for forsvarspolitik var ikke et problem, lød det fra kansler Merkel, da hun gjorde sin partifælle til forsvarsminister.

- Sammen med hendes fokus på socialpolitik har hun altid været interesseret i internationale forhold, og jeg tror, at det er en god kombination for en tysk forsvarsminister, lød det fra kansleren.

Her stod den nye forsvarsminister over for flere udfordringer. Herunder at få gennemført en tysk tilbagetrækning fra Afghanistan og få reformeret landets knap 200.000 mand store hær, som man havde svært ved at finde nye rekrutter til.

Ursula von der Leyen har besøgt de tyske tropper i Afghanistan flere gange gennem sine år som forsvarsminister. (Foto: pool © Scanpix)

Som forsvarsminister har Ursula von der Leyen stået for en mere aktiv udenrigspolitik med et stærkere militær. Noget der har været et ømtåleligt emne i Tyskland efter Anden Verdenskrig.

Derfor beskrev New York Times det også som et brud på et tabu, da hun i 2014 blåstemplede at sende våben til kurdiske og irakiske styrker, der skulle bruges i bekæmpelsen af IS.

For få år siden blev hun også nævnt som en mulig arvtager efter Angela Merkel, men er også blevet koblet sammen med posten som Nato-boss.

The Telegraph skrev ved hendes udnævnelse som forsvarsminister, at hun var blandt Tysklands mest populære politikere, men også mødte fortørnelse for sit lidt for perfekte image, som en kvinde, der nemt formår at balancere tilværelsen som mor til syv med en travl politisk karriere.

Møder modstand på hjemfronten

Ursula von der Leyen har ikke kun fået ros for sin rolle som forsvarsminister.

Politico påpeger eksempelvis, at von der Leyen hjemme i Tyskland beskyldes for dårlig forvaltning i forbindelse med store kontrakter til konsulentvirksomhederne McKinsey og Accenture.

Et undersøgelsesudvalg i Forbundsdagen kulegraver i øjeblikket hendes høje udgifter i den forbindelse.

Derudover stilles der spørgsmålstegn ved, hvor godt hun egentlig har klaret sig som forsvarsminister grundet kritik af, hvor dårlig stand Tysklands militær fortsat er i sammenlignet med andre Nato-lande.

Flere tyske politikere var heller ikke sene til at uddele verbale øretæver, da hendes navn tirsdag begyndte at cirkulere som en joker til topposten i Bruxelles.

Ursula von der Leyen er tidligere blevet set som en mulig afløser efter Angela Merkel, men er blevet overhalet. Nu har hun i stedet kurs mod Bruxelles. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Det gjaldt blandt andre den tidligere formand for Europa-Parlamentet Martin Schulz, som stemplede hende som "den svageste minister" i den tyske regering.

- Det er åbenbart nok til at blive kommissionsformand, lød det fra tyskeren.

Det er dog ikke oplevelsen hos den tidligere danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der har stået ansigt til ansigt med tyskeren adskillige gange gennem årene.

- Hun har været en af de stemmer, man lytter meget til under møderne, både i Nato og EU-sammenhæng, siger Claus Hjort Frederiksen, der betegner hende som en af de drivende kræfter blandt EU's forsvarspolitiske kæmpere.

- Hun er rigtig, rigtig dygtig, og hun er også en afbalancerende kraft i Nato-sammenhæng, ikke mindst over for den amerikanske præsident, siger han.

Der er sket en del med det europæiske samarbejde i Bruxelles, siden Ursula von der Leyen startede tilværelsen i byen for 60 år siden.

Lykkes det hende at få den nødvendige opbakning fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, bliver det i høj grad op til hende at udstikke kursen for, hvilken vej det europæiske samarbejde skal bevæge sig i den nærmeste fremtid.

Facebook
Twitter