Mørke skyer hænger over Det Hvide Hus, når Biden i dag får besøg af Macron

Frankrigs præsident er bekymret for en ny hjælpepakke, som skal støtte amerikanske virksomheder.

USA's præsident, Joe Biden, har inviteret den franske præsident, Emmanuel Macron, på statsbesøg i USA. Men under overfladen ulmer uenigheden. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)

Den røde løber er rullet helt ud, når den franske præsident, Emmanuel Macron, i disse dage er på statsbesøg hos sin amerikanske kollega, præsident Joe Biden. Frankrig er nemlig USA's ældste allierede, og det slidstærke forhold skal blandt andet hyldes med 21 salutskud og en fest i Det Hvide Hus.

Men lige under al den pomp og pragt, som besøget er hyllet ind i, ulmer en strid, der på forhånd har kastet tunge skygger over det. For både Frankrig og flere andre EU-lande frygter, at de står på randen af en handelskrig med USA, som kan få alvorlige konsekvenser for den europæiske industri.

Årsagen er præsident Bidens nye, svimlende store hjælpepakke, den såkaldte 'Inflation Reduction Act', som over en årrække vil pumpe 2.635 milliarder kroner ud i støtte til grønne virksomheder.

Men i både Paris og andre europæiske hovedstæder ser man bestemt ikke med milde øjne på pakken, som ellers skal styrke amerikanernes kamp mod klimaforandringerne.

- Inflationsloven vil splitte Vesten, fordi den skaber enorme forskelle mellem USA og Europa, siger præsident Macron.

Støtten er nemlig målrettet virksomheder, der holder til og producerer i USA, og der er også krav om, at der skal købes amerikanske produkter. Derfor mener flere europæiske lande, at der reelt er tale om konkurrenceforvridende og protektionistisk statsstøtte, som kan være i strid med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler.

- Det er mildt sagt ikke noget nyt, at der er handelsmæssige uenigheder mellem Frankrig og Europa på den ene side og USA på den anden. Men europæerne er rædde for, at den amerikanske hjælpepakke vil få investeringerne til at gå mod USA, siger Kirsten Biering, der er tidligere dansk ambassadør i Frankrig og nuværende seniorrådgiver hos Tænketanken Europa samt Dansk Institut for Internationale Studier.

Den røde løber var rullet ud, da den franske præsident, Emmanuel Macron, ankom til Washington D.C. med førstedame Brigitte Macron. (Foto: © LUDOVIC MARIN, Ritzau Scanpix)

Rammes ekstra hårdt

Hjælpepakken, der er en blanding af statsstøtte og skattelettelser, har især vakt bekymring hos den europæiske bilindustri, herunder den franske.

En stor del af støtten er nemlig øremærket amerikanske producenter af elbiler, og derfor frygter de europæiske konkurrenter, at det kan gå hen og smadre deres forretningsgrundlag. For hvis det bedre kan betale sig at slå sig ned på den anden side af Atlanten, så er der ingen grund til at blive i Europa, hvor der ikke er de samme fordele.

Det er også et af de budskaber, den franske præsident har med sig til Washington D.C.

For de europæiske lande er under et stigende pres – ikke mindst som følge af krigen i Ukraine og de medfølgende sanktioner mod Rusland, der rent økonomisk har ramt Europa langt hårdere, end de har ramt USA.

De europæiske lande havde nemlig en langt større samhandel med russerne, inden krigen brød ud, og de er blevet ramt særdeles hårdt af de stigende energipriser. Og ifølge OECD kommer de europæiske lande også til at blive ramt ekstra hårdt af den økonomiske afmatning, der lurer i horisonten.

Derfor efterlyser franskmændene også mere solidaritet fra amerikanernes side. Især i en tid, hvor der er krig på kontinentet, og hvor der er brug for at vise sammenhold.

- Den franske regering ved godt, at de ikke kan få den amerikanske regering til at rulle pakken tilbage. Men man håber, at den amerikanske regering måske kan gå med til at give Europa lignende undtagelser fra hjælpepakken, som Canada og Mexico har fået, for på den måde at kunne tage højde for de europæiske interesser, fortæller Kirsten Biering.

Frygter støtte-kapløb

Men spørgsmålet er også, hvilke reaktioner europæerne i givet fald selv kommer med.

Frankrig presser lige nu på for, at EU bør lave en tilsvarende pakke, som skal favorisere hjemlige virksomheder. Og franskmændene har længe talt varmt for, at EU-landene skal mindske deres afhængighed af især USA og Kina på en række strategiske kerneområder – blandt andet gennem flere støttetiltag, der kan styrke og beskytte virksomheder i Europa.

- Amerikanerne køber amerikansk og forfølger en meget aggressiv strategi, hvad angår statsstøtte. Kineserne lukker deres marked, sagde præsident Macron i oktober til erhvervsavisen Les Echos.

I Tyskland, der er Europas største økonomi, er økonomiminister Robert Habeck også åben for at øge støtten til europæiske virksomheder.

Men ifølge EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, har "støtte-kapløb det med at være dyre og ineffektive". Og Danmark, der er sammen Sverige og Holland er indædte tilhængere af frihandel, er alt andet end begejstret for nye handelsbarrierer, toldmurer, tariffer eller en mere protektionistisk kurs i Europa.

- Danmark er en lille, åben økonomi, og vi har ingen interesse i protektionistiske tiltag i Europa, som skal modsvare den forvridning, der er på det amerikanske marked, siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og international chef hos Dansk Erhverv.

- Hvis der eksempelvis bliver indført undtagelser for konkurrencereglerne, risikerer vi at ende i et statsstøtteræs, hvor det er landene med de dybeste lommer, der vinder. Det er dårligt for alle. Men EU kan blive nødt til at reagere.

Det er anden gang, at Emmanuel Macron er på statsbesøg i USA. Første gang var, da Donald Trump var præsident. (Foto: © Brendan SMIALOWSKI, Ritzau Scanpix)

Håber på løsning

USA og EU har nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skal se på konsekvenserne af hjælpepakken.

De mødes igen i næste uge, men der er ikke meget tid at tage af, for den amerikanske hjælpepakke træder i kraft ved årsskiftet. Og ifølge Kirsten Biering kan det blive særdeles svært for Europa, hvis det ender i en reel handelskrig.

- Europa har trods alt ikke USA's økonomiske muskler. Og midt i en krise kan det blive endnu sværere for os at finde økonomisk ildkraft nok, hvis det ender i en handelskrig. Derfor må vi håbe, at man på den ene eller anden måde kan finde en ordning med amerikanerne, siger hun.

John Kirby, der er talsperson for USA's nationale sikkerhedsråd, sagde tidligere på ugen til Financial Times, at de "ønsker at forstå bekymringerne". Men den amerikanske regering har også påpeget, at EU-landene bare selv kan give mere statsstøtte.

Hos Dansk Erhverv håber man også, at der kan findes en anden løsning.

- Der findes ikke noget dårligere tidspunkt at indlede end handelskrig med USA end nu. Der er høj inflation i hele verden, vi er på vej ind i en recession, og vi har krig i Ukraine, understreger Lasse Hamilton Heidemann og tilføjer:

- Derfor tror jeg også, at den politiske vilje til at finde en løsning er relativt stor. Især fra europæisk side.