Monsunen hærger fordrevne fra Myanmar: 'Folk går i vand til livet'

I verdens største rohingya-flygtningelejr bor de i bambushytter med presenning som tag.

De færreste i Sydasien er formentlig overraskede over monsunregnen, der i øjeblikket hærger store dele af regionen.

Hvert år rammer det kraftige uvejr, og ofte lægger det store områder under vand.

Alligevel har forberedelserne været mangelfulde i verdens største flygtningelejr i det sydlige Bangladesh - hjem for knap en million rohingyaer, der er blevet fordrevet fra nabolandet Myanmar.

Det siger landechef i Myanmar for Folkekirkens Nødhjælp, Andreas Kiaby, efter at en halv meter regn over de seneste to uger er faldet i lejren, hvor tusinder nu står uden tag over hovedet.

- Der har ikke rigtigt været finansering til at sikre ordentlige forhold, siger han og påpeger, at folk i lejren fortsat bor i bambushytter med presenning som tag.

- Det internationale samfund har mange forskellige kriser at forholde sig til, og Bangladesh rangerer åbenbart lavere på prioriteringslisten.

Knap 16.000 mennesker er blevet evakueret som følge af regnen i år siger Andreas Kiaby.

Blandt FN's lande blev man i februar enig om i fællesskab at indsamle knap seks milliarder kroner til at finansiere mad, rent drikkevand, sanitet, sundhed og boligforhold til flygtningene i lejren. Indtil videre er 70 procent af beløbet blevet dækket.

Rohingya-flygtninge i Bangladesh melder, at forholdene i de i forvejen sårbare lejre er blevet endnu værre.

- Det er hårdt at skulle vade gennem sumpe af mudder for at nå til maddistributionscentrene, siger flygtningen Nurun Jan til nyhedsbureauet AFP.

Rohingya-lejren i Bangladesh er bygget på porøs og sandig jord og oplever ofte jord- og mudderskred, der ødelægger lejren. (Foto: SALMAN SAEED © Scanpix)

Alene i denne måned har vandmasserne ødelagt 5.000 hjem i flygtningelejren, oplyser en talskvinde for Den Internationale Organisation for Migration (IOM).

Lejren ligger i byen Cox's Bazar i Chittagong-regionen, hvor flere landsbyer er blevet oversvømmet.

Dødstal kan stige i takt med sygdomsudbrud

Siden begyndelsen af april er lejren blevet ramt af flere end 200 jord- og mudderskred. Mindst ti personer er blevet dræbt, viser en rapport fra FN.

Sidste år døde 170 som følge af monsun-oversvømmelserne. Andreas Kiaby vurderer, at der også i år kan ske flere dødsfald.

- Det har regnet så meget, at folk går rundt i vand til livet, siger han og påpeger, at der i øjeblikket er øget risiko for udbrud af diarré og andre vandbårne sygdomme i lejren.

  • Flere rohingyaer i lejren rapporteres at være døde i år, efter monsunregnen er faldet. (Foto: SALMAN SAEED © Scanpix)
  • Nødhjælpsorganisationer har arbejdet for at etablere sundhedsklinikker og skoler i flygtningelejren. (Foto: Mohammad Ponir Hossain © Scanpix)
  • Flygtninge i lejren har selv lavet konstruktioner, der skal forhindre flere jordskred. (Foto: Mohammad Ponir Hossain © Scanpix)
1 / 3

Oversvømmelserne underminerer samtidig de mange små fremskridt, humanitære organisationer som Folkekirkens Nødhjælp har foretaget i området.

- Der kan ske det, at folk ikke kan få adgang til sundhedsklinikker og vigtigt udstyr kan blive beskadiget, siger Andreas Kiaby.

Man har også tidligere erfaret, at skoler i området er blevet lukket ned på grund af vandmasserne, tilføjer han.

- Det skaber yderligere humanitære udfordringer i en situation, som allerede er kritisk.

'Der er fortsat militære aktioner mod rohingyaer i Myanmar'

Det er tredje sommer, Rohingya-folket tilbringer i flygtningelejren i Bangladesh.

Rohingyaerne er et overvejende muslimsk folk, der er flygtet fra nabolandet Myanmar, hvor styret har udsat dem for det, FN kalder etnisk udrensning.

Hele rohingya-landsbyer og beboelsesområder blev brændt, tusindvis af rohingyaer er blevet slået ihjel og hundredevis af kvinder melder at være blevet voldtaget af Myanmars militær.

I Myanmar er der blandt den overvejende buddhistiske befolkning en enighed om, at rohingyaer ikke er velkomne.

Rohingyaer anerkendes ikke som værende statsborgere i Myanmar, og lovgivningen indskrænker deres rettigheder betydeligt.

  • Myanmars fordrivelse af rohingyaer er veldokumenteret i billeder. (Foto: handout © Scanpix)
  • Billeder fra Myanmar har blandt andet vist døde rohingyaer og kvinder og børn, der flygtet til lands og til vands. (Foto: Adnan Abidi © Scanpix)
  • Rohingyaernes landsbyer er i stort tal blevet nedbrændt. Her ses et luftfoto af byer, der er blevet brændt ned af militæret. (Foto: Soe Zeya Tun © Scanpix)
  • Her ses rohingyaer, der er døde under flugten fra Myanmar. (Foto: Danish Siddiqui © Scanpix)
  • 2018 (Foto: Danish Siddiqui © Scanpix)
  • 2018 (Foto: HANNAH MCKAY © Scanpix)
  • 2018 (Foto: damir Sagolj © Scanpix)
  • 2018 (Foto: damir Sagolj © Scanpix)
  • 2018 (Foto: HANNAH MCKAY © Scanpix)
1 / 9

Blandt andet af den grund ville ingen rohingyaer frivilligt vende tilbage til Myanmar, da det sidste år blev annonceret af landets regering, at de trygt kunne gøre det.

Og det var formentlig en klog beslutning, siger Andreas Kiaby.

- Der er helt grundlæggende ikke noget, der har ændret sig for rohingyaer i Myanmar. De vil hverken være sikre elle få bedre forhold end det, de flygtede fra, hvis de vender tilbage.

- Rohingyaerne er stadig ikke velkomne i Myanmar, og der er stadig militære aktioner i mod dem.

Myanmars regering har meldt ud, at Rohingyaer, der vender tilbage, skal underskrive attester, der slår fast, at de ikke er statsborgere i Myanmar.