Montenegro er blevet medlem af Nato

Trods russisk modstand er balkanstaten Montenegro blevet medlem af Nato.

Det var USA's vicepræsident, Mike Pence (tv), der deltog i ceremonien, hvor Montenegro blev Nato-medlem. Her trykker han hånd med Montenegros premierminister Dusko Markovic. (Foto: Michael Reynolds © Scanpix)

Den lille stat på Balkan Montenegro er blevet medlem af den vestlige forsvarsalliance Nato.

Montenegro er medlemsland nummer 29.

Den formelle optagelse er sket ved en ceremoni i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C, hvor Montenegros udenrigsminister, Srdjan Darmanovic, afleverede de officielle optagelsespapirer.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at optagelsen kommer, selv om Rusland har advaret mod det.

Montenegro var en del af det gamle Jugoslavien, der under den kolde krig hørte til i østblokken, og dermed var området sovjetisk interessesfære.

Montenegro blev i 2006 adskilt fra Serbien, der historisk har tætte forbindelser til Rusland.

På onsdag kommer der en mere formel ceremoni i Bruxelles.

Montenegro har kun omkring 620.000 indbyggere, og landet bringer ikke mange soldater med sig ind i Nato.

Montenegros hær er ifølge nyhedsbureauet AFP på 2000 mand.

Men landet har adgang til den sydøstlige del af Adriaterhavet og ligger således strategisk.

oplyser franske AFP.

/ritzau/

Facebook
Twitter