Det er Morten Løkkegaard, der som spidskandidat skal kæmpe for, at Venstre får et godt valg til Europa-Parlamentet den 26. maj.

Morten Løkkegaard blev født i Helsingør og er uddannet som journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus.

I flere år arbejde den i dag 54-årige politiker som journalist, blandt andet på Jyllands-Posten og vært på TV-Avisen på DR1, men i slutningen af 00'erne skiftede han karrierespor og blev politiker for Venstre.

Han blev første gang valgt ind i Europa-Parlamentet i 2009, som den ene af Venstres tre kandidater.

Ved valget fem år senere blev han dog ikke genvalgt trods 44.010 personlige stemmer.

Men da partiets daværende parlamentariker, Ulla Tørnæs, i 2016 fik en plads på ministerholdet i Danmark, overtog Morten Løkkegaard pladsen i Europa-Parlamentet.

Han er i dag medlem af parlamentets Indre Marked- og forbrugerbeskyttelsesudvalg, og han er samtidig næstformand i parlamentets liberale Alde-gruppe, hvor også De Radikale sidder.

Hvad bliver det vigtigste, du kommer til at lave i Europa-Parlamentet i de kommende fem år?

- Der er to niveauer i det: Den ene er at sørge for, at de liberale partier fra de forskellige lande kommer til at arbejde meget bedre sammen i den liberale Alde-gruppe. Vi bliver formentlig flere efter valget, så vi skal sørge for, at gruppen kan arbejde stærkere sammen. Jeg er efterhånden ved at være en af de erfarne - gud bedre det - så jeg skal ned og prøve at lære mange af de nye, hvordan det hele hænger sammen.

- Det andet er det politiske. Vi skal kæmpe for et liberalt Europa med frihed, menneskerettigheder og de værdier, vi står på – og som dybest set også er danske værdier. Der er mange, der kæmper imod den liberale linje, men vi skal sørge for, at de værdier står ved.

- Vi skal have et frihandelseuropa og et Europa, der satser på de problemer, der er fælles: Det er problemerne på klima- og energiområdet og i forhold til migrationsområdet. Så der er store ting at tage fat på, og det er ting, som man kun kan ordne i fællesskab.

Er der nogle særlige mærkesager, du vil kaste dig over?

- Jeg er meget optaget af frihandel, og vi har faktisk en enestående chance efter brexit. Brexit har nemlig tydeliggjort, at man ikke kan stå alene, og alle andre ønsker at lave frihandelsaftaler med os i EU. Dem skal vi tage os af. Det er en fuldstændigt afgørende forudsætning for, at vi kan få den vækst, de arbejdspladser og den velstand, vi gerne vil have.

- Det andet er og bliver klimaet. Det har vokset sig meget stort nu, og vi kan ikke ordne det alene. Tag bare CO2-udledningen, hvor Danmark kun står for en promille af hele verdens udledning. Lige meget hvor grønne, vi bliver derhjemme, så er det i Europa, at det batter. Derfor bliver vi nødt til at presse meget mere på, så vi kan få en meget mere ambitiøs dagsorden.

Her kan du møde de andre danske spidskandidater til europaparlamentsvalget:

Du sidder i den liberale Alde-gruppe sammen med De Radikale. Hvis Liberal Alliance bliver valgt ind, kommer det også til at sidde der. Hvilken forskel gør det i Alde-gruppen, hvis man stemmer på dig? Er der overhovedet en forskel?

- Det er der selvfølgelig, men det er klart, at det er i detaljen. Heldigvis er vi alle liberale, og det bliver tydeligere i europapolitikken end derhjemme, hvor der er mange andre nationale og regionale dagsordener, der kan gøre, at man bliver uenige som partier. Hernede kæmper vi alle for en liberal dagsorden.

- Jeg tror dog, at de fleste mennesker ved, at Venstre historisk set er det parti, der repræsenterer det liberale og det europæiske på én gang. Vi er garanten for, at det europæiske projekt og mere Danmark i Europa nyder fremme.

- Det implicerer mange ting, blandt andet også, at der skal være rimelighed i tingene, og at der skal være en fornuftsbaseret tilgang til det. Vi skal for eksempel ikke automatisk acceptere, at børnechecks bliver udleveret til alle og enhver, der kommer. Vi skal sørge for, at den bliver indekseret, så den svarer til omkostningerne i det land, børnene er. Det er også særlige Venstre-ting sat op over for de andre liberale partier.

Er der noget, der gør dette valg til Europa-Parlamentet anderledes end tidligere valg?

- Det er en kliché at sige, at et valg er historisk, og at det aldrig har været vigtigere. Men det passer faktisk denne gang. Brexit har betydet, at det europæiske landkort pludselig skal til at tegnes anderledes. Vi har både pres på fra lande internt i unionen – Polen og Ungarn specielt, men også i Italien, hvor populistiske partier dominerer – og udefra fra blandt andet Trump og Putin.

- Det gør alt sammen, at den model, som vi har forfægtet i 40-50 år, er under stort pres. Det er utrolig vigtigt ved dette valg, at man styrker den politiske midte – en borgerlig, midterorienteret politik - som har været forudsætningen for, at det europæiske projekt har fået lov til at køre.

- Det gælder om at stemme på de kræfter, der vil Danmark i Europa.

Det lyder lidt som om, at du synes, at det her er det vigtigste europaparlamentsvalg nogensinde.

- Jeg er slet ikke i tvivl. Men nu bliver det det tredje, jeg deltager i, så jeg har forudsætningerne for at sige det. De to andre var også vigtige, men som den europæiske udvikling har været de seneste ti år, er det ret klart for enhver, at nu er det, at det gælder.

- Hvis det europæiske projekt skal fortsætte succesfuldt og udvikle sig, så er det nødvendigt, at folk stemmer rigtigt.

Du har valgt europæisk politik frem for dansk politik. Hvorfor?

- Det har jeg aldrig været i tvivl om, og jeg har aldrig haft ambitioner om at komme ind i dansk politik. Da en spurgte mig, om jeg ville være med i europapolitikken, var jeg ikke mange minutter om at sige ja. Det betyder rigtig meget for mig, og det er i europapolitikken, at den store og vigtige politik skabes.

Hvad kan man i Europa-Parlamentet, som man ikke kan i Folketinget?

- Det er et forum, der er skabt til at lave ægte fælles løsninger. I FN kan man lave en masse hensigtserklæringer og skåltaler, men det er i EU, at den hårde lovgivning bliver til. Hvis man vil noget europæisk på klima, grænseoverskridende kriminalitet, det indre marked og migration, så skal man arbejde fælles. Og det kan man i EU og ikke nationalt.