Moskva er den dyreste storby

Storbyer som New York, London og Tokyo bliver slået med flere længder i en ny liste, som er blevet offentliggjort i dag. Vinderen i den helt specielle konkurrence om at være verdens dyreste by er - Moskva.

Klokketårnet på Kreml i Moskva, i øjeblikket verdens dyreste storby. (Foto: AP Graphics © AP Graphics)

Storbyer som New York, London og Tokyo bliver slået med flere længder i en ny liste, som er blevet offentliggjort i dag. Vinderen i den helt specielle konkurrence om at være verdens dyreste by er - Moskva.

Det er konsulentfirmaet Mercer, der hvert år offentliggør sin statistik om, hvad det koster at leve i de forskellige storbyer. Det vil sige, det vil sige prisen på at bo på hotel, gå på restaurant, købe tøj og andre fornødenheder.

I mange år har Tokyo og Osaka konkurreret om førstepladsen. De er stadig med, på henholdsvis 3. og 6. pladsen.

Afgrund til forskel på rig og fattig

Moskvas toplacering afspejler den dybe kløft, der går gennem det russiske samfund.

Der er en lille gruppe af nyrige, der har for mange penge, og som derfor betaler næsten hvad som helst for en middag på en eksklusiv restaurant. Her er den høje pris nærmest et salgsargument - man skal vise, at man har råd og kan tillade sig hvad som helst.

Og så det store flertal, der aldrig kommer i de fine boutiqer i centrum, men må nøjes med at købe fra containere på markedspladser i byens udkant eller i de mere og mere udbredte stormarkeder.

De to verdener mødes aldrig, eller kun sjældent, hvis en af de nyriges Mercedeser med mørke ruder kommer til at påkøre en pensionist, der ikke var hurtig nok til at komme over gaden.

København er også med på listen, den ligger på en 8. plads.

Facebook
Twitter