Muslimer angriber hinduer i Indien

Muslimer bag attentat mod hindu-tempel i hellig by i det nordøstlige Indien.

Omkring en snes mennesker blev såret ved angrebet. (Foto: Stringer © Scanpix)

En militant, islamisk gruppe har taget skylden for et bombeattentat rettet mod et tempel i den hellige, hinduistiske by Varanasi i Indien. Omkring en snes mennesker blev såret ved angrebet, oplyser politiet.

Ifølge flere aviser har gruppen Indisk Mujahedin taget skylden for attentatet. Det skal ses som en hævn efter en nylig domstolsbeslutning i forbindelse med en jordstrid i en anden hellig by, Ayodhya.

Eksplosionen i Varanasi tirsdag sårede både indere og udlændinge.

Tidligere mål for attentater

- Der har været en stor eksplosion, og en række mennesker, heriblandt også udlændinge, er blevet såret, siger en talsmand for politiet til nyhedsbureauet AFP.

Varanasi, der ligger ved Ganges-floden i delstaten Uttar Pradesh, har tidligere været mål for attentater. I 2006 blev mindst 15 mennesker dræbt i forbindelse med en serie bombeangreb i byen.

En bombe blev dengang bragt til eksplosion i Hanuman-templet, et af de helligste hinduistiske valfartssteder.

Facebook
Twitter